"Sextortion" breder sig: »Folk skal være rigtig, rigtig opmærksomme«

Flere bliver afpresset på nettet. Center for Cybersikkerhed opfordrer derfor danskerne til at blive bedre til at beskytte sig online.

Artiklens øverste billede
Flere danskere har oplevet digital afpresning, men hvis man strammer op i sin passwords på nettet, kan man forebygge mod skader, siger Thomas Lund-Sørensen, der er chef for Center for Cybersikkerhed ved Forsvarets Efterretningstjeneste. Foto: Niels Hougaard // Jyllands-Posten.

Flere danskere har i den seneste tid oplevet at modtage en e-mail, hvor ukendte gerningsmænd påstår at være i besiddelse af billeder eller personoplysninger af privat karakter.

De kriminelle kræver løsepenge - ellers vil de offentliggøre dem på internettet.

Det er dog et svindelnummer og man skal ikke lade sig skræmme, fortæller Center for Cybersikkerhed i forbindelse med deres ”Sextortion”-kampagne.

”Sextortion” - også kendt som sexafpresning - er når uvedkommende får adgang til private oplysninger eller billeder. I mails forsøger kriminelle at skræmme personer ved at vise, at de kender til personens brugernavn eller password, som de har fået ulovlig adgang til.

I kampagnen rådgiver Center for Cybersikkerhed danske e-mailbrugere til at blive bedre til at håndtere digital afpresning.

Ifølge Thomas Lund-Sørensen, der er chef i Center for Cybersikkerhed ved Forsvarets Efterretningstjeneste, er det er svært at få bugt med problemet, men med to enkle trin, kan man som privatperson forebygge risikoen for at blive udsat for digital afpresning.

»For det første skal man skifte sit password, hvis det stadig bliver brugt. For det andet skal man gå igennem alle sine passwords og sikre sig, at man ikke bruger det samme password på tværs af flere hjemmesider,« fortæller Thomas Lund-Sørensen.

Tidligere er virksomheder som LinkedIn og Yahoo blevet hacket, hvor ukendte gerningsmænd har fået adgang til privatpersoners brugeroplysninger. Oplysningerne bliver sat ind i en skabelon, der bliver sendt til privatpersonen, som derefter bliver afpresset.

»Ved flere datalækager har kriminelle fået adgang til personoplysninger af ældre dato. Det er meget nemt at udføre denne form for kriminalitet. Men det er typisk et svindelnummer, så derfor skal man aldrig overføre penge væk.«

Selvom der allerede er meget fokus på cybersikkerhed i Danmark, fortæller Thomas Lund-Sørensen, at der er lang vej igen:

»Passwordkulturen i Danmark er ikke god. Derfor er det vigtigt, at folk er opmærksomme. ”Sextortion”-kampagnen er en god anledning til at gennemgå denne kultur. Man kan gøre sig selv meget mindre sårbar som bruger, hvis man har en sund og fornuftig passwordkultur,« siger Thomas Lund-Sørensen.

Der er ingen tal på, hvor stort et problem digital afpresning er, men hos Center for Cybersikkerhed vurderer man, at det er et relativt udbredt fænomen, vurderet ud fra efterretninger og medieomtale.

”Sextortion”-kampagnen foregår ikke i kun i Danmark, da man også i udlandet oplever problemer med digital afpresning.

Center for Cybersikkerhed oplyser, at det formentligt er udenlandske mænd, der typisk står bag en afpresning, men det er uvist om det er enkeltpersoner eller organiserede grupper, der står bag.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.