»Hvad betyder en uddannelse, hvis vi ikke har en god planet at leve på? «

Både den liberale blå, den radikale pink, Socialdemokratiets knaldrøde og De Konservatives grønne farve er på paletten, når Diana Madsen på 20 år blander kulørerne på produktionsskolen Fabrikken i Tårnby og skaber en masse nye nuancer. Som blålilla, lysende grøngult og rødt med en undertone af brunt.

Det foregår i faget »Trend og styling,« hvor tøjstativerne viser, hvordan en gammel cowboyjakke kan genopstå, og hvor der ikke bare males på papir, men også lægges makeup og sættes hår.

Folketingsvalget er også landet i klasseværelset blandt pigerne, og selv om ingen af dem nåede frem til stemmeurnerne den 26. maj, hvor danskerne kunne vælge repræsentanter til EU-Parlamentet, er de skråsikre i attituden, når det handler om valget den 5. juni. Selvfølgelig skal vi stemme, siger de med én mund.

»Jeg har forsøgt at sætte mig lidt ind i, hvad de enkelte partier står for. Jeg kan godt lide at se ”Debatten” på tv, for selv om de råber i munden på hinanden, får man alligevel et meget godt indtryk af, hvad de enkelte partier står for,« siger Diana Madsen, mens hun pensler videre på sit farvekort.

77.000 færre kryds

I Danmark er valgdeltagelsen traditionelt høj – også selv om den dykkede en smule – 1,9 procentpoint. – ved folketingsvalget i 2015 og endte på 85,9 pct. Omregnet i stemmer betyder faldet, at 77.000 færre satte deres kryds i forhold til valget i 2011.

Valgdeltagelse er en voksen sag, viser en større udredning om 2015-valget fra Københavns Universitet, som professor Kasper Møller Hansen er medforfatter på:

»Det starter egentlig godt, fordi de unge er flittige ved stemmeboksen, når de lige har fået stemmeretten. Men så sker der typisk det, at de flytter hjemmefra og ikke længere har forældrene i ryggen til at skubbe dem af sted, og dermed falder stemmeprocenten blandt de unge,« siger han, der ikke vil give sig af med at spå om valgdeltagelsen ved det aktuelle folketingsvalg efter overraskelsen ved EP-valget, hvor 66 pct. satte et kryds og omstødte forudsigelserne om en stemmeprocent på ca. 50.

Kasper Møller Hansen kan dog med adresse til 2015-valget slå fast, at de unge ikke holder kadencen efter det første kryds, og »der går en rum tid, før de nærmer sig den gennemsnitlige stemmeprocent,« tilføjer han.

Faktisk er det først midt i livet, at danskerne stemmer så flittigt, at deres stemmeprocent rammer gennemsnittet, og det er i årene mellem 60 og 80 år, at der er tættest trafik til valglokalerne.

Ikke bare alder, men også uddannelse spiller ind på valgdeltagelsen. Lavest ligger procenten hos borgere, der kun har grundskole som uddannelse – her stemmer 76,7 pct., mens danskere med en lang videregående uddannelse har en stemmeprocent på 95,4 pct.

Også den etniske baggrund spiller en rolle, for indvandrere og deres efterkommere stemmer markant mindre end andre danskere.

Snuser sig frem

De unge på Fabrikken i Tårnby er ikke for alvor kommet med på uddannelsestoget. Med deres egne ord snuser de sig lidt frem, og for Cecilie Balken på 19 år handler det om, at hun ikke fik praktik som frisør efter grunduddannelsen.

»For mig handler det om klimaet. Det har tændt min interesse for at stemme, og faktisk er det det vigtigste emne overhovedet,« siger hun, der slet ikke kan komme i samme stemmeleje, når det handler om f.eks. et nærliggende tema som uddannelse.

»Hvad betyder en uddannelse, hvis hvis vi ikke har en god planet at leve på?« lyder hendes analyse, og hun bakkes entydigt op af klassekammeraterne.

»Klima er klart det vigtigste, og hvis der ikke snart kommer en løsning, er det os, det går ud over,« tilføjer Diana Madsen.

Mens der til kommunal- og regionsvalget i 2017 i et samarbejde mellem Økonomi- og Indenrigsministeriet, kommuneforeningen KL og Danske Regioner var sat en del sejl for at hæve stemmeprocenten blandt de unge, har der aktuelt ikke været landsdækkende initiativer.

Men Dansk Ungdoms Fællesråd har med blikket fast rettet mod både valget til EU-Parlamentet og Folketinget kørt kampagnen ”Brug din stemme” og i den forbindelse været på rundtur til bl.a. produktionsskoler med Demokratiets Dag. Således også på Fabrikken i Tårnby.

At få et indblik i det demokratiske maskinrum var ifølge Jessica Angel, som er i gang med at forberede sin eksamen i formidling senere på ugen, ganske udmærket, men hun synes generelt, at tonen under valgkampen har været ucharmerende hård.

Taler grimt

»De taler grimt til hinanden – eller måske snarere om hinanden. De burde holde sig til, hvorfor man skal stemme på deres parti, og holde op med snakke om, hvorfor man ikke skal stemme på de andre partier,« mener hun, men sidekammeraten Cecilie Balken er ikke helt enig.

»Der er jo en reel konflikt, og selv om det kan lyde hårdt, når de diskuterer, er det jo, fordi de er uenige. Sådan er det jo også her i klassen, når vi diskuterer. Så prøver vi jo også at overbevise hinanden på alle mulige måder,« siger hun.

Ingen af pigerne har endeligt bestemt sig for det parti, som skal have æren af deres kryds – men de er ved at kredse det ind.

»Jeg ved, at det bliver et parti fra rød blok,« siger Cecilie Balken, og Jessica Angel er stadig i tvivl, fordi hun – selv om hun også prioriterer klima på allerførstepladsen – savner andre temaer.

»Der har ikke været meget snak om f.eks. psykisk syge unge. Når politikerne taler sundhed, er det meget flyvsk. Jeg vil hellere vide, hvem der vil bevilge gratis psykologbistand, og jeg kan heller ikke forstå, at der ikke er mere snak om gratis tandlægebehandling, ligesom man kan gå gratis til læge,« siger hun.

Efter pigernes smag har der også været lovlig meget fokus på de store statsministerpartier Venstre og Socialdemokratiet, og for lidt plads til de mindre.

Udsigten til endnu en kvindelig statsminister i form af Mette Frederiksen, hvis rød blok går af med valgsejren, spiller ikke den store rolle for pigerne i klasselokalet. De stemmer ikke efter køn, siger de med én stemme.

»Og så er hun altså ikke så meget kvinde, at det gør noget. Hun taler og opfører sig som en mand. Men det er nok en del af jobbet,« siger Cecilie Balken.