Annonce
Indland

I flere år sagde staten nej - nu kan danske thalidomidofre søge erstatning

Danskere der er født med skader i forbindelse med brug af lægemidlet thalidomid, kan nu søge om godtgørelse efter at have kæmpet for erstatning siden 2015.

Anette Jørgensen, Lars Reiter og Bernhard Sørensen er danske thalidomidpatienter og kan nu søge om godtførelse. Foto: Casper H. Christensen

I mange år har thalidomidofre kæmpet for godtgørelse fra staten.

I november sidste år blev partierne bag satspuljeaftalen på sundhedsområdet enige om at afsætte en pulje på i alt 1,5 mio. kr. til patienter, der har lidt skade som følge af brug af lægemidlet thalidomid.

Nu er der blevet åbnet op for muligheden for at søge om godtgørelse, oplyser Sundheds- og ældreministeriet i en pressemeddelelse.

»Der er tale om en dybt ulykkelig sag, hvor både berørte patienter og deres familier gennem hele deres liv har været påvirket af de alvorlige konsekvenser af skaderne. Jeg håber, at godtgørelsen kan bruges til at lette hverdagen for de berørte,« siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er omkring fem personer i Danmark, der har lidt skade af Thalidomid. Ansøgninger skal indgives til Styrelsen for Patientklager senest den 7. januar 2019.

Regeringen har tidligere afvist erstatning til de thalidomid-ramte med den begrundelse, at sagerne var forældede. De nulevende ofre krævede tidligere tre millioner hver i kompensation.

Fakta: Thalidomid skabte misdannelser hos 10.000 børn

Lægemidlet thalidomid kom på markedet i slutningen af 1950’erne. Midlet skulle hjælpe mod søvnbesvær og morgenkvalme – især tiltænkt gravide.

I februar 1962 udgik der en advarsel fra Københavns Universitets farmakologiske institut om, at thalidomid var under stærk mistanke for at være årsagen til misdannelser på nyfødte børn. Øverst i advarslen frabad man sig omtale i dagspressen af frygt for, at det kunne skabe panik i befolkningen.

Man tilbagekaldte heller ikke medicinen, selv om præparater med thalidomid var receptpligtige i Danmark. Da de var receptpligtige vidste man hvem der lå inde med den potentielt farlige medicin, men alligevel tilbagekaldte sundhedsmyndighederne ikke medicinen.

To måneder forinden havde Astra, der solgte lægemidlet i Danmark, trukket præparatet tilbage fra det danske marked.

Først i august 1962 afslørede TV Avisen sammenhængen mellem thalidomid og misdannede børn.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
EU-Parlamentet vil kompensere thalidomidramte
Fire thalidomidskadede gjorde ved et foretræde i Sundheds- og Ældreudvalget medlemmerne opmærksomme på en EU-resolution, som opfordrer alle EU-lande til at anerkende og sørge for kompensation til thalidomidramte borgere.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
179 km i ufattelig skønhed: Her tager den grønne ø sig smukkest ud
Ringen rundt om Kerry begynder i Killarney og er en af de smukkeste ruter i Irland. En 179 km lang rundtur om Iveragh-halvøen i et evigt skiftende landskab af søer, bjerge, bakker, enge, strande, klipper og hav. 
Se flere
179 km i ufattelig skønhed: Her tager den grønne ø sig smukkest ud
Ringen rundt om Kerry begynder i Killarney og er en af de smukkeste ruter i Irland. En 179 km lang rundtur om Iveragh-halvøen i et evigt skiftende landskab af søer, bjerge, bakker, enge, strande, klipper og hav. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her