Juraprofessor om it-fejl: Man kan undre sig over, at offentligheden først orienteres nu

Der gik tre måneder, fra Rigspolitiet rettede fejl i teleoplysninger, til Advokatsamfundet fik besked.

Artiklens øverste billede
Rigspolitiet ved endnu ikke, om de fejlbehæftede teleoplysninger kan have haft betydning for udfaldet af straffesager i perioden 2012 til 2019. Arkivfoto: Tobias Nicolai

»Rigspolitiet har oplyst, at systemfejlen er udbedret den 8. marts 2019, og at der er indført en manuel kontrolprocedure for at undgå, at lignende fejl kan opstå i fremtiden.«

Sådan lyder det fra Rigsadvokaten i et brev dateret den 13. juni og stilet til Advokatsamfundet. Systemfejlen vedrører det dataprogram, som politiet bruger til at konvertere teleoplysninger fra forskellige teleselskaber, så de er nemmere at overskue. Fejlen kan betyde, at der mangler teleoplysninger i de data, som er blevet brugt i straffesager. Oplysninger om hvem der har været i kontakt med hinanden, men også om hvilke telemaster telefonerne har befundet sig ved.

Og at der skulle gå tre måneder, før beskeden blev videregivet til offentligheden, får professor i strafferet på Københavns Universitet Jørn Vestergaard til at studse.

»Det er vigtigt, at forsvarsadvokaterne nu er blevet orienteret. Men man kan undre sig over, at offentligheden først orienteres efter flere måneders forløb,« siger han i en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten.

10.000 sager

Ifølge Rigspolitiet skal 10.000 straffesager fra 2012 til 2019 nu gennemgås for fejl. Sager, hvor sigtede eller domfældte sidder fængslet, vil ligge øverst i bunken.

»Teleoplysninger indgår i mange straffesager med betydelig bevisvægt, og derfor er det selvsagt af største vigtighed, at fremlæggelsen af sådanne oplysninger i retten pålidelig. Så det er i systemets egen interesse at få klarlagt, om der er sket fejl af afgørende betydning,« lyder det fra Jørn Vestergaard.

I en redegørelse fra Justitsministeriet fra 2012 bliver teleoplysninger betegnet som »en bevismæssig nøglesten i forbindelse med langt de fleste større straffesager.«

Det er det fortsat, på trods af en EU-dom fra 2016 som fastslog, at det ikke er tilladt at gemme oplysninger om, hvor folk befinder sig, hvem de taler og sms’er med. Man må således kun logge teleoplysninger for udvalgte personer, udvalgte områder eller i udvalgte perioder. Indtil videre har det dog ikke fået den danske regering til at ændre reglerne, der pålægger teleselskaber at indsamle oplysningerne om kunderne.

I marts i år lød det i en skriftlig kommentar til Berlingske fra Justitsministeriets presseafdeling:

»Justitsministeriet arbejder fortsat på revisionen af reglerne om logning.«

Forening: Stop logning

Næstformand i IT-Politisk Forening Niels Elgaard Larsen mener, at den aktuelle sag bør betyde et stop for »den massive logning af uskyldige borgere«, også selv om det er et ofte brugt redskab i politiet efterforskning.

»Det er altid positivt, når skyldige bliver dømt, men derfra og til at sige, at alt, som politiet potentielt kunne bruge til at opklare en forbrydelse, er godt, der er et langt spring. Med den begrundelse kunne man også sige, at politiet skulle have lov til at gå ind i Jyllands-Postens arkiver og tjekke journalisternes kilder. Hvis politiet kunne gå ind i private hjem uden at have en dommerkendelse, kunne de også opklare mange sager,« siger han og fortsætter:

»Al erfaring viser, at der er en grund til, at man har principielle regler. Der sker uheldige ting. I det her tilfælde får anklagemyndigheden alle kort på hånden, og som borger står man med hatten i hånden. Man bliver tiltalt for et eller andet, og man ved ikke, hvad de har fået ud af kælderen hos TDC.«

Jørn Vestergaard hæfter sig ved, at der kan ske fejl i alle systemer.

»Det væsentlige er jo at få undersøgt, om de manglende oplysninger kan have haft afgørende betydning for domfældelser. I givet fald er der mulighed for genoptagelse, sådan at den dømtes retssikkerhed kan varetaget, og tilliden til retsvæsenet kan genoprettes,« siger professoren, som dog ikke forventer, at hundredvis af sager skal gå om, da en domfældelses også kræver andre beviser.

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg siger:

»Det er meget alvorligt. Til gengæld vil jeg sige, at det er muligt at få det her rettet op. Det afgørende er, at fejlen ikke må ske igen.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.