De fleste gymnasieelever er glade – men hver tredje har overvejet at "droppe ud"

Flere end 80.000 elever har deltaget i den første store trivselsundersøgelse på de fire gymnasiale uddannelser.

Artiklens øverste billede
Den 19-årige Mikkel Roldsgaard ville score de høje karakterer for at blive læge. Men presset blev for stort, så han stoppede i gymnasiet. Nu er han i gang igen – og har ændret sit fokus. Foto: Brian Karmark

Langt de fleste gymnasieelever er overvejende glade for at gå i skole. Det viser den første store nationale trivselsundersøgelse med deltagelse af godt 83.000 elever i 1. g og 2. g.

Men samtidig svarer 31 pct. af eleverne, at de i skoleåret 2018-2019 seriøst har overvejet at ”droppe ud”. Det tal alarmerer børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Den del får alle alarmklokker til at bimle. Vi bliver nødt til som samfund at tage den her udfordring rigtig alvorlig

Pernille Rosenkrantz-Theil, børne- og undervisningsminister

»Den del får alle alarmklokker til at bimle. Vi bliver nødt til som samfund at tage den her udfordring rigtig alvorligt,« siger hun.

Af undersøgelsen fremgår det, at den sociale trivsel er god, og at meget få elever føler, at de bliver mobbet. Derimod føler mange elever sig pressede, konkluderer Børne- og Undervisningsministeriet, der står bag undersøgelsen.

Derfor ønsker undervisningsministeren nu »alt ind på bordet« for at identificere, hvad der i de seneste 30 til 40 års politik på bla. uddannelsesområdet har gjort, at de unge oplever et pres fra samfundet og sig selv.

Frafaldet på gymnasierne har i en årrække reelt ligget på omkring 14 pct. Derfor tyder tallene ifølge Noemi Katznelson, professor og leder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, mere på, at eleverne i højere grad kæmper med motivationen, end at de er alvorligt truede af stress.

Hun vurderer på baggrund af undersøgelsens samlede resultater, at der er knap 10 pct. af eleverne, der »ikke har det godt.« Hun opfordrer til, at gymnasierne får ændret den præstationskultur, der handler om høje karakterer, til en kultur med fokus på at lære at mestre og blive nysgerrige på et fag.

»Der er en tilbøjelighed til, at meningen med at gå i gymnasiet er at få en bestemt karakter. Så får man elever, der kæmper med motivationen, og man får elever, der overvejer at droppe ud, fordi de ikke magter det,« siger hun.

Martin Mejlgaard, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, mener, at tallene peger på, at der er for mange unge, der er stressede og pressede:

»Gymnasierne og politikerne skal gøre mange ting for at tackle stress, pres og mistrivsel,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.