Rektor om urintest på gymnasier: »Jeg ser det ikke som et forsøg på at være Big Brother«

To fynske gymnasier har inden for det nuværende skoleår gjort brug af urintest i skoletiden efter mistanke om påvirkning af euforiserende stoffer. Det drejer sig om Nyborg- og Nordfyns Gymnasium.

Det skriver Fyens Stiftstidende søndag.

Henrik Vestergaard Stokholm, der er er rektor på Nyborg Gymnasium, har i det indeværende skoleår gjort brug af proceduren to gange. Ud af en skolepopulation på 1200 elever, er det ifølge rektoren meget få elever, der oplever proceduren:

»Jeg oplever ikke et generelt problem overhovedet. Vi vil gerne hjælpe de meget, meget få elever, der har et problem. Til vores fester har vi en hundefører med en hashhund, så vi ingen problemer oplever til vores fester.«

Rektor for Nordfyns Gymnasium, Kurt René Eriksen, afviser at man har problemer med stoffer på gymnasiet, og understreger, at der er tale om et enkeltstående tilfælde.

»Det var en helt særlig situation, hvor dialogen ikke rakte, og vi havde brug for at markere, at der var brug for behandling,« fortæller Kurt Réne Eriksen.

Udover gymnasiet har Nyborg en kostskole, hvor der bor 200 elever i hverdagen.

»Vi har elever gående her på en lidt anderledes måde end andre skoler har. Vi har dem tættere på, og dermed får vi et indblik i hvad der forgår i deres fritid,« fortæller Henrik Vestergaard Stokholm.

Malte Sauerland-Pailsen, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, udtaler til Fyens Stiftstidende, at han er bekymret for udviklingen:

»Vi skal virkelig passe på, at dette ikke bliver en glidebane. Det kan være med til at skabe utryghed blandt eleverne, imens det også åbner døren for, at man næste gang laver en decideret razzia med narkohunde i skoletiden.«

Erik Jorsal, der er pædagogisk leder fra Vestfyns Gymnasium, deler samme bekymring til Fyens Stiftstidende:

»Jeg ser brugen af urintest som et tillidsbrud mellem skolen og eleven«.

En kritik, der undrer Henrik Vestergaard Stokholm:

»Hvis politier ser en bil der slingre, laver man en spiritustest. Man kan gå dialogens vej og snakke med alle bilister om, at de ikke må drikke og køre bil, men der vil være en promille, der ikke kan finde ud af det. Derfor tester vi en elev, hvis personen virker påvirket. Hvis eleven ikke er påvirket, er det godt. Hvis eleven er positiv, snakker vi med eleven og hjælper eleven i misbrugsbehandling,« siger Henrik Vestergaard Stokholm og tilføjer:

»Jeg ser det ikke som et forsøg på at være Big Brother. Jeg vil bare rigtig gerne hjælpe de her elever.«

Ifølge Kurt René Eriksen vil det ikke komme så vidt, at man får en narkohund, men han afviser ikke, at man ville kunne finde på at bede om en urintest en anden gang.

»Det kan godt være. Vi er indstillede på, at vi skal have eleven på rette spor, og hvis de ikke kan det gennem dialog, så må man prøve med andre metoder.«

Kurt René Eriksen fortæller til Jyllands-Posten, at der intet kriminelt har været i den enkeltstående sag, og han ikke har mærket en utryghed blandt eleverne på gymnasiet.

»Vores formål er ene og alene at få det unge menneske på rette spor og fortsætte uddannelsen. Der har intet kriminelt været i denne sammenhæng, men der var tale om et forbrug som ikke fremmede personens uddannelse,« siger Kurt René Eriksen.

Efter elevens udlevering af urintest, har personen været i kontakt med misbrugskonsulenter i Odense Kommune, hvor eleven er i et samtale- og behandlingsforløb. Hos Nyborg Gymnasium har man et samarbejde med den lokale misbrugsklinik.

Ifølge Birgitte Vedersø, der er formand for Danske Gymnasier og rektor for Gefion Gymnasium, er det helt op til den enkelte skole, hvilken procedure man følger.

»Proceduren bliver reguleret i vores studie- og ordensregler. Man går ud fra en bekendtgørelse, der er fælles for alle skoler. Ud fra den skal hver enkelt skole udforme sine egne lokale studieordensregler, som eleverne skal kende. Nogle skoler laver regler om urintests. Andre gør ikke. Det er helt op til skolen selv,« afslutter hun.