Massiv mangel på fængselsbetjente: »I øjeblikket er det et altoverskyggende problem«

»I øjeblikket er det et altoverskyggende problem. Det er efterhånden af en sådan karakter, at det er svært for betjentene at komme hjem fra arbejde. Vi siger ubesatte vagter, men de bliver jo besat, og det er det, der er problemet,« siger Bo Yde Sørensen, som for nyligt er blevet valgt som konstitueret formand i Fængselsforbundet.

Ifølge Fængselsforbundet var der alene i marts 3.500 ubesatte vagter blandt fængselsbetjente i landets fængsler. Det svarer ifølge Bo Yde Sørensen til omkring 200 årsværk, som de ansatte fængselsbetjente skal dække ind for hver måned.

Hvis en betjent for eksempel lige har færdiggjort en vagt, men der mangler en i næste vagtskifte, kan betjenten risikere at få tjenstlig ordre på at blive på arbejdet, hvilket ifølge formanden har stor indflydelse på fængselsbetjentenes privatliv. Også i selve Kriminalforsorgens direktion oplever man frustration blandt medarbejderne.

»Det er gode folk, og de vil gerne gøre en ekstra indsats. Men det frustrerende for betjentene er jo, at de ikke ved, hvor længe det her efterslæb skal vare. Og det ville jeg ønske, jeg kunne svare præcist på, men det kan jeg ikke,« siger Thorkild Fogde, direktør i Kriminalforsorgen.

Kriminalforsorgen har i længere tid kæmpet med at få antallet af fængselsbetjente op på et mere rimeligt niveau. Den har blandt andet foretaget en omstrukturering af vagtskifterne.

»Det handler om øget indelukning af de indsatte. Altså, man lukker folk ind kl. 20 om aftenen og ud kl. otte om morgenen i stedet for at lukke dem ind kl. 21 og ud kl. syv. Det sparer personale, fordi vores natbemanding er meget lavere end aften- og dagbemandingen. Hvis ikke, vi havde gjort det, så ville vi have stået med en endnu større overarbejdsmængde,« siger Thorkild Fogde.

Derudover har Kriminalforsogen øget deres rekrutteringsindsats, som har gjort, at den ifølge Thorkild Fogde har ansat omkring 330 nye fængselsbetjente og transportbetjente i løbet af 2018 og det første kvartal af 2019 mod omkring 250 ansættelser samlet i løbet af de tre foregående år.

Men selvom der er flere, som bliver rekrutteret, er der også så mange, som vælger at forlade deres arbejde i kriminalforsorgen, at rekrutteringsarbejdet ikke helt kan hamle op med det.

Hvis man ikke medregner de nye transportbetjente havde Kriminalforsorgen i 2018 en nettoafgang af uniformeret personale. Det tal dækker ifølge Thorkild Fogde dog over flere bevægelser.

»Der er jo også flere af dem, som stopper, der har været langtidssygemeldte, og som derfor ikke har været talt med i måske et år eller to,« forklarer han.

Men ifølge Bo Yde Sørensen, er der også flere, som stopper deres arbejde som fængselsbetjent, netop på grund af nogle af de ændringer, der er blevet foretaget for at mindske antallet af overarbejdstimer.

»Hvor man førhen både bemandede ”ringmuren”, altså tog sig af sikkerheden, og interagerede med de indsatte og tog sig af resocialisering og så videre, bemander en fængselsbetjent i dag kun ”ringmuren”. Og det betyder altså, at jobindholdet for den enkelte fængselsbetjent bliver meget udvandet,« siger han.

Derfor vælger flere at skifte arbejde. Ifølge formanden har der altid været en stor personaleomsætning i Kriminalforsorgen, fordi det er »benhårdt arbejde«, og der derfor er mange sygemeldinger. Men ændringerne i arbejdsopgaver medfører altså ifølge Bo Yde Sørensen, at mange søger nye udfordringer.

Ifølge Thorkild Fogde oplever man, at lav arbejdsløshed overordnet set medfører mangel på ansatte i fængselsvæsnet.

Man vil derfor se på, hvilke muligheder der er for, at Kriminalforsorgen kan konkurrere med de andre muligheder, der er på arbejdsmarkedet. Man er også i gang med en afgangsanalyse, der mere præcist skal vise, hvorfor fængselsbetjente vælger at forlade jobbet.