Så er de kinesiske pandaer sluppet løs i zoo, og de æder bambus på livet løs
Efter mange års forberedelse er det nye pandaanlæg til 160 mio. kr. åbnet i København. I zoo jubler de ansatte over, at de to pandaer, som lejes af Kina, er faldet godt til i de arkitekttegnede rammer.
Tilfreds, afslappet og gumlende på friskhøstede bambusplanter fra en mark i Vordingborg lænede den store panda sig tilbage med ryggen mod en sten.
Hanbjørnen Xing Er så ud til at nyde forårssolens stråler, der som en projektør oplyste det nye, arkitekttegnede pandaanlæg, som Københavns Zoo torsdag åbner for offentligheden efter mange års forberedelser.
Inde i anlæggets anden halvdel luntede hunpandaen Mao Sun lidt mere tøvende rundt på de sorte poter i de nye omgivelser. Hun søgte dog hurtigt tilbage i en aflukket stald, måske på grund af en kæmpe flok pressefolk, der bevæbnet med kameraer fik lov at fotografere og filme zooens nye superstjerner forud for onsdagens store gallaåbning med prominente gæster som dronning Margrethe og kronprinsesse Mary.
De to pandaer, som Kina har udlånt til Danmark, landede allerede torsdag i sidste uge i Københavns Lufthavn, og siden har de skullet vænne sig til de nye fornemme omgivelser i det 160 mio. kr. dyre pandaanlæg, som set oppefra danner det berømte kinesiske yin og yang med den hvide og sorte halvdel.
Pandaerne skal også leve adskilt i anlægget. Den nuttede og fredede bjørn foretrækker nemlig at leve alene, også i naturen. Derfor har den femårige hun Mao Sun og hannen Xing Er på seks år hver sit anlæg, og de vil kun møde hinanden ganske få dage om året, når hunnen er i brunst med en mulighed for at få bjørnene til at parre sig, fortæller dyrepasser Nadja Søndergaard.
Håber på pandaunger
I næsten fire år har dyrepasserne og mange andre ansatte i Københavns Zoo forberedt sig på den store dag. Nadja Søndergaard og kollegerne har bl.a. været på flere træningsophold på det kinesiske avls- og forskningscenteret Chengdu, som pandaerne kommer fra.
Pandaerne spiser helt vildt. De har spist flere hundrede kilo bambus allerede de første par dage.Anita Haupt Holm, foderansvarlig, Københavns Zoo
Nadja Søndergaard ser særligt frem til udfordringen med at få de to pandaer til at yngle, også selv om eventuelle unger som udgangspunkt skal sendes til Kina.
»Det er kun tre dage om året, at det kan lykkes, og man siger, at ud af de tre dage, er der et godt vindue på cirka 20 timer, så der er ikke mange timer at gøre godt med, hvis der skal komme pandaunger,« siger Nadja Søndergaard, der har arbejdet i Københavns Zoo i otte år.
Selv om pandaen ser nuttet ud, kommer dyrepasserne ikke til at gå ind til de nye dyr.
»Pandaen ser rigtig sød ud og ligner en bamse. Men den er faktisk et rovdyr og en farlig bjørn ligesom isbjørnen og den brune bjørn. Den har skarpe tænder, og den har rovdyrsinstinkterne intakte, så vi vil ikke gå ind til den,« siger Nadja Søndergaard.
Pandaen var oprindeligt kødæder, og den kan måske også spise en lille smule kød i zoo, men 99 pct. af kosten består af bambus, som den må æde meget store mængder af på grund af det lave næringsindhold i bambus.
Derfor spiser en panda mellem 20 og 40 kilo bambus om dagen, og den gumler løs i mindst 12 timer i døgnet, fortæller Anita Haupt Holm, der er foderansvarlig i Københavns Zoo. Hun er jublende glad for, at det allerede er lykkedes at få de to pandaer til at spise dansk bambus, som dyrkes på en fem hektar stor mark ved Vordingborg.
»Pandaerne spiser helt vildt. De har spist flere hundrede kilo bambus allerede de første par dage, så vi har måttet høste bambus hver dag,« siger hun.
Pandaerne havde ellers fået en »madpakke på 500 kilo kinesisk bambus med i flyet«, men bjørnene kastede sig glade over den danske variant, siger Anita Haupt Holm, som bl.a. har besøgt Kina fire gange for at lære om pandaernes foder.
»Vi bager også en særlig pandakage, som er en foderbolle lavet efter kinesisk opskrift. Herfra får de en række vitaminer og mineraler,« siger Anita Haupt Holm, som har arbejdet i Københavns Zoo i seks år.
De to pandaer er formelt en statsgave, som dronning Margrethe modtog i 2014 under et Kina-besøg, men det er Kina, som ejer de sjældne dyr og nu udlåner dem til Danmark. Københavns Zoo skal betale 1 mio. dollars – svarende til ca. 6,6 mio. kr. –om året til Kina for at låne pandaerne i foreløbig 15 år, oplyser videnskabelig direktør i Københavns Zoo, Bengt Holst. Han forklarer, at over 90 pct. af pengene er øremærket til naturbevarelsen af pandaen i Kina og til pandaforskning.
Han glæder sig til, at Københavns Zoo torsdag langt om længe åbner dørene til pandaanlægget for alle danskere.
»Det er ni års arbejde og forberedelse, der nu kulminerer. Det er stort, og det markerer en helt ny æra for Københavns Zoo. Vi er kun den niende zoo i Europa, som får pandaen,« siger Bengt Holst.
Han tror, at pandaerne vil trække mange nye gæster til zoo i København. Som noget særligt kan gæsterne fremover spise i en ny restaurant, Panpan, som er placeret bag panoramavinduer inde i pandaanlægget, og der sælges alskens slags panda-ting som f.eks. T-shirts, bamser, tasker og kuglepenne i en spritny pandashop.
Bengt Holst understreger, at det ikke er skatteyderne, som har betalt de 160 mio. kr. for det nye pandaanlæg. Det er finansieret ved hjælp af sponsorer og fonde. Til sammenligning kostede elefanternes anlæg 300 mio. kr.
Med ankomsten af de to bjørne kan Danmark nu skrive sig ind i kredsen af eksklusive lande, som er omfattet af Kinas berømte pandadiplomati. Det går kort fortalt ud på, at Kina bekræfter et venskab og gode forbindelser ved at udlåne de sjældne dyr.
Pandaprotest ved zoo
Kritikere har beskyldt den danske regering for at gøre knæfald for et Kina, når man tager mod pandaer fra et styre, som krænker menneskerettighederne, og onsdag eftermiddag samledes en mindre flok pandaudklædte demonstranter foran Københavns Zoo.
Zoo-direktør Bengt Holst ønsker ikke at kommentere kritikken, men han opfordrer til at skille tingene ad, så man ikke gør pandaerne til årsagen til kritikken:
»Danmark har fået mulighed for at få pandaerne, fordi der i forvejen var et godt forhold mellem Kina og Danmark. Man skal have lov at protestere, men danskerne skal også have lov til at glæde sig over, at pandaerne nu er kommet til Danmark.«