»Jeg så folk forlade hospitalet med deres døde børn på ryggen«

65-årige Anni Fjord brugte over halvdelen af 2016 i Nigeria. Der var hun ansvarlig for at organisere lægehjælp til børn under fem år. I Nigeria er omkring 30 pct. af alle børn underernærede, og man anslår, at omkring halvdelen af den høje børnedødelighed skyldes underernæring.

»Jeg så folk forlade hospitalet med deres døde børn på ryggen. De bar barnet på samme måde, som før det døde, og hovedet hang helt forkert og slapt til siden,« siger Anni Fjord.

Forældrene græd sjældent, for de var i forvejen bekendt med den store risiko for, at deres barn kunne dø. I Nigeria dør hvert femte barn, før det fylder fem år.

Med en baggrund i sundhedspleje har Anni Fjord dedikeret sammenlagt 18 år af sit liv til nødhjælpsarbejde i nogle af verdens mest konfliktramte lande, i mange tilfælde med fokus på børn. Udsendelserne strækker sig over en periode på ca. 30 år.

Første gang, hun var udsendt som sygeplejerske for en NGO, var i 1986. Dengang var hun i Sudan, hvor hun arbejdede i en lejr for sultende etiopiske flygtninge. Siden har hun været udsendt for flere forskellige nødhjælpsorganisationer til både korte og længerevarende projekter.

Det arbejde, hun har bidraget med under sine mange udsendelser, gør, at hun fredag modtager Florence Nightingale-medaljen, som er den mest prestigefyldte internationale anerkendelse, man kan modtage som sygeplejerske.

Siden 1920 er Florence Nightingale-medaljen blevet uddelt til sygeplejersker, som har »udvist exceptionelt mod og opofrelse i konflikt- og katastrofeområder og for pionerarbejde inden for offentlig sundhed«.

I 2019 er der 29 sygeplejersker fra hele verden på listen over modtagere, og tre af dem er danskere.

»Det er en meget eksklusiv medalje, så vi er rigtig stolte over, at der er så mange danske modtagere i år. Det siger virkelig noget om både dedikationen fra de danske sygeplejersker, og kvaliteten af det arbejde de udøver,« siger Anders Ladekarl, som er generalsekretær i Dansk Røde Kors.

Anni Fjord er den ene af de tre medaljemodtagere. Udover hende vil sygeplejerskerne Astrid Opstrup og Charlotte Ife modtage den prestigefyldte medalje.

Astrid Opstrup er fastansat i Læger Uden Grænsers nødberedskab, hvor hun skal være klar til at rykke ud når som helst. Hun har blandt andet arbejdet i Sierra Leone, Yemen, Mosul i Irak og i Bangladesh. Charlotte Ife har siden 2013 været udsendt seks gange med Røde Kors, hvor hun blandt andet har arbejdet med at sætte uddannelse af lokale sygeplejersker i system.

I Danmark er Dansk Sygeplejeråd (DSR) ansvarlig for at indstille sygeplejersker til medaljen.

»Vi lægger altid meget arbejde i at finde ud af, hvem vi skal indstille. Som regel i samarbejde med de forskellige organisationer, som yder nødhjælp. Anni Fjord har for eksempel vist en vedholdenhed og en enorm ro, når hun har været ude i nogle af de svære områder. Og hun har været ansvarlig for nogle store livreddende projekter rundt omkring i verden,« siger Grete Christensen, som er formand for DSR.

Anni Fjord har tidligere arbejdet som sundhedsplejerske i Holstebro Kommune, og det er både hendes daværende kolleger i Holstebro og Læger Uden Grænser, som hun flere omgange har været udsendt med, der har gjort DSR opmærksomme på hendes vedvarende arbejde.

Det er hun meget stolt og beæret over, men hun tager ikke udenlands for hæder og medaljer.

»Hvis man tror, man skal ud og redde verden, kan man lige så godt blive hjemme. Meget af arbejdet handler jo om at gøre sig selv usynlig ved at give andre folk ressourcerne til, at de selv kan gøre en forskel. Også når vi er taget hjem igen,« siger hun.

Kunsten at gøre sig selv usynlig har hun praktiseret, da hun sidste år hjalp det etiopiske sundhedsministerium med at forbedre børns ernæring. Og i Uganda, hvor hun over en årrække var med til at rekruttere og uddanne hospitalspersonale, som skal behandle hiv og aids. I Uganda var hun også med til at udforme en strategi for håndtering af hiv og aids.

»Der var en pige med hiv, som kun ønskede to ting i livet: At komme til udlandet og at opleve sin datters opvækst. Hun opnåede at deltage i en konference i Sydafrika, men døde allerede et år efter. Da var hendes datter seks år gammel,« fortæller Anni Fjord.

De mange hårde oplevelser er en uundgåelig del af nødhjælpsarbejdet, men de skræmmer hende ikke. Om et par uger drager hun til Cameroun, hvor hun skal yde medicinsk hjælp til internt fordrevne i en flygtningelejr. Og selvom hun har nået 65 år, bliver det ikke sidste gang, hun tager afsted for at yde hjælp i udlandet.