Vandpølser, sandsække og tidlig varsling holdt vandet fra døren

Sejlende legetøj, opblødte møbler og ødelagte hjem har gentagne gange været resultatet, når stigende vandmasser efter en nordenstorm skal finde tilbage til det åbne hav. Nytårsstormen ”Alfrida” var ikke mere venligt sindet end sine forgængere, men ødelæggelserne har alligevel ifølge Beredskabsstyrelsen været mindre voldsomme end for f.eks. for to år siden, hvor en stormflod i januar 2017 ramte en del af de samme områder.

»Vi har efterhånden haft tid til at øve os på de ekstreme forhold med stigende vandmasser. Det gælder både samarbejdet mellem de forskellige myndigheder, som er bedre indarbejdet, og det handler også om, at de mennesker, som har udsigt til at blive ramt, er blevet meget bedre til at tage deres forholdsregler,« siger Lars Høg Schou, operativ chef i Beredskabsstyrelsen.

I Jyllinge Overmark ved Roskilde Fjord - et område, som flere gange tidligere har været ekstremt hårdt ramt med mange ødelagte huse - havde allerede tirsdag gjort sig klar med fyldte søpølser - de såkaldte watertubes - som beskyttelse, og det holdt vandet ude.

Stigning på 1,5-1,75 m

Længere mod syd omkring Lolland og Falster var varslingen også høj fra Danmarks Meteorologiske Institut, men allerværst - en såkaldt kategori 3-varsel - omfattede det sydfynske øhav og Lillebælt og forudså en stigning i vandet mellem 1,5 meter og 1,75 meter over dagligt vande.

Netop varslingerne fra DMI er ifølge Beredskabsstyrelsen en af årsagerne til, at beboere og virksomheder i lavtliggende og udsatte områder er mere forberedte. Allerede tre-fire dage før vandstigningen var de første varsler ude, så folk kunne begynde at orientere sig i de mange informationer fra den stedlige kommune, beredskabsmyndighederne, Sundhedsstyrelsen og politiet.

»Dertil kommer, at nogle af de langsigtede klimainvesteringer for at sikre sig mod stormflod med mere plads til den indstrømmende vand nu begynder at virke,« siger Lars Høg Schou, som også peger på en lang række private initiativer i bl.a. grundejerforeninger og digelaug.

Betonmure mod vandet

»Det er jo mellem hændelserne, det store slag skal slå. Nogle steder bygger man betonnure mod vandet eller sikrer kælderen ekstra godt,« siger den operative chef.

Men ikke i alle kommuner er det gået lige gelinde. I Faaborg-Midtfyn Kommune er Ammy Hansen, der sammen med sin mand ejer en virksomhed lige ud til vandet i Fjellebro, ikke tilfreds.

»Jeg ringede rundt og blev hele tiden henvist nye steder hen, og da jeg endelig fik fat i sandsække, var der ingen sand, vi kunne fylde i,« lød det onsdag fra en frustreret Ammy Hansen, der i sidste øjeblik fik fyldt sække nok til at beskytte familiens rejepilleri.

»Men det har været en ubehagelig oplevelse ikke at vide, om vi var købt eller solgt,« siger hun med lettet stemme, efter at vandet sidst på eftermiddagen begyndte at trække sig.

Borgmester Hans Stavnsager (S) beklager utrygheden og erkender, at der skete en fejl med sandet, og at kommunen skal være tidligere ude næste gang.

»Men dagen blev jo helt anderledes på Fyn, fordi der skete den store togulykke, og det har selvfølgelig trukket på beredskabet - helt forståeligt,« siger borgmesteren.