Højesteret: Medmor kan ikke fraskrive sig forælderskabet
Højesteret har stadfæstet landsrettens afgørelse om, at en medmor ikke kan undsige sig forælderskabet, selv om både hun og den biologiske mor ønsker det.
Det forpligter, når man registrer sig som medmor til et barn. Det fastslår Højesteret, som netop har afsagt dom i en sag om to kvinder, der sammen fik et barn, men ikke længere ønsker at deles om forælderskabet.
Både den biologiske mor samt den juridiske ønskede således, at medmor skulle afregistreres, men den går ikke, lyder det fra Højesteret, som dermed stadfæster dommen fra landsretten.
Barnet, en dreng, blev født i 2017, og få dage senere gik forældrene fra hinanden. Medmoren har ikke haft kontakt til barnet siden.
Siden 2013 har en medmor haft samme rettigheder og pligter over for et barn som den biologiske mor, hvis barnet kommer til verden ved autoriseret kunstig befrugtning. Den kommende medmor skal give skriftligt samtykke til fertilitetsbehandlingen, inden den begynder.
I det konkrete tilfælde forelå medmorens underskrift - formentlig pga. en fejl - først, da fertilitetsbehandlingen var gået i gang, men inden befrugtningen var sket. Hun er således at betragte som juridisk forælder til barnet og kan ikke undslå sig.
By- og landsretten sagde nej, og det samme har Højesteret altså gjort. Det på trods af, at advokat for den biologiske mor Jesper Håkonsson mente, at det burde gøre en forskel, at parterne har brugt åben donor. Dermed kan barnet få oplyst sin fars identitet, når han bliver 18 år - og vil således have to forældre, som retten har lagt vægt på.
Højesteret henviser til landsrettens dom, hvori det lyder, at betingelserne for at anse kvinden som medmor er opfyldt ifølge børneloven.
»Det fremgår af børnelovens § 20, stk. 4, at en kvinde kan dømmes som medmor, hvis hun efter børnelovens § 27 anses som medmor til barnet, og det fremgår af forarbejderne, at det er selve samtykket til behandling med kunstig befrugtning, der danner grundlaget herfor. Et medmoderskab på baggrund af et samtykke til assisteret reproduktion kan således på samme måde som et genetisk faderskab fastslås ved dom.«
Mens det siden 2014 har været muligt at blive registreret som medmor, er det ikke så ligetil, hvis to mænd får et barn sammen ved hjælp af en rugemor. Dansk lovgivning giver nemlig kun forældrene to muligheder: far og mor eller mor og medmor. Medfar eksisterer således ikke.