Fortsæt til indhold
Indland

KD-formand støttede politiske modstandere: »Det var dumt«

Kristendemokraterne og Enhedslisten har udfordringer med, hvem de skal støtte ved søndagens valg til Europa-Parlamentet. KD-formand erkender dumhed.

Det gik lidt for stærkt for partiformand Isabella Ahrendt (KD), da hun tidligere i denne uge blev spurgt, hvem hun selv vil stemme på til Europa-Parlamentet. Spørgsmålet var relevant, fordi hendes parti ikke selv stiller op til det valg, men kun til folketingsvalget.

»Jeg har Enhedslisten, Alternativet og Radikale inde i mine overvejelser, men jeg har ikke taget stilling,« svarede hun ifølge netmediet a4nu.dk, der også refererer Ahrendt for, at klimahensynet bør være afgørende.

Umiddelbart en lidt overraskende trio, al den stund Ahrendts eget parti erklærer sig ”blåt”. Og det var da også lidt forhastet, erkender Isabella Ahrendt nu.

»Jeg synes, man skal stemme grønt. Det kan man gøre på mange måder. Det kan man også gøre med De Konservatives kandidat og mange af de andres.«

Men hvorfor nævnte du så lige de tre partier, når …

»Ja, men jeg kunne ligeså godt have nævnt Konservative også. Det var simpelthen, fordi jeg var på vej ind til Politiken til et interview, og så er der en, der spørger mig på vej ind. Så siger jeg, at man skal stemme grønt, og så spørger vedkommende, om jeg kan nævne nogle grønne partier. Og det var de tre første, jeg kunne komme i tanke om.«

Er det så ikke meget sigende om, hvad du virkelig mener, når det er de tre partier, der falder dig ind, når du skal nævne et grønt parti?

»Ja. Det kan være. Men det kan altså også være De Konservative,« siger Ahrendt.

Vil undgå interviews

Udover at anbefalingen var overraskende i et indenrigspolitisk perspektiv, er den også uventet set med europæiske øjne. I Europa-Parlamentet, som valget handler om, er Enhedslisten nemlig medlem af det venstreorienterede GUE/NGL, Alternativet af det grønne European Spring og De Radikale medlem af det liberale Alde. Ahrendts Kristendemokrater er selv medlem af det borgerlige EPP, hvor også de danske konservative er medlemmer.

Det er interessant, at I selv I Europa-Parlamentet hører til i EPP, mens …

»Jamen, det er selvfølgelig interessant, at jeg ikke bare svarede De Konservative som automatreaktion. Men der er ikke en lang historie i det. Det var de tre første partier, jeg kom i tanke om.«

Hvem synes du så nu, man skal stemme på?

»Man skal stemme grønt. Blandt andet De Konservative. Og mange af de andre. Og så vil jeg ikke være ret meget mere specifik. Jeg vil helst ikke som partileder for et ikke-opstillingsberettiget parti blande mig mere i deres valgkamp.«

Men I hører stadig til i EPP i europæisk sammenhæng?

»Ja ja. Lige præcis. Det gør vi.«

Og med din anbefaling kan du have styrket EPP’s politiske modstandere i Europa?

»Ja. Og det er dumt. Det er også derfor, jeg forsøger at undgå flere interviews, der kan gøre ondt værre.«

Problemer på venstrefløjen

Også på venstrefløjen er søndagens valg en udfordring. Enhedslisten stiller op til Europa-Parlamentet for første gang, efter at have støttet Folkebevægelsen mod EU siden listens opståen i 1989.

De to har indgået valgforbund og ligger tæt i meningsmålingerne. Men valgforbundet ligger samtidig og svinger lige omkring et og to mandater. Kikser det for Folkebevægelsen mod EU, vil det være Enhedslisten, der har været med til at tage livet af den bevægelse, som listen selv har støttet.

Det har gjort valgkampen kompleks for eksempelvis folketingsmedlem Christian Juhl, der er EL-spidskandidat på Sjælland - og samtidig kandidat til Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

Juhl har tidligere slået fast, at man bør stemme på Folkebevægelsen. Lørdag sagde han til TV 2, at risikoen for et EU-exit til Folkebevægelsen »er jo en af grundene til, at jeg anbefalede, at Enhedslisten ikke skulle stille op«.

Folketingsmedlem Henning Hyllested (EL) siger: »Jeg ville da være ked af det, hvis det var Enhedslisten, der endte med at tage livet af Folkebevægelsen.«

Partiets EU-ordfører, Søren Søndergaard, vil slet ikke vælge side før EU-valget:

»Hvis jeg siger, hvem jeg stemmer på, vil det være en opfordring,« siger han.