Skolelærer bliver afbrudt igen og igen: Skal jeg brøle budskabet ind i hovedet på forældrene?

I 16 år har Signe Kløve Dreyer undervist i folkeskolen, og gennem alle årene har hun oplevet samme tendens. I en almindelig klasse er der cirka en tredjedel af børnene, der skaber så megen uro, at de ødelægger undervisningen.

Nu prøver hun at sparke gang i debatten om, hvem der har ansvaret for børnenes opførsel, mens de er i skole.

I et debatindlæg, der blev bragt søndag i Berlingske, fortæller hun, hvordan hun »som lærer bliver afbrudt, igen og igen af de samme elever, der mener, at de har ret til at svare højt på alle spørgsmål. Uden at se sig tilbage, uden at vente på de klassekammerater, der sidder med hånden oppe. Enkelte har givet op. De bliver alligevel aldrig hørt.«

I debatindlægget nævner hun talrige eksempler på, hvordan lærerne igennem årene uden held har forsøgt med forskellige tiltag at få den urolige gruppe af elever til at respektere fællesskabet ved ikke at afbryde lærere og andre elever efter forgodtbefindende.

Signe Kløve Dreyer fortæller til B.T, at hun generelt oplever, at forældrene bakker op om lærerne og gerne vil hjælpe, når deres børn skaber uro. Men hun oplever også, at der er forældre, der forsømmer at tage ansvar for deres børns andel i urolighederne.

»Vi får af og til at vide, det er petitesser, vi skriver hjem om. Ligesom det sker, at vi får at vide, at vi som lærere må gøre noget ved den uro, der er,« siger Signe Kløve Dreyer.

Hun oplyser, at hun og hendes kollegaer arbejder med en række pædagogiske tiltag og virkemidler for at skabe ro, men hun understreger samtidigt, at det er op ad bakke uden forældres opbakning.

»Vi kan sige: ”Hov, det må du ikke.” Sende barnet ud af klassen eller lignende, men hvis barnet er ligeglad med de sanktioner, vi har, og det er der nogle, som er, så kræver det, at forældrene også kommer på banen,« siger Signe Kløver Dreyer til B.T.

I debatindlægget beskriver folkeskolelæreren, hvordan hun oplevede en nærmest fjendtlig stemning til et forældremøde, hvor hun blev stillet talrige anklagende spørgsmål i stil med: »Sig mig, kan I lærere slet ikke skabe ro?«

Hvorefter Signe Kløver Dreyer skriver, at hun skal holde på sig selv for ikke at udbryde:

»”Det er fandenedeme jeres egen opgave at opdrage jeres møgunger til at kunne følge klassens tre simple regler og til at holde deres kæft, når de ikke har fået ordet!!!”. Måske skal jeg prøve noget nyt i år og bare brøle budskabet ind i hovedet på forældrene.«