To sider af samme sag: Minister den ene dag, direktør den næste. Er det »gift for demokratiet«?

Bjarne Corydon, Brian Mikkelsen, Karen Hækkerup og mange flere. Hver gang en tidligere minister skifter det politiske embede ud med et job i det private erhvervsliv, opstår debatten: Bør man indføre en karensperiode, der gør, at ministre ikke fra den ene dag til den anden kan skifte ministertaburetten ud med et job i det private erhvervsliv eller interesseorganisationer inden for deres ministeriums ressortområde?

Spørgsmålet dukkede op igen i denne uge, hvor forhenværende erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) meddelte, at han forlader politik for at blive direktør for kapitalfondenes interesseorganisation.

Jyllands-Posten har spurgt to tidligere ministre, Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) og Uffe Elbæk (Å), om Danmark bør gøre som flere af vores nabolande og indføre en karensperiode for ministre.

FOR: Uffe Elbæk (Å)

Alene mistanken om en interessekonflikt er gift for demokratiet, mener Uffe Elbæk (A), som ønsker en karensperiode på to år for både ministre og topembedsmænd.

Hvorfor skal der være en karensperiode for ministres jobskift?

»Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at der ikke kan opstå tvivl om legitimiteten af de politiske beslutninger. Som minister har man indflydelse på lovgivningen inden for et helt område, og man får indsigt og dermed også fortrolige oplysninger fra forskellige aktører. Hvis man så dagen efter får job i en virksomhed eller interesseorganisation inden for samme område, kan der opstå berettiget tvivl om lødigheden af de beslutninger, man har været med til at træffe som minister. Det handler om, at man skal kunne have demokratisk tillid til grundlaget for lovgivningen.«

Kan du give et eksempel på et problematisk jobskift?

»Man kan forestille sig en sundhedsminister, der lovgiver om at styrke privathospitaler og dagen efter bliver direktør for et privathospital. Har jobmuligheden på nogen måde påvirket ministerens politiske holdning? Alene mistanken er gift for demokratiet og tilliden til os politikere.«

Er det ikke svært af afgrænse, hvilke job der skal være forbudte, og hvilke der er ikke skal?

»Det mener jeg ikke. Stort set alle vores nabolande har karensperioder. I EU er reglerne sådan, at når kommissærerne stopper, gælder der en kontrolperiode på to år, hvor de har pligt til at oplyse, hvilke job de vil have. Hvis jobbet er relateret til kommissærens tidligere ansvarsområde, kan Kommissionen kun godkende det efter at have hørt et uafhængigt etisk udvalg.«

Skal karensperioden også gælde for almindelige folketingsmedlemmer?

»Det er vi klar til at diskutere. Der er ingen tvivl om, at politikere har en høj værdi for virksomhederne, fordi de har et stort netværk, en enorm viden og kender arbejdsgangene på Christiansborg.«

Hvorfor så ikke lade det komme virksomhederne til gavn?

»Det skal man også. Vi siger bare, at der skal være en karensperiode først. Man skal lige køles ned. Det er også derfor, vi har eftervederlag − for at ministre ikke skal være økonomisk afhængige af, at der venter et job i den anden ende.«

Danmark er et af de mindst korrupte lande i verden, viser undersøgelser år efter år. Er der overhovedet et problem her?

»Jo, men så vidt jeg husker, efterlyser organisationer stadig, at vi indfører regler, der forhindrer de her problematiske jobskift. Så der er nogle parametre, hvor vi kunne score endnu højere.«

Hvad skal du selv lave, når du ikke længere skal være politiker?

»Være folkepensionist, tror jeg. Eller måske starte min egen lille virksomhed igen. Jeg kunne ikke drømme om at blive lobbyist.«

IMOD: Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA)

Man opfinder et problem, som ikke eksisterer, når man vil lave regler, som forhindrer ministre i at få de job, de er kvalificerede til, mener tidl. økonomi- og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).

Hvorfor er det en dårlig idé at indføre en karensperiode for ministre?

»Ønsket om en karensperiode indikerer, at der er sket et eller andet misbrug. Det, mener jeg, bygger på en misforståelse. Det er allerede i dag ulovligt, hvis en minister benytter sig af fortrolige oplysninger, som man ikke må tage med sig ud fra det statslige system. Og helt principielt mener jeg ikke, at vi skal have regler for, hvilke hverv folk må tage. Medmindre det handler om, at de har begået kriminalitet.«

Hvad ville problemet være?

»Hvor går grænsen? Må en beskæftigelsesminister være ansat i fagbevægelsen? Må en justitsminister få job inden for juraens verden bagefter? Jeg tror, det bliver meget besværligt at afgrænse, hvad man må og ikke må.«

Kan du komme på nogen politikeres jobskift, der var problematiske?

»Næh.«

Brian Mikkelsen gik direkte fra Erhvervsministeriet til at blive direktør for Dansk Erhverv. Altså netop det område, han var ansvarlig for som minister. Men der er ikke noget at komme efter?

»Jeg har svært ved at se det kontroversielle. Det skulle jo indebære, at han havde gjort noget bestemt eller taget en viden med sig, som på en eller anden måde var kontroversielt. Intet tyder på, at det er tilfældet.«

»Jeg har siddet i regeringens koordinationsudvalg og økonomiudvalg – de allerinderste maskinrum – og jeg har svært ved at forestille mig, hvilke typer job der skulle være en fare ved, at jeg tog i dag.«

Behovet for en karensperiode er der simpelthen ikke, som du ser det?

»Nej. Det er en unødig mistænkeliggørelse af noget, som ikke er et problem i Danmark. Jeg ser ikke advarselslamperne blinke.«

Lobbyorganisationerne er tydeligvis interesserede i tidligere toppolitikere. Så de får vel et eller andet ud af at ansætte netop dem?

»Men om der går én dag eller to år − politikerne vil stadig have et godt netværk, og dét, tror jeg, er en stor del af forklaringen på, at de er eftertragtede. Vi vil gerne have, at folk går ind i politik, men bagefter må de ikke varetage et job, som de er kvalificerede til de første par år? Det er et noget specielt synspunkt, synes jeg.«

Kan der ikke opstå mistanke om interessekonflikter, når en minister får job i det private; arbejdede vedkommende i virkeligheden for sine egne interesser til sidst?

»I konspirationsteoriernes tidsalder er det selvfølgelig en tanke, man kan få. Men man skal huske, at en minister er en del af et kollektiv i en regering, som er underlagt Folketingets parlamentariske kontrol. Ministre kan ikke bare dele penge ud til dem, de synes.«

Alene mistanken om en interessekonflikt kan vel være et problem?

»Hvis alt skal bygges på, hvad venstrefløjen kan have mistanke om, så er der godt nok meget, man skal have mistanke om.«

Stort set alle lande, vi normalt sammenligner os med, har karensperioder af forskellige længder for ministre og topembedsmænd. De ser åbenbart et behov?

»Og alligevel er Danmark et af de mindst korrupte lande i verden. Jeg kan godt forstå, at lande med store korruptionsproblemer kan have brug for en karensperiode, men for Danmarks vedkommende er det, som om man opfinder et problem for at kunne lave noget lovgivning.«

Svenskerne har en karensperiode. Sverige er vel ikke ligefrem gennemsyret af korruption?

»Nej, men til gengæld er svenskerne – uden at genere dem alt for meget – forholdsvist begejstrede for politisk korrekthed og parate til at indføre næsten en hvilken som helt regel.«

Skal du selv være lobbyist, når du ikke længere skal være politiker?

»Jeg aner ikke, hvad der skal ske i en fjern, fjern fremtid.«