Fortsæt til indhold
Indland

DF afblæser stop for donationer fra udlandet til danske friskoler

Dansk Folkeparti fik støtte fra S og SF til et forbud mod udenlandske donationer til friskoler, men valgte at lave aftale med regeringen, der fortsat tillader mindre bidrag.

Selv om partiet før jul samlede flertal uden om regeringen for at forbyde donationer til danske friskoler fra lande uden for EU, så har Dansk Folkeparti valgt at lave en aftale med regeringen, der forsat tillader donationer fra eksempelvis Mellemøsten.

Så længe de er på under 20.000 kr.

Det undrer Socialdemokratiet og SF, der i december i folketingssalen erklærede sig klar til at stemme for et beslutningsforslag fra DF om at pålægge regeringen at indføre et komplet forbud.

»Jeg ser slet ingen grund til at åbne op for den slags donationer. Jeg synes, at det er et rimeligt princip, at hvis man bor i Saudi-Arabien og har et ønske om at påvirke friskoler i Danmark gennem økonomiske donationer, så siger vi nej tak og finansierer skolerne gennem forældrebetaling og statstilskud – slut,« siger udlændingeordfører Mattias Tesfaye.

Der er selvfølgelig en teoretisk mulighed for at omgå reglerne, men chancen for, at skolen så mister sit statstilskud, er stor.
Alex Ahrendtsen (DF), kultur- og folkeskoleordfører

»Det er ærgerligt, at Dansk Folkeparti løber fra sit eget forslag. Et skolevæsen i Danmark skal finansieres af danske penge, det er et principielt spørgsmål,« siger SF’s gruppeformand Jacob Mark.

Ifølge Dansk Folkepartis skoleordfører Alex Ahrendtsen er aftalen med regeringen udtryk for et »kompromis«, der dog i hans optik gør reglerne »langt bedre end dem, som gælder i dag«, hvor der ikke er nogen grænse for donationernes størrelse.

»Det var vigtigt for os at få det her igennem før valget, og det er altid lettere at få ting igennem, hvis man laver et flertal med regeringen. Det tager noget tid at lempe tingene igennem ministerierne og gøre det til lovstof, hvis ikke regeringen selv er interesseret i det,« siger Alex Ahrendtsen.

Dansk Folkepartis hovedbekymring er, at udenlandske kræfter, såsom religiøse organisationer eller stater i Mellemøsten, øver indflydelse på særligt muslimske friskoler i Danmark gennem økonomiske tilskud.

Som eksempel på problemet peger han på en sag fra København 2017, hvor Berlingske dokumenterede, at personer med forbindelse til en svensk religiøs forening samt en global islamisk organisation, købte bygningerne, som friskolen Nordvest Privatskole lå i. Skolen afviste, at den var under indflydelse af de nye ejere, men få måneder senere lukkede skolen, da den mistede sit statstilskud. Det skete, efter at der blandt andet blev fundet ekstremistisk materiale på skolen, der havde en stor andel af elever med anden etnisk oprindelse end dansk.

»Vi vil ikke have friskoler, der er i lommerne – hverken økonomisk, politisk eller religiøst – på stater eller organisationer,« siger Alex Ahrendtsen, der påpeger, at de nye regler også som udgangspunkt forbyder friskoler at leje bygninger ejet af personer uden for EU.

Det bliver også forbudt for friskoler at modtage anonyme donationer.

V: Forbud er skidt signal

Der findes ikke data for, hvor mange donationer under 20.000 kr. friskoler i Danmark modtager. Efter en stramning af friskoleloven i 2016 er der dog offentlighed om alle donationer over 20.000 kr.

I 2017 modtog danske friskoler i alt 82 mio. kr. via den slags donationer – ca. 14 mio. kom fra udlandet. En stor klump på 8 mio. kr. var en donation fra den tyske stat til den dansk-tyske privatskole Sankt Petri i København. Den slags donationer vil forsat være tilladt, da EU-lande er undtaget de nye regler.

5 mio. kr. kom fra anonyme donorer og blev fordelt mellem ni friskoler. Ingen af dem havde en overvægt at tosprogede elever.

Ifølge Alex Ahrendtsen er indgrebet mod udenlandske donationer med henvisning til betænkeligheder omkring muslimske friskoler udtryk for »rettidig omhu« Han peger på, at en række tilsynssager med muslimske privatskoler gør det nødvendigt at holde skarpt øje med disses mulige bånd til udlandet.

Kan en bagatelgrænse på 20.000 kr. ikke omgås ved at sprede store donationer på mange små beløb?

»Hvis en skole eksempelvis får 20 bidrag på 19.999, så vil det jo bone ud, når det statslige tilsyn kommer forbi. Og så må de forklare, hvor de penge kommer fra. Samtidig skal alle donationer offentliggøres på skolens hjemmeside. Der er en teoretisk mulighed for at omgå reglerne, men chancen for, at skolen så mister sit statstilskud, er stor,« siger Alex Ahrendtsen.

Hvad hvis S og SF nu stiller et ændringsforslag i folketingssalen om et totalforbud. Stemmer du så nej til dit eget partis politik?

»Vi har lavet en aftale med regeringen, og den overholder vi.«

Så det vil i givet fald blive et nej til jeres egen politik?

»Det vil vi blive nødt til. Vi vil selvfølgelig sige til regeringen, at de kan overveje, om de vil imødekomme ændringsforslaget. Hvis de vil det, så er vi også med på det.«

Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, er glad for, at DF gik med til at indføre en bagatelgrænse.

»Det kunne sende et virkelig dårligt signal til omverdenen, hvis vi låste døren fuldstændig for, at skolerne kan modtage donationer fra udlandet. Der findes jo også nogle skoler, som har nogle internationale vinkler i eksempelvis deres undervisning, hvor de har tilknytninger til andre lande, som er rigtig fine, og dem vil vi gerne beskytte,« siger hun.