Terrorister ville slå Jyllands-Postens medarbejdere ihjel: Nu bliver de løsladt

En ting er at fange og dømme islamistiske terrorister. Noget andet er at løslade dem igen.

Lørdag løslader svenske myndigheder fire mænd, hvoraf tre den 29. december 2010 blev pågrebet af dansk politi i en lejlighed i Herlev. De var kørt fra Stockholm til København med skydevåben, lyddæmpere, 122 skarpe skud og 200 plasticstrips. De blev alle idømt 12 års fængsel for at ville angribe JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen i København og henrette Jyllands-Postens medarbejdere.

Under sagen mod dem kom det frem, at de havde modtaget ordren om angrebet fra et højtstående medlem af al-Qaeda. Løsladelserne har vakt kritik og bekymring i både Danmark og Sverige.

Terroreksperten Magnus Ranstorp, som er forskningschef ved Forsvarshøjskolen i Stockholm, har kaldt dem en »skandale«. Han mener ikke, at Sverige er gearet til at sluse terrordømte ud i samfundet.

»Der er behov for en helhedstænkning omkring disse spørgsmål i Sverige. Som det er i dag, overlader man næsten alt til Säpo og politiet. Det bør være ”last line of defence”, i stedet bliver det det første og eneste forsvar. Og det er det, min kritik går på,« siger han og tilføjer:

»Tilbagefaldsrisikoen er meget stor. Både for kriminelle generelt, men særligt for denne gruppe.«

Vold og radikalisering

I svenske medier har det tidligere været fremme, hvordan flere af de dømte terrorister har fået adskillige advarsler og gentagende gange er blevet isolationsfængslet i Sverige for bl.a. dårlig opførsel, trusler og vold.

Jyllands-Posten har fået aktindsigt i en række dokumenter vedrørende de fire mænd hos den svenske kriminalforsorg.

Heraf fremgår det bl.a., at den ene dømte, Munir Awad, så sent som i februar 2018 havde et »netværk bestående af radikaliserede individer,« ligesom han skal have forsøgt at radikalisere medfanger. Undervejs i Awads afsoning har den svenske kriminalforsorg vurderet risikoen for tilbagefald til kriminalitet som »høj«.

Også dømte Mounir Dhari skal ifølge dokumenterne have forsøgt at radikalisere medfanger. Han har flere gange fået advarsler og er blevet isolationsfængslet for trusler mod personale og medfanger. I et tilfælde skal han bl.a. have sagt: »Jeg sværger, at jeg vil dræbe dig ved Allah« til en medfange.

Både Awad og Dhari er i dokumenterne noteret for at have høj religiøs aktivitet. Dhari fik i foråret 2018 en advarsel for at bede så højlydt, at det forstyrrede medfanger og personale.

Den tredje dømte, Sahbi Zalouti, har ifølge dokumenterne været voldelig og truende ved flere lejligheder under sin afsoning. Bl.a. denne sommer, hvor han slog en fængselsbetjent i hovedet.

Den sidste af de fire dømte, Omar Aboelazm, har færre sager fra fængslet. Men da Aboelazm afsonede den første del af dommen i Danmark, blev der i hans celle i Helsingør fundet sedler med opskrifter på sprængstof, og han havde en liste med navne på politikere fra Dansk Folkeparti.

Interviewet før løsladelse

I denne uge bragte den svenske avis Expressen et interview med Munir Awad, som nu er 37 år. Awad nægter i dag - ligesom under retssagen mod gruppen - at have kendt til et forestående terrorangreb mod JP/Politikens Hus.

Han fortæller til Expressen, at han fulgte debatten om Muhammed-tegningerne, og at han »følte sig stødt af dem«. Expressens journalist spørger så:

»Kunne du så forestille dig at forsvare profeten ved at begå ....«

»Hør her, jeg er klar til at forsvare profeten med mit liv. Men det er et hypotetisk spørgsmål,« svarer Munir Awad.

Retsordførerne i Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er bekymrede for løsladelsen af terroristerne.

Peter Kofod Poulsen (DF) , kalder det »vanskeligt«, at Danmark må overlade kontrollen i sagen til de svenske myndigheder.

»Danmark er placeret eller andet sted ude på sidelinjen, hvor vi må regne med, at vores myndigheder selvfølgelig er i stand til at tale med de svenske myndigheder og regne med, at svenskerne har styr på disse ting,« siger han og påpeger, at »der må ligge et stort pres på de svenske og danske efterretningstjenester«, for at de skal koordinere tæt og holde øje med terroristerne.

Trine Bramsen (S) siger, at danske politikere ikke kan gøre meget andet end at håbe på, at Sverige vil skele til Danmark. Her indførte man i 2017 en skærpelse af prøveløsladelsesreglerne for bl.a. terrordømte. En prøveløsladelse forudsætter således, at den dømte har deltaget i et program, der forebygger lignende kriminalitet.

Jyllands-Posten har spurgt Politiets Efterretningstjeneste (PET), hvad tjenesten gør i relation til de fire mænd. PET vil ikke kommentere den konkrete sag, men oplyser, at man er i »tæt forbindelse med samarbejdspartnere i udlandet«.