»Enkelte gange har hun jo holdt taler med lidt mere kant i«
Dronningens nytårstale fokuserede på teknologi, klima og det almenmenneskelige og i overraskende lille grad på hendes familie, mener eksperter.
Ved Amalienborg er slotspladsen gravet op grundet renovering af en større underjordisk afløbsinstallation, der skal sikre hovedstaden mod fremtidige oversvømmelser, hvorfor dronningen i år holdt sin nytårstale på Fredensborg Slot. Herfra benyttede hun forventeligt lejligheden til at takke folket »den varme sympati« og »forståelse for hans indsats«, da prins Henrik den 13. februar gik bort og landets slotspladser blev oversvømmet af danskere i forening omkring kongehuset i sorgens stund.
Ligeledes blev der takket for folkets opbakning til kronprins Frederiks 50 års fødselsdag, som han i år »fejrede på sin egen måde« med løbet ”Royal Run”.
Selvom det var oplagt, at talen ville berøre det personlige, var det en langt lettere berøring end ventet, da disse emner var rykket til talens slutning og fyldte ganske lidt, siger Lars Hovbakke Sørensen, historiker med speciale i bl.a. kongehuset.
Men netop fordi de personlige emner fyldte ganske lidt, klingede de godt sammen med en tale, der blev indledt med et blik på, hvordan teknologiens hastigheder, sociale medier og mobiltelefoner kan hindre mellemmenneskeligt nærvær og skabe et miljø, hvor vi i vores iver efter at udstille os selv bliver overfladiske:
»Budskabet om, at vi ikke skal være for opsatte på ”at udstille os selv” lever hun jo selv op til, ved heller ikke at lade sig selv fylde så meget i talen. Selvfølgelig retter hun en tak til danskerne, men det er så også det,« fortæller Hovbakke Sørensen.
Sebastian Olden-Jørgensen, lektor i historie og forfatter til en bog om kongehuset, lægger vægt på, at dronningen stoppede i »god afstand af sikkerhedszonen« ved at holde en tale, der var pæn, konventionel og billedrig, og som havde fokus på sikre mellemmenneskelige emner, såsom klima og teknologi, men som omvendt ikke var den mindste smule politiserende, mener eksperten:
»Enkelte gange har hun jo holdt taler med lidt mere kant i. Men det synes jeg ikke, at der var her. Hun talte lidt om grådighed, og om folk i betroede stillinger, der ikke forstod deres ansvar, men om vi her skal tænke på udbytteskat eller Danske Bank-sagen, det ved vi ikke. Og hun antydede også, at Facebook og de digitale medier kunne føre både til overfladiskhed og til krænkelser, men om de krænkelser omhandlede ”MeToo”, indvandrerdebatten eller gymnasiepigers nøgenbilleder, det ved vi heller ikke,« siger Olden-Jørgensen.
Sebastian Olden-Jørgensen er ligeledes overrasket over, at prins Henriks død og kronprins Frederiks 50-årsdag fyldte så lidt i talen. Han mener dog, at det gav fin mening, at disse emner kom op mod talens slutning:
»Hun gjorde det relativt kort, selvom hun nærmest kunne have brugt al tid på det. Men det gav det ekstra tyngde, at hun placerede det til sidst.«