"Fortnite" er bandlyst: »De andre fra klassen synes, det er mærkeligt«

Få kvadratmeter ren asfalt omkranser Idrætsklubben på Vesterbro i København.

Her er små fodboldmål stillet klar til boldglade børn, men derudover er der ikke meget, som på denne regnvejrsdag signalerer, at vi har at gøre med en fritidsklub, som sætter en dyd i at sætte bevægelse først.

Computere og mobiltelefoner er bandlyst, og først for nylig sneg en PlayStation sig ind i lokalerne, som strækker sig over tre etager. Den er kun til brug for børnene i juniorklubben, som omfatter 6. og 7. klasse, og kan udelukkende bruges efter aftale. Denne fredag har tre drenge slænget sig i de hvide sofaer foran skærmen, hvorfra de lader sig underholde af en animationsfilm.

»Nogle forældre har sagt, at de syntes, det var mærkeligt, at vi fik en PlayStation, men det er sket i dialog med børnene, og det kan også være med til at lære dem at tage ansvar for skærmforbruget. De har gået her siden 4. klasse, og hvis der er nogle, som spiller Fifa, er de andre hurtige til at spørge, om ikke de vil op i salen og spille bold,« siger Mikkel Askov, der er såkaldt modulansvarlig på Idrætsfritidsklubben.

Her kan børnene melde sig til forpligtende moduler af ni ugers varighed, hvor de kan prøve kræfter med så forskellige discipliner som fridykning, cirkus, adventurerace eller viking. Når de spiller computerspillet ”Fortnite”, foregår det analogt. Med høj musik, legetøjsarmbrøster, som bliver gemt rundt om i klubben, og gaffastrimler, som symboliserer antallet af liv. Dør man, bliver man sendt udenfor.

Melder sig ud

Men mobiltelefonen er en af de udfordringer, som fritidsklubben jævnligt kæmper med.

»Jeg har oplevet nogle 6. klasser, der meldte sig ud og ind i en anden klub, fordi de mente, at det var barnligt, at man ikke måtte have sin mobiltelefon fremme. Man kan så enten vælge at bøje sig for den holdning, eller sige, at det er godt, at vi har en mangfoldighed af klubtilbud,« siger daglig leder Ayse Kosar Larsen.

Hun fortæller, at hun efterfølgende har hørt fra ærgerlige forældre, som var kede af, at deres børn havde valgt en anden klub.

På anden sal står to drenge omkring poolbordet og koncentrerer sig om at placere ballerne rigtigt i trekanten. De bliver overdøvet af råbene fra boldsalen, som der er åbent kig til fra lokalet. Tre piger med regnfugtigt hår viser de bannere frem, som de netop har deltaget i klimastrejken med.

10-årige Gwendolyn Pipaluk er glad for, at skærmene ikke har forrang i fritidsklubben. Hun savner dog at kunne fiske mobilen frem, hvis hun vil tale med sin mor eller vise vennerne en video. Gwendolyn spiller ikke ”Fortnite,” men bemærker, at »alle drengene« gør det.

»Det er underligt, for det er kedeligt,« konstaterer hun.

Også Lina Mbarki og Selma Bruun Merkelsen på 11 år og Molly Højrup på 12 siger enstemmigt »drengene,« når de bliver spurgt, hvem som savner skærmene mest - ikke mindst efter at det er blevet muligt at spille ”Fortnite” på telefonen.

»Man kommer til at kende hinanden bedre,« fremhæver Molly om fordelene ved de digitale restriktioner.

Emil Helmbæk på 10 år bedyrer, at han kun har snydt sig til mobilspilleri to gange.

»Det er godt, at her ikke er nogen skærme. De andre fra min klasse synes, det er mærkeligt. De går i en klub, hvor man må spille hele tiden,« siger han.

Elise Lengrand på 11 år er også »kommet til« at bruge sin telefon i klubben, men siger om nulskærmspolitikken.

»Det er fedt, for så har man mere tid med vennerne.«

Ikke e-sport nu

Mikkel Askov fortæller, at der har været et problem med en drengegruppe, som lidt for ofte sneg sig til at bruge telefonerne.

»Nu har vi sat ind og fortalt dem, at vi er ekstra opmærksomme på dem. Det er ikke fordi, at de børn, vi har, ikke spiller derhjemme, og når man nogle gange spørger, hvor deres klassekammerater er, er meldingen, at de er hjemme og spille Fortnite,« siger han.

Adspurgt om ikke det er bedre, at de spiller i klubben end derhjemme, siger Ayse Kosar Larsen:

»Jeg oplever, at forældrene er gode til at skubbe børnene i klubben. De har aktivt valgt et sted, hvor børnene lærer at koble af på en anden måde. Og hvis vi ikke ser børnene i nogen tid, spørger vi forældrene til det. Det handler om at gøre klubben spændende nok til, at børnene fravælger computerspillet eller finder ud af, at der er andet at tage sig til. Det er også en opgave for forældrene, der skal deltage aktivt i fritidsklublivet, og det gør de her.«

Mikkel Askov supplerer:

»Det er tit en hel klasse, som pludselig bliver fanget af ”Fortnite”. Da har vi lavet en aften for klassen, hvor de får nogle fede oplevelser, og så ser vi, at de begynder at komme igen.«

Mens mange fritidsklubber er begyndt at satse på e-sport, kommer det ikke til at ske lige foreløbig i Idrætsfritidsklubben.

»Vi har overvejet det, men det er ikke dér, vi er. Vi går efter den mere klassiske sportsdefinition med bevægelse. Hvis behovet opstår, er vi dog villige til at hente nogen, der ved noget om det, ind udefra, for vi ved også godt, at der er børn, som ikke er gode til boldspil, men kan brillere ved at spille på computer,« siger Ayse Kosar Larsen.

Over højttaleren bliver der kaldt til cirkusmodul, som foregår nede i kælderen i det såkaldte aktirum. Her er gulvet polstret med madrasser, og væggene behængt med ribber, mens man kan kravle fra den ene side af lokalet til den anden på klatrestiger. Fra vinduet kan man se ud i parkourgården, som kun regnen besøger denne dag.