PET-efterforskning blottet efter et hektisk døgn i dansk politi

Siden danskerne gik på weekend, er der blevet gættet vidt og bredt på, hvorfor politiet lukkede kongeriget fredag eftermiddag.

Handlede sagen mon om terrortrusler, gidseltagning eller narkosmugling?

Først lørdag eftermiddag kom lidt af svaret.

Den enorme politiaktion med lukkede borer og spærrede veje skyldtes frygt for angreb mod enkeltpersoner i Danmark, forklarede chefpolitiinspektør ved Københavns Politi Jørgen Bergen Skov på et pressemøde ved Københavns Politigård.

Ifølge ham har PET i længere tid efterforsket en sag om specifikke trusler mod enkeltpersoner, og en sort Volvos aktivitet i et specifikt område på Sjælland betød, at man mente, at situationen kunne udvikle sig livstruende for de omtalte personer.

»PET kunne konstatere, at det køretøj, vi efterlyste fredag, opholdt sig i nærheden og udviste en adfærd, der kunne betyde en trussel,« sagde Jørgen Bergen Skov.

Uheldige kriminelle

Da politiet forsøgte at komme i kontakt med passagererne i Volvoen, stak de af i så høj fart, at ordensmagten valgte ikke at sætte efter.

Da bilen senere blev fundet et sted på Sjælland, viste det sig, at personerne ikke havde noget med sagen om de truede enkeltpersoner at gøre - men de har tilknytning til anden kriminalitet, der nu bliver en sag helt for sig selv.

Jørgen Bergen Skov omtalte på pressemødet personerne i den sorte Volvo som »verdens måske mest uheldige kriminelle«.

Men trods falsk alarm er der - med de efterretninger, der lå på bordet - ikke grund til at fortryde den massive aktion, fastslog han.

»Vi ville fejle, hvis vi ikke reagerede på de oplysninger,« sagde han.

Ikke godt for PET

Bent Isager-Nielsen er tidligere politiinspektør, efterforskningschef og drabschef for Rejseholdet.

Han hæfter sig ved, at chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov ved lørdagens pressebriefing hurtigt afviste at ville svare på spørgsmål om de specifikke trusler mod enkeltpersoner. For dette efterretningsarbejde foregår i det skjulte.

Fredag skete der så bare det, at hele landet fik et indblik i PET’s ageren, og en sådan situation er ikke nødvendigvis ønskværdig for efterretningstjenesten, vurderer Isager-Nielsen.

»Fredag fik hele befolkningen en påmindelse om, hvad PET går og laver, og det passer nok ikke PET vældigt godt. For de bruger en masse ressourcer på at overvåge og beskytte nogle mennesker, som er udsat for alvorlige trusler. Det sker hele tiden, at PET får afværget situationer, uden at nogen hører noget om det.«

»I går skete der så bare det, at alle efterretninger sammenholdt med en stjålet svensk bil og nogle personers mistænkelige adfærd blev koblet sammen, så politiet ikke turde andet end at slå til og lukke Danmark,« siger han, der »slet ikke« vil afvise, at aktionen kan have spoleret et efterretningsarbejde omkring de beskyttede mennesker.

»Men hvis der er en reel fare for, at nogen vil blive slået ihjel, må det hensyn selvfølgelig stå over alle andre. Også hensynet til, at man helst ikke vil afsløre noget. For man er selvfølgelig bange for at afsløre noget om, hvordan man arbejder: At man eksempelvis er hurtig til at opdage mistænkelige biler - kan det sige noget om, at politiet har overvågningssystemer?« lyder det fra Bent Isager-Nielsen.

Spørger man tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen, kan aktionen fredag vise sig at være »en knuser«.

»Nu har man klart markeret, at man er bevidst om, at nogen har intentioner om at skade specifikke personer. Og man har samtidig sendt det signal, at ”vi er parate til at bruge alle mulige ressourcer for at forhindre, at det sker, så hold jer væk”,« siger Bonnichsen.

»Så man kan ikke sige, at aktionen har ødelagt noget som helst,« siger han.

”Manhunt”-konceptet

Selv om det nu står klart, at fredagens aktion - som gav mange danskere en lang dag i bilen eller toget - ikke var så alvorlig, som man troede, kan den dog også være en påmindelse om, hvor effektivt politiet og efterretningstjenesten fungerer i kongeriget, mener Bent Isager-Nielsen.

»Vi er et land med et højt trusselsniveau - selv om mange måske glemmer det i dagligdagen, fordi vi har et meget velfungerende politi og en meget velfungerende efterretningstjeneste - og der er nogle konkrete personer, som er intenst truet på livet. Det fik vi syn for sagn for i går,« siger han.

Et af de redskaber, som politiet tog i brug fredag og lørdag, var det såkaldte ”Manhunt”-koncept.

Manhunt er en måde at arbejde på, hvor de enkelte politikredse kan arbejde mere effektivt sammen via operationscentre i såvel Øst- som Vestdanmark. Metoden er ganske ny i dansk politi, men det er »rigtig godt,« forklarede chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov. Han åbnede ikke yderligere for, præcis hvordan konceptet hjalp politiet.

Historisk stor aktion

Allerede fredag eftermiddag fortalte tidligere topchefer i politiet, at politiaktionen var af en kaliber, som sjældent, måske aldrig, er set i Danmark før.

Tidligere operativ chef i PET Frank Jensen, som i dag er efterretningsanalytiker hos TV 2, sagde til Jyllands-Posten, at politiaktionen var »det højeste beredskab, politiet kan mønstre i Danmark.«

Han og andre eksperter vurderede, at den kriminalitet, der her forsøgtes optrevlet, måtte være af en sådan kaliber, at nogle var i livsfare.

Operationen var af en sådan størrelse, at den vil blive husket af mange af os. Det mener Frederik Strand, som er historiker og leder af Politimuseet i København.

»Det var af en skala, som jeg ikke mindes at have set før i Danmark. Dengang politimorderen Palle Sørensen skød og dræbte fire betjente, satte man også en stor aktion i gang. Enorm for den tid i 1965. Men da havde man jo ikke den teknologi og kommunikation, man har i dag,« siger han og nævner desuden fangeflugten fra fængslet i Vridsløselille i 1995.

Dengang lykkedes det 12 fanger at stikke af, da en bulldozer væltede en mur. Men heller ikke den aktion kan måle sig med denne weekends i hastighed og koordinering, mener Frederik Strand.