Hver anden efterkommer vil have religionskritik forbudt

Efterkommere af ikkevestlige indvandrere ønsker i langt højere grad at beskytte religion mod kritik.

Det skal være slut med oplysningstidens ideal om religionskritik, mener knap halvdelen af efterkommere af ikkevestlige indvandrere bosat i Danmark.

Tallet stammer fra et notat, der er en del af Udlændinge- og Integrationsministeriets samlede årlige undersøgelse af ikkevestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab, som offentliggøres i denne uge.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

På spørgsmålet, hvor enig eller uenig er du i, at det bør være forbudt at kritisere religion, erklærer 48 procent af efterkommerne sig således ”helt enig”.

For indvandrere, der har opholdt sig mindst tre år i Danmark, er 42 procent enige, mens det gælder for 20 procent etniske danskere.

Forkvinden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, er ikke overrasket over, at der er flere efterkommere end indvandrere, der mener, at kritik af religion bør forbydes.

Hun mener, at tallet hænger sammen med, at efterkommere bliver mere religiøse end deres forældre.

En udvikling, der efter hendes opfattelse skyldes, at efterkommere ikke føler sig som en del af det danske samfund.

- Når man står uden for samfundet, kan religion blive et trækplaster for at få identitet og føle sig som en del af et fællesskab. Det er i sig selv ikke et problem – problemet opstår, hvis det er ens eneste tilhørsforhold, siger Halima El Abassi til Kristeligt Dagblad.

Ud over spørgsmål om religion indeholder medborgerskabsundersøgelsen en lang række emner, der tager udgangspunkt i nydanskeres værdier og holdninger til blandt andet ligestilling, homoseksualitet og det at føle sig dansk.

Resultaterne er langtfra entydige: På den ene side identificerer flere nydanskere sig for eksempel i dag som danske end for ti år siden, og tolerancen over for homoseksualitet er ligeledes steget.

På den anden side er der sket en stigning i antallet af nydanskere, der mener, at piger kun bør gifte sig med en mand, som familien accepterer.

Karen Nielsen Breidahl, lektor ved institut for politik og samfund på Aalborg Universitet, har blandt andet forsket i værdiforståelser mellem etniske danskere, indvandrere og efterkommere.

Hun siger til Kristeligt Dagblad, at man skal passe på med at se undersøgelsen og i særdeleshed spørgsmålet om religionskritik som et udtryk for, hvordan det står til med integrationen generelt.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.