Få syrienfarere rammes af hastelov

Der er tale om »relativt få« fremmedkrigere, som regeringen i en hastelov nu lægger op til at frakende statsborgerskabet, mens de befinder sig i udlandet.

Loven skal sørge for, at fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab »administrativt« frakendes deres danske statsborgerskab og dermed ikke får mulighed for at rejse tilbage til Danmark.

Forslaget kommer bl.a. efter gårsdagens massive fangeflugt fra Ain Issa-lejren i Nordsyrien, der huser familier til IS-krigere. Flugten skete under Tyrkiets offensiv i Nordsyrien, hvorfra kurdiske YPG-militser indtil nu har stået for forvaringen af IS-fangerne.

»De udgør en trussel mod vores alles sikkerhed. De er uønskede i Danmark,« lyder det fra statsminister Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.

Udlændingeministeriet kan ikke oplyse, præcis hvor mange man forventer bliver ramt af loven, men allerede i april vurderede PET, at der var tale om »relativt få« af de omkring 40 voksne, der på det tidspunkt befandt sig i IS-kontrollede områder i Syrien, der havde dobbelt statsborgerskab. I et svar til Folketinget fra daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fremgik det ligeledes, at PET vurderede, »at relativt få af disse personer har dobbelt statsborgerskab«.

Frakendelsen vil samtidig ske med de facto tilbagevirkende kraft, da den vil gælde for personer, der allerede i dag er rejst ud. Ifølge lovforslaget vil »eventuelle børn under 18 år, som har dansk indfødsret gennem den pågældende«, ikke være omfattet.

»I dag har vi glimrende regler, der gør, at man kun kan få frataget sit statsborgerskab, efter at man har været ved en domstol, der har siddet med alle oplysningerne, og man selv har haft mulighed for at forklare sig. Hvis man gør det administrativt og på afstand, vil den proces blive meget sværere,« siger seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder Eva Ersbøll til Ritzau og tager forbehold for, at hun dog ikke har set det konkrete forslag endnu.

Det er ifølge lovudkastet den siddende integrations- eller justitsminister, der skal tage stilling til, hvorvidt en fremmedkriger administrativt skal have frakendt sit statsborgerskab. Udlændingeminister Mattias Tesfaye forsikrer, at retssikkerheden ikke er under pres, b.la. fordi man ikke mister muligheden for senere at få prøvet sagen ved domstolen:

»Det nye er jo bare, at frakendelsen kan ske, før der kommer en domstolsprøvelse. Det hænger udmærket sammen ud fra almindelige retssikkerhedsprincipper.«

Er det ikke ansvarsfralæggelse, når I frakender statsborgerskabet og overlader personen, I vurderer udgør en sikkerhedsrisiko, til et andet land?

»Det er ikke det eneste initiativ, vi tager. Vi er jo også i gang med at undersøge muligheden for lokalt at retsforfølge de her mennesker i regionen,« siger Tesfaye.

Alle partier på nær EL og Alternativet bakker ifølge Statsministeriet op om hastelovgivningen.