Løkke: Amerikanerne på Thulebasen giver os tryghed mod Rusland

I en tid, hvor Rusland opruster i Arktis og et nyt atomkapløb med USA synes at være undervejs, har Danmark brug for USA’s militære tilstedeværelse på Thulebasen i Grønland.

Det fastslog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag under Folketingets spørgetime, hvor han kaldte det bekymrende, at Rusland udvikler nye mellemdistanceraketter i strid med INF-traktaten om atomnedrustning.

»Vores respons kan ikke være, at vi begynder at tale om at fjerne tilstedeværelse (på Thulebasen, red.). Måske snarere tværtimod,« sagde han.

Det er både Danmarks, Europas og Natos synspunkt, at USA’s radarstation på Thulebasen er et »væsentligt bidrag til at skabe sikkerhed og tryghed i vores del af verden,« tilføjede Løkke.

Thulebasen er en vigtig brik i USA’s og dermed Natos radarforsvar, der skal opsnappe et eventuelt missilangreb hen over Nordpolen.

Rusland opfatter Thule som en trussel

Set fra Moskva er ”Thule Air Base” derfor en trussel, der kalder på et modtræk. Ifølge den seneste risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Rusland særligt bekymret for præcisionsangreb uden varsel hen over Nordpolen mod landets strategiske atomvåben.

»Efter Ruslands opfattelse har sådanne angreb sammen med amerikansk missilforsvar, herunder sensorer på bl.a. Thulebasen og krigsskibe i Nordatlanten, potentiale til alvorligt at true landets evne til strategisk gengældelse,« skriver FE.

Løkkes svar skal ses i lyset af den seneste optrapning mellem Vesten og Rusland. Ifølge Nato udvikler Rusland atommissiler i strid med nedrustningstraktaten INF, den historiske aftale mellem USA og Sovjetunionen fra 1987, som i sin tid betød, at knap 2.700 atommissiler blev destrueret.

Ultimatum fra USA

Senest har USA og Nato-landene stillet et ultimatum til Vladimir Putin: Hvis ikke Rusland indstiller missilprogrammet inden 60 dage, vil USA opsige INF-traktaten. Udviklingen har skabt bekymring for et nyt atomvåbenkapløb mellem de gamle fjender fra Den Kolde Krig.

Hidtil har landene i Arktisk Råd, som Danmark er en del af, haft held til at holde Arktis som såkaldt lavspændingszone − det vil sige en region med fred og dialog frem for militær oprustning. Men i takt med, at isen smelter, sejllads bliver lettere og jagten går ind på værdifulde naturressourcer, bliver de arktiske egne mere og mere interessante.

Dertil kommer, at atomvåben og atomafskrækkelse igen er kommet på den internationale dagsorden efter stort set at være gledet ind i glemsel op gennem 90’erne og 00’erne.

De seneste år har Rusland genopbygget og udvidet seks fremskudte militærbaser i Arktis, der flytter den forreste forsvarslinje ud i Det Arktiske Ocean. Opbygningen er primært defensiv, men rummer også »i stigende grad« offensive elementer, skriver FE i risikovurderingen.

Det gælder blandt andet forberedelserne til at kunne udstationere kampfly og lufttankningsfly på Nagurskoye-flybasen på øgruppen Franz Josefs Land. Basen vil blive verdens nordligste operative kampflybase, og russiske kampfly vil med kort varsel kunne nå luftrummet over det nordøstlige Grønland. Med lufttankning vil kampflyene kunne nå Thulebasen.

Militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Johannes Riber Nordby er ikke i tvivl om, at Thulebasen kun bliver vigtigere for USA i fremtiden. Han vurderer dog, at den største trussel på langt sigt kommer fra Kina – ikke Rusland.

Se amerikansk atomubåd bryde gennem isen ved Nordpolen:

Her brager 6.000 tons ubåd gennem isen ved Nordpolen

Kinesisk trussel på langt sigt − under isen

Kina er nemlig ved at udvikle atomubåde, der potentielt kan skjule sig under Nordpolens iskappe, ligesom amerikanerne og russerne.

»Vi ved ikke, hvor Kina vil skjule ubådene, men det kan ikke udelukkes, at de vil benytte Polarhavet. Måske kan Thule-radaren opdage dem. Pointen er, at Kina også forfølger muligheden for en såkaldt second strike capability med atomvåben (et gengældelsesangreb, red) med atomvåben. Så det her et noget, der kun vil blive mere af på den lange bane,« siger Johannes Riber Nordby.

FE vurderer da også, at Kinas interesser i Arktis, herunder Grønland, vil vokse i fremtiden.

»Indtil nu har der været meget begrænset kinesisk militær aktivitet i Arktis, og området har indtil for få år siden sandsynligvis ikke været højt prioriteret af det kinesiske militær. Det er under forandring, og Kinas militær søger nu at styrke sin viden om Arktis,« skriver tjenesten.

Det grønlandske folketingsmedlem og tidligere landsstyreformand Aleqa Hammond finder bemærkelsesværdigt, hvor lidt man i Danmark fokuserer på, at en af USA’s vigtigste militærbaser ligger i Grønland. Hun advarede tirsdag i Folketinget om, at Thulebasen − kaldet Pituffik på grønlandsk − igen er ved at blive et brændpunkt i stormagternes oprustning i Arktis.

Løkkes svar var, at vi skal undgå militær optrapning i Arktis, men:

»Vi er også nødt til at tage pejling af, at der er investeringer i russisk militær, som på sigt kan rumme nogle udfordringer.«