Professor forud før høring: Det er muligt at undgå luftledninger
Det er teknisk muligt at lægge højspændingsledninger fra Holstebro til den dansk-tyske grænse i jorden. Men det er dyrt, og der er ulemper, lyder det fra en ekspert, som Energinet har inviteret til torsdagens høring.
Det er dyrere, det er mere besværligt, og det tager længere tid.
Men det er ikke umuligt at lægge kabler i jorden.
Sådan lyder vurderingen fra Henrik Lund - professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet - forud for torsdagens høring om den kommende højspændingslinje i Vestjylland.
Efter at have brugt et par dage på at læse sig ind i sagen, kan han ikke følge Energinets argument om, at luftledninger er uundgåelige.
Principielt vurderer jeg ikke, at man kan sige, at det er teknisk umuligt at kabellægge en strækning som den i Vestjylland.Henrik Lund, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet
Hvor meget er muligt?
Energinet har foreslået, at den 170 km. lange højspændingsforbindelse fra Holstebro til den dansk-tyske grænse etableres med 85 pct. luftledninger og 15 pct. jordkabler, der skal transportere 400 kilovolt vekselstrøm - prisen er 3,3 mia. kr.
Andet er ikke teknisk muligt, har det lydt fra Energinet.
Det canadiske canadiske konsulenthus WSP blev sidste år sat til at trykprøve Energinets konklusioner, og i en sammenfatning stod, at man i WSP »var enig« med Energinet.
Hvad der ikke blev fremhævet, var en opsigtsvækkende vurdering langt omme i rapporten, hvor WSP fastslog, at alle alternativer »er teknisk mulige med de fornødne investeringer«.
Klima- og energiminister Dan Jørgensen vil med høringen have skabt klarhed om, »hvor meget, det er muligt at grave ned og samtidig drive et sikkert el-net.«.
Energistyrelsen har indkaldt en række af landets eksperter til høringen - herunder Henrik Lund.
Han har meldt afbud, da han skal tale på en konference i Dubai, men han har i stedet sendt et skriftligt input til Energistyrelsen:
»Principielt vurderer jeg ikke, at man kan sige, at det er teknisk umuligt at kabellægge en strækning som den i Vestjylland. Men en mulig teknisk løsning kan godt være så dyr og uhensigtsmæssig, at man kan opfatte den som umulig af disse årsager,« indleder han.
Vente lidt længere
Henrik Lund har gennemgået den tekniske rapport, som danner grundlag for Energinets forslag, og han har læst de eksterne konsulenters rapport.
»De bekræfter mig i det, jeg allerede har sagt,« siger han.
»Konkret i forhold til rapporterne om ledningen i Vestjylland bekræftes min vurdering af, at alternativet med en jævnstrømsledning beskrives som en mulig løsning, men den er dyr i forhold til de billigste af de andre alternativer, og den vil ikke kunne nå at blive bygget inden 2023. Med andre ord: Den er teknisk en mulighed, hvis man vil betale prisen og vente lidt længere på en løsning,« skriver han med henvisning til, at Energinet har sat en deadline på linjeføringen til 2023, hvor der bliver tændt for det kommende elkabel fra Danmark til Storbritannien, Vikling Link.
Når der skal transporteres strøm fra A til B over lange afstande, er det ofte som jævnstrøm, men Energinet har på den vestjyske strækning afvist den model, da der undervejs fra Holstebro til grænsen skal der være ”tilkørsler”, som kan opsamle produktion fra eks. vindmølleparker, og ”frakørsler”, hvor strøm kan sendes ud mod forbrugerne.
Energinet vurderer, at en jævnstrømsløsning vil øge kompleksiteten markant og »medføre betydelige risici for fejl«.
Til det siger Henrik Lund:
»Det er rigtigt, at en sådan forbindelse både er dyr og kan være forbundet med betydelig kompleksitet.«
Energinet har selv opgjort prisen på en jævnstrømsløsning til 11,5 mia. kr.
Strømmen skal andre steder hen
Når det handler om vekselstrøm i jorden hæfter Henrik Lund sig ved, at det vil være »dyrt«, og skabe »store ulemper i forhold til driften«.
Til gengæld efterlyser han i sit skriftlige input en »kritisk gennemgang« af behovet for at transportere strøm på den vestjyske linjeføring.
»Alle alternativerne vurderes ud fra et behov på 2.500 MW pr. kredsløb. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at de foretrukne alternativer med luftledninger vil fremstå mere fordelagtige, når behovet sættes så højt. Med et mindre behov vil flere af de andre alternativer stå relativt bedre såvel teknisk som økonomisk,« skriver han.
Henrik Lund kan ikke gennemskue, hvorfor behovet er sat »så højt«, men hvis det er fordi nettet skal modtage strøm fra både Viking Link, kommende offshore vindmølleparker mv., er der en anden vej at gå, påpeger han.
Den strøm vil i stedet kunne modtages »i stærkere knudepunkter mod øst på samme måde, som Norges-forbindelsen føres over land til Tjele ved Viborg, hvor nettet er stærkt, i stedet for at tilkoble den, hvor den føres i land, og hvor nettet er svagt,« skriver Henrik Lund.
Over for Jyllands-Posten uddyber han:
»Nettet i Vestjylland skal være meget kraftigt, hvis det skal kunne tage imod den strøm, der kommer fra både Viking Link og fremtidige vindmølleparker, og jo kraftigere nettet skal være, jo dyrere er det at lægge i jorden. Hvis noget af strømmen kan modtages andre steder, vil det være lettere at lave en løsning i jorden i Vestjylland,« siger han.
Det skriftlige input til Energistyrelsen runder han af med disse ord:
»Min vurdering er derfor, at der findes tekniske muligheder for kabelføring, men at de er meget dyre og har ulemper i forhold til driften.«
