Fortsæt til indhold
Indland

Forsker tvivler på effekten af nyt DF-pressionsmiddel

DF vil nægte visum til borgere fra lande, som Danmark ikke kan hjemsende afviste asylsøgere og udviste kriminelle til.

Lande, der ikke vil tage imod deres egne udviste statsborgere, skal på en sort liste i Danmark og gerne i hele EU.

Sådan lyder et nyt forslag fra Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, der vil afskære borgere fra landene på en sådan »no-go-liste« fra at kunne få visum som erhvervsdrivende eller turist i Danmark. Tiltaget skal ifølge DF-folketingskandidaten presse nationer som Afghanistan, Armenien, Irak, Iran og Somalia til at tage imod afviste asylsøgere og udviste kriminelle udlændinge.

»De (landene, red.) skal have en følelig sanktion, så de kan mærke, at det betyder noget, at de ikke vil tage imod deres egne statsborgere,« siger han til Ritzau.

Man slår stat og befolkning i hartkorn, og det er problematisk, hvis man kommer til at krænke almindelige menneskers ret til bevægelighed, til f.eks. at besøge deres herboende familie, på den baggrund.
Ninna Nyberg Sørensen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier

Ninna Nyberg Sørensen, seniorforsker i international migration og grænsekontrol ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), »forstår logikken i forslaget«, men tvivler på effekten.

»Argumentet holder ikke. Der er ingen evidens for den sammenhæng mellem stat og folk, som bliver lagt til grund. Jeg tror ikke på, at man presser en stat, folk flygter fra, til at lave en hjemsendelsesaftale, fordi man nægter dens borgere indrejsevisum,« siger hun.

»Det vil i stedet give færre besøgende i Danmark. Hvis det er formålet, vil det virke efter hensigten, men det er bare ikke det, man siger.«

Stat vs. befolkning

Ninna Nyberg Sørensen vurderer, at tiltaget måske kan have en effekt, hvis det afholder statsoverhoveder og diplomater i de pågældende lande fra at rejse ind i hele EU, og Morten Messerschmidt vil også tage forslaget op i EU-regi. DIIS-forskeren peger dog også på en anden udfordring.

»Det er generelt problematisk at slå stat og befolkning i hartkorn. At straffe en befolkning får ikke nødvendigvis en stat til at ændre holdning,« siger Ninna Nyberg Sørensen.

Pr. den 2. april i år, hvor den seneste opgørelse fra Rigspolitiet er fra, stod 662 afviste asylsøgere til at skulle sendes hjem til et land med en såkaldt fastlåst situation, hvor Danmark ikke har en hjemsendelsesaftale. Iran, som er blandt de lande, Danmark ikke har en hjemsendelsesaftale med, tegnede sig da for 404 afviste asylsøgere i udsendelsesposition.

Danmark arbejder allerede nu med en såkaldt noget for noget-ordning på hjemsendelsesområdet. Regeringen har afsat en pulje med hjemsendelsesmidler, som bliver investeret i bl.a. Somalia i bytte for, at landet tager imod sine udviste statsborgere. Aftalen med Somalia er imidlertid hemmelig.