Sprængstofekspert: Der kan være brugt gas ved angreb mod Skattestyrelsen

Det kunne høres og mærkes flere hundrede meter væk, da en eksplosion tirsdag aften ramte Skattestyrelsens bygning på Østerbro i København og smadrede glasfacaden.

Og selv om politiet onsdag gjorde det klart, at der var tale om en bevidst gerning og et angreb mod den offentlige bygning, kunne man endnu ikke sige noget om metoden.

Spørger man Peter Hald, som kemiker og daglig sikkerhedsleder på Institut for Kemi ved Aarhus Universitet samt kaptajn af reserven ved Ingeniørregimentet, har han dog en mulig teori. Han understreger, at han udelukkende udtaler sig på baggrund af de billeder, som pressen har bragt.

»Man kan se på, hvad der helt tydeligt er sket. Der har været brugt noget, som har givet en gevaldig trykvirkning, som har trykket ruderne ind på facaden. Man kan ikke se tydelige spor af fragmenter. Det hele er ikke plastret til med små huller. Og det tyder på, at det ikke er en håndgranat, som man har brugt,« siger han.

Håndgranater er kendetegnet ved at være relativt små sprængladninger med en masse stålkugler rundt om.

»De har ikke den store trykvirkning, men man skyder med haglgevær i alle retninger. Og det ser ikke ud til at være sket her.«

Ingen sod

Ifølge Peter Hald er der heller ikke umiddelbart noget, som er blevet brændt af.

»Når sprængstof detonerer, omdanner man en lille klump fast stof til en masse gas og varme. Man får en ildkugle, og det sprængte er ofte brændt og sodet. Men det er der tilsyneladende ingen spor af. Der er i stedet spor af en ordentlig trykvirkning.«

Peter Hald hælder mod den teori, at nogen har forsøgt at sprænge postkassen ved indgangen til Skattestyrelsen ved hjælp af gas. En metode, som man også har set brugt ved sprængning af døgnbokse og pengeautomater.

Mens gas ikke er svært at få fingrene i, er det straks en anden sag at udføre en sprængning.

»Kunsten er at undgå at sprænge sig selv i luften samtidig. For når man fylder eksplosiv gas i det, man vil sprænge i luften, har man et centralt problem: Hvordan tænder man? Man har jo ikke lyst til at stå op ad den, når man tænder,« siger Peter Hald.

Rådgivende ingeniør og sprængstofekspert Erik Krogh Lauritzen vurderer over for BT og Politiken, at eksplosionen svarer til et halvt eller et helt kg TNT eller trotyl. Og den teori er også en mulighed, mener Peter Hald.

»Det passer trykvirkningen rimelig godt med,« siger han, men tilføjer:

»Trotyl bruger man også til at fylde i granater. Der et brisant sprængstof, som virker ved, at man først har en chokbølge, som knuser det, som det ligger op imod. Derefter kommer ilden og gastrykket og blæser fragmenterne væk. Og der vil man forvente, at der vil være sodet og svedent. Hvis sprængstoffet har ligget på jorden, vil det se ud som om, at nogen har banket en kæmpe hammer ned i fliserne. Og det kan man ikke se på pressebillederne.«

Er der brugt trotyl eller TNT, er det ifølge Peter Hald svært at lave selv. Det vil både kræve adgang til kemikalierne, basalt laboratorieudstyr og rutine i at arbejde med kemikalier.

»Lovgivningsmæssigt har man sørget for at gøre det rimelig besværligt, men det kan være stjålet fra et stenbrud i Sverige eller komme fra Balkan,« siger han.

Erik Krogh Lauritzen mener omvendt, at hvem som helst vil kunne købe de nødvendige kemikalier til at lave en sådan bombe.

»Det er altså ikke større mængder, end at det kan blandes sammen hjemme på skrivebordet,« siger han til BT.