Rapport: Kontrollen med Britta Nielsen var for dårlig gennem 25 år

Afsløringen af Britta Nielsen, som nu mistænkes for at have svindlet for mindst 121 mio. kr., begyndte med et beløb på 69.047 kr.

Roskilde Kommune var tilbage i 2014 tildelt 3.043.856 kr. fra satspuljen til et projekt, men Socialstyrelsen udbetalte kun 2.974.809 kr. til kommunen. Der var noget, som ikke stemte, viste styrelsens egen kontrol i september 2018. En gennemgang af overførslerne viste, at én af dem ikke var sket til kommunen, men til Britta Nielsens konto i Danske Bank.

Hun havde været inde i styrelsens it-systemer og ændre bankkontonumrene, så pengene endte hos hende og ikke kom nogle af samfundets svageste borgere til gode.

Hvis Britta Nielsen ikke havde været sygemeldt på det tidspunkt, var det måske aldrig blevet opdaget, og så havde hun måske kunnet fortsætte med at overføre penge til sig selv.

For Britta Nielsen og samtlige andre administrative sagsbehandlere i Socialstyrelsen havde det som børn i en slikbutik. For der var et mangelfuldt kontrolsystem i Socialstyrelsen, viser en ekstern revisionsundersøgelse, som børne- og socialminister Mai Mercado (K) fremlagde fredag.

Britta Nielsen i nøglerolle

Den samme medarbejder kunne både oprette projekter og udbetale tilskudsmidler. De kunne ændre oplysninger om f.eks. bankoplysninger, så pengene havnede på en anden konto end den, som rettelig skulle have haft pengene, og rette bankoplysningerne tilbage igen. Og frem til 2015 kunne medarbejderne frit vælge de regnskaber fra projekter, de ville kontrollere og afslutte – fra 2016 havde Britta Nielsen ansvaret for at fordele regnskaber mellem sagsbehandlerne.

Dermed fik hun mulighed for at forhindre, at kolleger kom til at kontrollere hendes udbetalinger og dermed dække over den formodede svindel, fremgår det af rapporten, hvor revisorerne opregner ikke færre end 13 kontrolsvigt i perioden, hvor udbetalingerne fandt sted.

Hidtil har det været antaget, at Britta Nielsens formodede svindel kunne lade sig gøre, fordi hun var superbruger og kunne ændre stamdata som f.eks. bankkontonumre. Men nu viser det sig altså, at samtlige administrative sagsbehandlere har haft mulighed for at gøre det samme, som hun gjorde.

Før 2015 var det endog ifølge rapporten muligt for sagsbehandlerne at oprette en ny tilskudsmodtager uden nogen form for godkendelse. Dermed har der været en risiko for, at uregelmæssige udbetalinger kunne skjules ved at oprette fiktive tilskudsmodtagere – hvilket just var, hvad Britta Nielsen gjorde.

Flest millioner før 2015

Mere end 97 pct. af de 121 mio. kr., hun nu mistænkes for at have svindlet for siden 1993, overførte hun før 2015, da Socialstyrelsen efter den såkaldte Zornig-sag fik ansvaret for at fordele satspuljemidlerne. Altså i en periode, hvor sagsbehandlerne havde endnu bedre muligheder for at svindle, end de havde efter 2015.

»Jeg er simpelthen så forarget. Der har været rod og sjusk i en grad, at det er pinligt,« sagde børne- og socialminister Mai Mercado (K) fredag.

Også i forbindelse med at Rigsrevisionen har kontrolleret tilskudsadministrationen, har Britta Nielsen »haft mulighed for at skjule sine besvigelser og dertil hørende metoder«, fremgår det af en redegørelse udarbejdet af statens husadvokat, Kammeradvokaten, som ligeledes blev fremlagt fredag. Hun var således kontaktperson for Rigsrevisionen, hun forberedte materialet, revisionen skulle se på, og fremsendte efterfølgende dokumentation, skriver advokaterne på baggrund af en gennemgang af hendes mailboks.

Embedsmænd går fri

De systematiske kontrolsvigt får dog ingen personalemæssige følger. Før 2015 har revisorerne og advokaterne kun kunnet få begrænset data om, hvordan kontrollen foregik i det omfang, der var kontrol. I perioden 2000-2015 er der derfor ikke et tilstrækkeligt faktuelt grundlag for at kunne placere et eventuelt tjenstligt ansvar, mener advokaterne. Det er der derimod i perioden 2015-2018 – men her mener advokaterne ikke, at nogen har begået tjenesteforseelser.