Professor: Sygehuse skal have forbud mod at afvise henvisninger af patienter

Patienter tages i dag i stigende grad som gidsler, fordi sygehuse afviser henvisninger fra praktiserende læger – det skal stoppes, lyder det fra højre og venstre side i Folketinget.

Artiklens øverste billede
Faika Cecilie Birch er én af de tre kvinder, som har stået frem i Jyllands-Posten og fortalt om, hvordan de for nylig er blevet afvist i kræftpakkeforløb af Ringsted Sygehus, da deres egen læge havde henvist dem på grund af knuder i brystet og mistanke om brystkræft. Hun måtte efterfølgende kæmpe indædt for at blive undersøgt. Det viste sig, at hun havde brystkræft, og hun er nu i kemobehandling på Næstved Sygehus, inden hun skal have brystet fjernet. Foto: Stine Bidstrup

Politikerne bør forbyde sygehusene at afvise patienter, som af egen læge er henvist til undersøgelse og udredning på sygehuset. Den slags afvisninger sker i stigende grad og er især forkastelige, når det gælder henviste kræftpakkepatienter.

Sådan lyder det fra Frede Olesen, professor, dr. med. på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og tidligere formand for Kræftens Bekæmpelse, efter Jyllands-Posten har beskrevet tre nye sager, hvor Ringsted Sygehus i sommer afviste henviste brystkræftpakkepatienter, som måtte kæmpe indædt for at blive undersøgt for brystkræft. Alle tre kvinder viste sig siden at have brystkræft og blev dermed forsinket i deres diagnose og behandling.

»Skæv tilgang«

»Afvisningerne er et stigende problem, som trænger til at blive løst. Det er et paradoks, at den læge, som sidder med patienten, ser patienten i øjnene, registrerer symptomerne og får mistanke om alvorlig sygdom, er underlagt en visitationslæge, som sidder på et sygehus og afviser på baggrund af en tekst på et stykke papir. Det er altså en skæv tilgang,« siger Frede Olesen.

Det store sundhedssvigt

I flere regioner har tusindvis af kvinder ikke fået de undersøgelser for brystkræft, som de burde, fordi sygehusene manglede ressourcer. For en række af kvinderne betyder det, at deres brystkræft formentlig blev overset i første omgang.

Hvordan kunne det ske? Hvem bærer ansvaret? Og sker det også på andre områder i sundhedsvæsenet? Jyllands-Posten undersøger sagen.

Han understreger, at praktiserende læger selvfølgelig bør være omhyggelige med at udfylde henvisningerne korrekt. Men selv om der skulle mangle en beskrivelse af f.eks. en tumors fasthed i henvisningsteksten, må sygehuset ikke afvise henvisning til kræftpakke - enhver afvisning af en henvisning er en form for gidseltagning af patienten, mener han.

»Løsningen er et forbud mod at afvise en praktiserende læges henvisning. Sygehusene bør tvinges til dialog med henvisende læge, hvis der er tvivl. Dette ville fritage patienten for angst og bekymring og tvinge parterne til at løse samarbejdsproblemerne, og endelig vil det klart placere et journalført ansvar,« siger Frede Olesen. Han peger på, at forskning viser, at det sikreste diagnostiske pejlemærke er den praktiserende læges ”næse” for, om patienten fejler noget.

Jeg er dybt forarget, hver gang der er en læge, der som sygehusvisitator på grundlag af et stykke papir mener sig i stand til at afvise den læge, der har siddet over for en patient og vurderet, at der er brug for hjælp fra sygehuset

Frede Olesen, professor, dr. med., tidl. formand for Kræftens Bekæmpelse

Det stigende antal afvisninger skyldes ifølge professoren bl.a., at sundhedsvæsenet er klemt, at afstanden mellem sygehus og den praktiserende læge er blevet større, og at det, der før var vejledninger til den praktiserende læge om, hvordan henvisninger skulle udformes, nu betragtes som lovbefæstede retningslinjer, som sygehusene bruger som afvisningsargument.

»Jeg er dybt forarget, hver gang der er en læge, der som sygehusvisitator på grundlag af et stykke papir mener sig i stand til at afvise den læge, der har siddet over for en patient og vurderet, at der er brug for hjælp fra sygehuset,« siger Frede Olesen.

Politisk opbakning

Det er uacceptabelt og uholdbart, at patienter er kastebold mellem forskellige parter i sundhedssystemer, og det skal stoppe, fastslår partierne fra rød og blå blok i Folketinget.

Dansk Folkeparti, De Radikale, Enhedslisten, De Konservative og Alternativet - i alt 62 mandater - støtter Frede Olesens forslag om et forbud mod, at sygehuset kan afvise henvisninger fra praktiserende læger, hvis der er et generelt problem.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har bedt Sundhedsstyrelsen undersøge henvisningskriterier og procedurer for at se, hvordan »vi kan gøre dem klarere og mere tydelige,« men udelukker ikke yderligere initiativer.

»Hvis der er behov for nye standarder eller en ny form for mærkning, som lægerne kan lave, så må det indføres straks. Jeg afviser ikke nogen løsningsmuligheder. Heller ikke lovgivning. Vi kan simpelthen ikke acceptere, at der er kvinder, som bliver tabt på denne måde,« udtaler Magnus Heunicke i en mail.

Venstre kræver ligeledes, at der gribes ind.

»Frede Olesens forslag er et yderst relevant bud på en løsning, hvad enten det hedder et forbud eller noget andet, for det må ikke gå ud over patienterne, som det gør i dag,« siger tidligere sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

SF’s sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen siger, at hvis de nuværende retningslinjer ikke er tilstrækkelige, støtter SF et forbud.

Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, ønsker drøftelser med de involverede parter om, hvorvidt problemerne skal løses ved hjælp af f.eks. forbud mod afvisninger, præcisering af retningslinjerne eller bedre kommunikationsmuligheder mellem de involverede læger.

Han kalder det »uforståeligt«, at der fortsat kommer nye eksempler på, at opgaven ikke bliver løst godt nok på Ringsted Sygehus.

»Fuldstændig uacceptabelt«

»De er i en situation, hvor de burde have et beredskab og et sikkerhedsnet, som er endnu mere finmasket, end det man normalt har. Det er meget trist for de kvinder, som er kommet helt urimeligt i klemme,« siger Jesper Fisker.

Han understreger, at det aldrig kan være patientens opgave at kæmpe for at blive undersøgt for kræft.

»Det er fuldstændig uacceptabelt, at henviste patienter skal være garant for, at der sker noget. Hvis der er usikkerheder omkring henvisningen til kræftpakker, må de involverede læger finde ud af at løse problemet,« siger han.

Patientforeningen Dansk Brystkræft Organisation støtter et forbud.

»Det vil betyde, at den praktiserende læges formodninger om en specifik diagnose ikke tilsidesættes, og at man som patient dermed ikke ender som kastebold,« siger formanden Karen Sundbøll.

Hos Danske Regioner mener formand Stephanie Lose, at det er et problem, hvis hospitalerne ikke griber bolden, når den praktiserende læge henviser med mistanke om, at patienten fejler noget alvorligt.

»Man skal som patient kunne stole på, at systemet fungerer, og at man bliver grebet, når man har brug for at blive undersøgt eller udredt. Patienterne må ikke blive tabere og havne i et vakuum,« siger Stephanie Lose.

Hun understreger, at både de praktiserende læger og sygehusene har et ansvar for, at henvisningssystemet fungerer.

»Den praktiserende læge skal som gatekeeper lave henvisningen så godt som muligt, og sygehusene skal tage det op med de praktiserende læger, hvis de oplever problemer med henvisningerne, og ikke bare smide henvisningerne tilbage i hovedet på dem,« siger hun.

Jyllands-Posten undersøger

På Jyllands-Posten har vi tradition for at dyrke den undersøgende journalistik. Vi fokuserer især på magtmisbrug, svigt og svindel og ser lige nu på en række historier om sundhedsvæsenet.

Har du kendskab til sager, som vi bør undersøge, så kontakt os på jpgraver@jp.dk.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.