»En plet på straffeattesten diskvalificerer ikke alene«
Unge, der dømmes for at dele krænkende video, er ikke nødvendigvis udelukket fra arbejdsmarkedet, lyder det fra en række arbejdsgivere.
Retssagerne i den såkaldte Umbrella-sag, der omhandler deling af en video med pornografisk indhold, finder i øjeblikket sted rundt omkring i landet. Det drejer sig om 1.004 personer, primært unge, der er i januar blev sigtet for distribution af videoen, og yderligere 148 personer, der blev sigtet i marts.
De, der bliver dømt, får en plet på straffeattesten og børneattesten, men det er ikke sikkert, at det får konsekvenser for deres jobmuligheder. Det har Fyens Stiftstidende undersøgt, blandt nogle af de arbejdsgivere, der ofte ansætter unge.
Hos DGI, der er paraplyorganisation for landets idrætsforeninger, har Umbrella-sagen givet anledning til at tage spørgsmålet om plettede børneattester op.
DGI’s jurist Steen F. Andersen fortæller til Jyllands-Posten, at organisationen har den første sag på vej i forbindelse med Umbrella-sagen, hvor en ansat i en idrætsforening er dømt for at have delt den omtalte video. Sagen forventes afgjort i slutningen af juni.
Sagen skal tages op i et fælles udelukkelsesnævn, der gælder for DGI, DIF og Firmaidrætten. Udelukkelsesnævnet skal afgøre, hvilken konsekvens den plettede børneattest skal have.
Steen F. Andersen kan ikke gå i deltaljer med den konkrete sag, men han forventer »en blød linje«.
»Det vil overraske mig, hvis vi sagen ikke ender med en mild vurdering. Idrættens verden skal gerne være et rummeligt sted, hvor der er plads til at begå mindre fejl,« siger Steen F. Andersen.
Han regner med, at udelukkelsesnævnet skal tage stilling til flere lignende sager fremover, og at denne her sag vil danne en linje for, hvordan de andre vil blive vurderet, selvom der tages individuelt stilling til sagerne.
Hos Coop, hvor blandt andre Kvickly, Fakta, Superbrugsen og Daglibrugsen hører under, beder man som udgangspunkt ikke om en straffeattest, når der skal ansættes nye medarbejdere, fortæller informationsdirektør Jens Juul Nielsen.
«Det gør vi grundlæggende ikke, fordi det er samtalen med det enkelte menneske og det personlige møde, vi lægger vægt på,« siger Jens Juul Nielsen.
Han uddyber, at Coop i særlige situationer kan bede om straffeattesten, hvis ansættelsen drejer sig om en betroet stilling, hvor vedkommende skal have nøgler til butikken eller pengeskabet.
»Hvis det handler om sådan en stilling, og vedkommende var blevet dømt for tidligere at have tømt en butik, så er det nok ikke et godt match. Men hvis vedkommende f.eks. var dømt i Umbrella-sagen, og vi fik talt om forholdene, så vil vi ikke udelukke, at vedkommende kan være den rette til den betroede stilling,« siger Jens Juul Nielsen.
»En plettet straffeattest kan ende med at være en stor økonomisk sanktion, hvis man bliver holdt uden for arbejdsmarkedet i flere år.«Rune Klingenberg, cand.mag., medlem af forskningsgruppen for straf og etik, Roskilde Universitet
Salling Group, der står bag Netto, Føtex og Bilka, anmoder altid om at se en straffeattest ved ansættelse. Som udgangspunkt skal den være ren, men her spiller jobbets karakter og position også ind.
»En plet på straffeattesten diskvalificerer ikke alene. Her vil vi se på, hvad den enkelte er dømt for og på strafudmålingen, ligesom vi også ofte hører ansøgerens forklaring for forholdet,« lyder det fra kommunikationskonsulent Peter Gisselmann Rasmussen.
Rune Klingenberg, der er cand.mag. og medlem af forskningsgruppen for straf og etik på Roskilde Universitet, forklarer, at der kan være en afskrækkende effekt ved, at nogle virksomheder beder om at se straffeattester, når de ansætter.
»En plettet straffeattest kan ende med at være en stor økonomisk sanktion, hvis man bliver holdt uden for arbejdsmarkedet i flere år,« siger Rune Klingenberg og fortsætter:
»Det er dog i mange tilfælde hverken hensigtsmæssigt eller rimeligt, og det er derfor også umiddelbart positivt, at virksomheder ikke kun kigger på straffeattester, men også vurderer ansøgerens individuelle forhold.«