Kun 15 pct. af studenterne begynder direkte på en uddannelse

Karakterbonus, fremdriftsreform og uddannelsesloft.

Meget er blevet gjort for at få de unge ud på den anden side af en uddannelse. Men meget tyder på, at det ikke har hjulpet. Nye tal fra Danmarks Statistik viser således, at mens 29,3 pct. af studenterne i 2012 var i gang med en uddannelse tre måneder efter studentereksamen, så lå den andel på 15 pct. i 2018.

Rektor for DTU og formand for Danske Universiteter Anders Overgaard Bjarklev mener, at det må være op til den enkelte, om man vil bruge et par år på at prøve kræfter med den såkaldte virkelige verden, men:

»Som udgangspunkt er folks indlæringsevne rigtig høj, når de er i begyndelsen af 20’erne, og derfor mener vi, at det er fornuftigt, at folk kommer i gang med en uddannelse så relativt hurtigt som muligt.«

Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Johan Hedegaard Jørgensen, mener umiddelbart, at det er positivt, at de unge tager sig bedre tid, men peger på, at uddannelsesloftet og fremdriftsreformen kan få flere til at tøve, før de vælger uddannelse.

»Vi opererer generelt i et system, hvor der er rigtig meget pres på de studerende, som skal hurtigt igennem systemet, og derfor er det meget fint og nok også meget naturligt, at mange vælger at mærke efter,« siger han.

En nylig undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, Eva, viste, at 8 af 10 af de studerende, der begyndte på en videregående uddannelse i 2018, havde holdt et eller flere års pause efter studentereksamen.

Størstedelen af dem havde brugt tiden på at arbejde, og lige under halvdelen havde været på udlandsophold. Samtidig viste undersøgelsen, at de studerende, som havde taget sabbatår, havde en frafaldsrisiko i løbet af de første to år på 25 pct., mens den lå på 30 pct. for dem, som ikke havde holdt undervisningsfri.