Hvem er bedst til at køre bil? Her er prototyperne på en god og en dårlig bilist
Forsker ved DTU har fundet frem til en række kendetegn på de gode og dårlig bilister.
Hvem er bedst til at køre bil? Mænd eller kvinder? Ældre eller unge?
Talrige bilister har igennem årene udtrykt deres bud på svaret, men hvordan kan man generelt karakterisere en god og en dårlig bilist? Det har Laila Marianne Martinussen, der er forsker ved DTU, et bud på.
Ifølge hende viser forskningen, at den dårlige bilist typisk er en enlig mand i alderen 18-39 år.
»Ud fra vores studier kan vi se, at det er en yngre mand, en person, der kører meget og har sin egen bil. Personen vil selv sige, at han har dårlige sikkerhedsfærdigheder men gode køretekniske færdigheder. Det er en bilist, som bevidst overtræder loven i trafikken,« siger Laila Marianne Martinussen til DR Fyn.
Hun oplyser, at den dårlige bilist typisk er selvstændige erhvervsdrivende, som - udover bøder for trafikforseelser - også har fået bøder eller er blevet dømt for ting, som ikke har med trafik at gøre - eksempelvis vold.
DTU-forskeren har også fundet frem til en række kendetegn, der kan knyttes til den gode bilist.
Hun har fundet frem til, at den gode bilist både kan findes blandt ældre mænd og blandt en gruppe ældre kvinder.
»Vi har nogle ældre mænd, der kører meget. De har et lavt antal af bøder og uheld i bagagen. De siger selv, at de godt kan lide at køre lidt langsommere.«
»Vi har også en gruppe med ældre kvinder, som er mere sikre i trafikken. De er med i få uheld og svarer, at de kører langsomt. Når de selv skal svare på, om de er en sikker bilist, så vil de være beskedne og sige, at de har lave sikkerheds- og køretekniskefærdigheder; til gengæld laver de ikke nogen intentionelle eller ikke-intentionelle fejl eller overtrædelser i trafikken,« fortæller Laila Marianne Martinussen.
Formålet med forskningen er at se på, hvordan man kan få primært de dårlige bilister til at ændre adfærd.
Forskeren vurderer, at man skal prøve at ramme de yngre mænd igennem kampagner, som er direkte rettet mod dem.
»Når man har dårlig impulskontrol og konsekvenstænkning, høje tanker om egne kørefærdigheder og er risikovillig, så er det måske ikke så mærkeligt, at det går galt en gang imellem. Så man må prøve at påvirke deres egne tanker om deres kørefærdigheder, så de får et mere realistisk billede af dem selv,« forklarer hun til DR Fyn.