Professor: »Forældre vil helst have både piger og drenge«

Balance i familien og sunde børn. Med den slags løfter tilbyder fertilitetsklinikker på Cypern, i Georgien, Dubai etc. kommende forældre fra hele verden selv at vælge deres barns køn via forskellige sorteringsmetoder af befrugtede æg. Mens indiske og kinesiske par typisk er drevet af ønsket om at få en dreng, som i disse lande er i højere kurs end piger, handler det for danske og europæiske par typisk om at skabe kønsbalance i familien.

Sådan lyder det fra Charlotte Kroløkke, professor mso på Institut for Kulturvidenskaber, SDU, som har forsket i kønsselektion. Hun har på en række fertilitetsklinikker i Dubai interviewet både klinikpersonale og par fra hele verden, som benytter sig af tilbuddet.

»I nordisk sammenhæng handler kønsselektion typisk ikke om at frasortere pigebørn eller drengebørn, men om at få ét barn af hvert køn. Forskning viser, at det er forældrenes ønske, når man spørger dem. Og det dokumenterer jo, at vi herhjemme stadig har en forestilling om, at køn gør en forskel, og at køn stadig har stor betydning for de forventninger, der knytter sig til piger og drenge,« siger Charlotte Kroløkke.

Hun peger på, at tidligere generationer typisk fik så mange børn, at begge køn var repræsenteret i de fleste søskendeflokke.

»Nu får hver familie gennemsnitligt to børn, og de to børn, vi så får, skal være perfekte. For nogle spiller børnenes køn en så stor rolle, at forældrene betaler dyrt for at få billedet af den perfekte familie opfyldt. En anden gruppe, som benytter de udenlandske fertilitetsklinikker, er de familier, som allerede har f.eks. tre drenge, som gerne vil have en lillesøster, men som ikke ønsker at få syv-otte børn, før det lykkes.«

Forventningspresset

Selv i ligestillede samfund som de skandinaviske er der knyttet forventninger til, hvilken rolle piger hhv. drenge spiller i familien, f.eks. når det gælder videreførelsen af familietraditioner.

»Hvor holder vi jul, med hvem holder vi jul, hvordan foregår børnefødselsdagene, hvem hjælper, når barnet er sygt, er mormor og morfar tættere på barnet end farmor og farfar i tilfælde af skilsmisse? Den slags overvejelser figurerer f.eks. typisk mere eller mindre bevidst i ønsket om at få en pige,« siger Charlotte Kroløkke.

I et kønsteoretisk perspektiv finder hun kønsselektion uheldig, for der er en risiko for, at forældrene har forventninger til disse børn, som de slet ikke kan indfri. Samtidig finder hun det opsigtsvækkende, at kønsselektionen på fertilitetsklinikkerne ofte vælges af par, som slet ikke har svært ved at få børn – de har ofte flere børn i forvejen.

»Der sker en medikalisering og kommercialisering af reproduktion,« siger hun.

Hos sundhedsordførerne på Christiansborg er der modstand mod at tillade kønsselektion herhjemme. Både ordførerne fra Socialdemokratiet, Konservative, Enhedslisten og SF tager klart afstand. Også ordførerne fra Venstre og DF er som udgangspunkt imod, men er ikke total afvisende: Martin Geertsen (V) påpeger, at vi »omvendt selvfølgelig skal tage bestik af, at man i forvejen kan selektere på en lang række andre parametre, og at kønsselektion sker i verden omkring os«, ligesom DF’s Liselott Blixt kunne overveje at tillade det for par med flere børn af samme køn.