Clara Brett købte for 16.000 kr. barselsro

Stilheden er stadig intakt. Benjamin, der er knap 14 dage, hviler på sin mors mave, mens hans far sidder i køkkenet og arbejder ved sin computer.

»Jeg ville ønske, at det her var en oplevelse, jeg havde haft allerede med mit første barn, og jeg ville ønske, at det var sådan her for alle. Når jeg taler med min mor og dem fra hendes generation, så lå de på sygehuset, til mælken var kommet og havde hjælpen ved hånden. Det var uanset størrelsen på ens pengepung,« siger Clara Brett, der den 13. oktober blev mor for fjerde gang.

I en tid, hvor flere hospitaler arbejder på at sende fødende kvinder tidligere hjem, valgte Clara Brett at køre direkte fra Nordsjællands Hospital til barselshotellet i Gentofte og være omgivet af jordemødre hele døgnet. Først fire dage efter fødslen var hun hjemme hos resten af familien.

Clara Brett betalte 16.000 kr. for sit ophold på Gentofte Barselshotel af egen lomme, og derudover fik hun tilskud fra Sygeforsikring ”Danmark”.

Hun er dermed en del af en stigende tendens i retning mod private fødselstilbud, som kan omfatte alt fra fødselsforberedelse, jordemoderkonsultationer, fødselshjælp eller et privat barselsophold. En stigning, der mærkes hos Jordemoderforeningen, hvor antallet af jordemødre, der har privat praksis er omkring 100 mod en håndfuld i 2009, og hos Sygeforsikringen Danmark, hvor der er udbetalt 13 pct. mere i tilskud til private jordemødre i år sammenlignet med samme tid sidste år. Stigningen dækker over tilskud til privat jordemoder, fødselsforberedelse, jordemoderkonsultationer samt fødselshjælp.

»En del jordemødre har erfaret, at der er betalingsevne hos de kommende familier, og de går så privat, fordi de gerne vil lave et andet tilbud, der henvender sig til de borgere, der ikke synes, de får nok tid eller kontinuitet, når de går til jordemoder i det offentlige. I mange regioner får de gravide og de unge familier ikke alle de tilbud, som Sundhedsstyrelsen anbefaler til gravide og fødende – især i Region Hovedstaden har der været en mangel,« siger Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen, der især oplever tendensen til privat fødselstilbud i de store byer og i hovedstadsområdet.

Også omsorgen efter fødslen er et voksende marked for private jordemødre, i takt med at flere hospitaler sender ikke bare flergangsfødende, men også førstegangsfødende hjem få timer efter fødslen.

»Nu er der en del kvinder, som betaler en jordemoder, der rykker ud og er i hjemmet tilstrækkelig længe til at se, amningen kommer godt i gang. De kan ringe døgnet rundt og få besøg døgnet rundt, hvis det skulle være nødvendigt. Det er noget anderledes end ét aftalt besøg af jordemoder,« siger Lilian Bondo.

Flest førstegangsfødende

I sidste uge kom det frem, at Rigshospitalet vil sende flere førstegangsfødende hjem få timer efter fødslen og i stedet tilbyde besøg af en jordemoder i hjemmet den første dag efter udskrivelsen – og en telefonopringning til flergangsfødende. Derudover et besøg på hospitalet på tredjedagen efter fødslen. På Hvidovre Hospital arbejder man på en lignende model, mens det eksempelvis er intentionen på Odense Universitetshospital, at 50 pct. af fødslerne ved fødeafdelingerne skal være ambulante.

»Det er ærgerligt, når mange sygehuse bestemmer sig for, at f.eks. 50 pct. af de fødende skal føde ambulant frem for at se på den enkelte families behov. Hvad nu hvis 55 pct. af familierne har brug for at være indlagt. Det er mærkeligt at styre efter sådant et måltal – og sende familier, som har brug for hjælp, hjem,« siger Birgitte Halkjær Storgaard, formand hos foreningen Forældre & Fødsel. Også her opleves en trafik mod private tilbud.

»Vi kan se, at mange unge familier i især hovedstadsområdet tilkøber ikke bare jordemoderkonsultationer, men også privat fødselsforberedelse i frustration over, at de skal sidde i auditorier med 200 andre par og forberede sig på fødslen,« siger Birgitte Halkjær Storgaard, som også ser hospitalernes øgede brug af ambulante fødsler som en hyppig årsag til at betale privat ammestøtte og hjemmebesøg.

Manglende tid i konsultationerne har især været et problem på Sjælland, hvor der gennem det seneste års tid har manglet jordemødre. Lillian Bondo beklager bl.a., at der ofte kun er afsat 20 minutter til de individuelle jordemoderkonsultationer, og at antallet af dem flere steder, bl.a. på Hvidovre Hospital, har været eller er blevet skåret. Mange steder er den anbefalede konsultation i 21. graviditetsuge helt forsvundet, påpeger hun.

»Det er i rolige samtaler med den enkelte familie, at vi har mulighed for at følge barnets udvikling og finde de gravide, som er sårbare eller har fysiske eller mentale udfordringer som sorg, tab, angst eller stress. Nogle steder er disse samtaler skrumpet ind til korte tjekpunkter, og så er det, at kvinderne kigger sig om efter jordemødre, som har tid til at lytte til dem – og dem bliver de så nødt til at betale for. Det er de mest ressourcestærke familier – ikke nødvendigvis kun de rigeste – der vælger at betale, og det skaber en skævvridning, for ikke alle gravide har råd eller organisationsevne til det,« siger Lilian Bondo.

I den slags situationer bør familierne få dækket private jordemoderkonsultationer af det offentlige, mener både foreningen Familie og Fødsel og Lilian Bondo, som understreger, at mange offentlige fødesteder har gode tilbud til gravide og fødende.

Og hvis man undervejs i graviditeten ikke når disse gravide, er det et problem.

»For så har vi nogle kvinder, hvis graviditet og fødsel er præget af de bekymringer og problemer, som vi ikke får åbnet for, og så er tilknytningen til barnet heller ikke præget af overskud,« siger Bondo.

På Hvidovre Hospital bekræfter chefjordemoder Dorte Dahl, at der for et år siden manglede 40 jordemødre. I dag mangler der 10, men de vil være fuldtallige i februar, når de nye jordemødre bliver færdige i januar.

»Vi er ikke 100 pct. på plads, men for hver dag, der går, er vi tættere på, og pr. 1. januar kan vi med 100 pct. sikkerhed sige, at vi opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger fuldstændigt,« siger hun.

Stine Roswall er privatpraktiserende jordemoder i Storkøbenhavn. Hun mærkede tydeligt, da den første jordemoderkonsultation i et år var skåret væk på Hvidovre Hospital.

»Ekstramange gravide henvendte sig til mig med konkrete spørgsmål, ligesom mange ønskede en ekstra konsultation,« siger Stine Roswall. Hos Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker ser formand Susanne Rank Lücke en tendens til, at nogle familier helt springer det offentlige sundhedstilbud over for i stedet at købe private ydelser. Det ærgrer hende, for mange kommuner har glimrende tilbud, mener hun.

»De kommende forældre tænker, at deres barn skal have det bedste, og de mener så, at det er privat sundhedspleje. Det ligger lidt i tidsånden, at man selv vil bestemme, hvilken jordemoder eller sundhedsplejerske der kommer. Familierne har i dag meget høje ambitioner, men erfaringerne er ikke altid store og usikkerheden ofte udbredt, når det gælder om at tage sig af et lille barn,« siger Susanne Rank Lücke.

Privat barselshotel tredoblede føden

En af dem, der har siddet med et skema, er den 41-årige Lykke Eiler. Forrige fredag fik hun sønnen Pelle ved et akut kejsersnit. Skemaet fortalte, at Pelle skulle have 36 milliliter ved hvert måltid, men efter et ophold på et privat barselshotel endte han med at få 110 milliliter pr. måltid.

»Jeg sad og fedtede med en lille sprøjte for at se, om han havde fået en milliliter for meget eller for lidt,« siger hun og glæder sig over, at Pelle i dag har taget på, som han skal.

Lykke Eiler er førstegangsfødende og valgte at lade sig indlægge på Gentofte Barselshotel sammen med sin kæreste, efter at de havde været igennem et langt fertilitetsforløb over tre-fire år.

»Vi ville gerne slutte det her på en rigtig god måde,« siger hun og priser sig lykkelig over de fire dage, hvor hun især synes, hun blev klogere på amningen.

»Da jeg kom på barselshotellet, var jeg ved at få brystbetændelse. Det fik de rettet op på, og Pelle har fået meget mere at spise end det, der stod skrevet i det skema, jeg fik udleveret på hospitalet,« siger hun.

Rutineret mor lærte noget nyt

Da Clara Brett og hendes mand den 13. oktober ankom til hospitalet i forbindelse med fødslen, forlød det, at der var flere fødende end jordemødre. Jordemoderen, som de fik tilknyttet, skulle slutte sin vagt, men der var ingen til at tage over, så jordemoderen forlængede sin arbejdsdag.

»Jeg sad der, og vandet var mere eller mindre gået. Så det havde været rigtig hyggeligt, hvis hun var smuttet. Det skal jo helst ikke være sådan, at mændene skal instrueres i, hvordan de skal gribe en fødsel an, fordi der ikke er nok personale,« siger Clara Brett med et smil.

Clara Brett har intet at udsætte på jordemødrene i det offentlige. Som hun forklarer, »gør de deres bedste«, men hun mener, der bør være endnu mere tid til de nye forældre:

Det var tidligt i graviditeten, at den 39-årige Clara Brett besluttede, at hun ville prøve et privat barselshotel. For hende handlede det meget om at få en rolig begyndelse med Benjamin:»Vi har tre børn i forvejen, så jeg ved godt, hvordan det er at komme direkte hjem, hvor de store børn meget gerne vil én, og hvor man ikke bare har brug at komme sig, men selvfølgelig også være der for den lille. Så jeg ville finde et sted, hvor jeg kunne få ro til at lære ham at kende, få amningen i gang og så bedre være der for familien,« siger hun.

Opholdet på Gentofte Barselshotel viste sig ikke alene at give en rolig start, men også lære den ellers rutinerede mor noget nyt.

»Jeg har tre børn i forvejen, men de har haft flere hundrede børn mellem hænderne. Efter fire dage sad jeg tilbage og tænkte ”hold da op, hvor er jeg gået igennem meget smerte og søvnløse nætter, der var totalt unødvendige,”« siger Clara Brett og uddyber, hvordan små fif fik Benjamin til at sutte rigtigt fra begyndelsen, så hun ikke følte nogen smerte ved at amme:

»Det er ikke noget, du kan lære fra en app eller et hjemmebesøg på en halv time. Det kræver, at der faktisk er nogen, der har tid til at være der, når barnet skal amme og kan sætte hænderne på og vise det.«

Sover bedre

Lillan Bondo advarer mod, at det kan blive en selvforstærkende tendens, hvis jordemødrene i frustration over tidspres søger mod private klinikker og andre typer job. Det øger presset på fødestederne. Og spørger man blandt de private aktører, er det også netop manglende tid, som har fået dem til at skifte spor.

Da jordemoder Louise Zielinski i 2013 etablerede Storkereden, der er et privat tilbud inden for graviditet, fødsel og barsel, var det et modsvar til den manglende tid i det offentlige. Det samme gælder jordemoder Ditte Bach, der var med til at etablere Baby Instituttet, som bl.a. tilbyder private barselsophold på Gentofte Hotel, i 2010. Det skete som en reaktion på, at der samme år lukkede fem føde- og barselsafsnit på Sjælland.

Regioner: Vi har et tilbud i verdensklasse

Men hos Danske Regioner afviser formanden for sundhedsudvalget, Ulla Astman (S), at succesen i det private er ensbetydende med, at det offentlige ikke leverer varen.

»Vi har et tilbud i dag, som er i verdensklasse. Vores undersøgelse viser, at 9 af 10 er tilfredse med forløbet under graviditet og fødsel, og det agter vi at bygge videre på med vores nye fødselsudspil,« siger hun og uddyber, at hun er mest ærgerlig over, at ressourcerne ikke komme alle til gavn, når flere vælger det private:»Ulempen i forhold til de private aktører er, at jordemoderressourcerne ikke kommer så meget til gavn for hele samfundet, som hvis de var blevet i de offentlige. Uddannelserne er dimensioneret efter det.«

Flere hospitaler vil etablere tilbud, der kan erstatte en indlæggelse på sygehuset. Samtidig vælger flere fødende private aktører, fordi de gerne vil have tid sammen med jordemoderen. Går det ikke mod hinanden?

»Nej, det synes jeg ikke. Vi hører efterspørgslen som, at den jordemoder, man har gået med under graviditeten, for så vidt muligt også er den, man føder med. Det er det, vi forsøger at gøre med ”Kendt Jordemoderordning”.«

I sofaen hjemme i Nivå i Nordsjælland drejer Benjamin forsigtigt hovedet. Clara Brett tager ham op og holder om hans ben. Det er et af de steder, han har taget på. Et godt tegn, for det betyder, han har fået fat i de gode mælkedepoter, forklarer hun. Men er der så forskel på Benjamin og hans søskende, da de var på hans alder? Ja, mener Clara Brett:

»Han sover betydeligt bedre, og det har en rigtig stor betydning for resten af familien. Han tager gerne fire en halv time i streg. Det havde de sagt på forhånd, at han ville kunne, men jeg havde ikke rigtig troet på det.«