Klapjagt på mårhund er gået for vidt
Det er ikke rimeligt, at man må skyde mårhunden døgnet rundt, året rundt. Det mener både en anerkendt biolog samt Dyrenes Beskyttelse, som kalder det i strid med dyreværnsloven.
Jagten på et uønsket dyr som mårhund er gået for vidt i Danmark. Det mener både organisationen Dyrenes Beskyttelse og en af landets mest anerkendte biologer, Bjarne Klausen, direktør for Den Blå Planet og om få dage direktør i Odense Zoo.
»Der er ikke tvivl om, at mårhunden ikke er hjemhørende i Danmark, og det er fint nok, at man forsøger at fjerne den. Men når man snakker om udryddelse af mårhunde og andre arter, så negligerer man dyreværnsloven. Så siger man, at mårhunden skal man af med, og så giver man tilladelse til at skyde den på alle tider af året. Det er ikke rimeligt på nogen som helst måde,« siger Bjarne Klausen.
Der er en grund til, at man f.eks. ikke må aflive ræve i ynglesæsonen. Det er fordi, at man ikke synes, at det er rimeligt, at ungerne skal ligge og sulte ihjel. Men når det er mårhunden, så synes man at det er i orden. Og det synes jeg er forkasteligt.Bjarne Klausen, direktør Den Blå Planet og kommende direktør i Odense Zoo
Som tidligere omtalt af Jyllands-Posten har Miljøstyrelsen har lavet en handlingsplan og indledt en massiv bekæmpelse af mårhund, som er en uønsket og skadelig art, som har spredt sig til Danmark. Den stammer fra Østasien, men blev særligt i årene efter Anden Verdenskrig i tusindvis udsat i naturen i det tidligere Sovjetunionen. Den er både skadelig for en art som ræven, bærer smitte med sig og kan påvirke fritgående svin og dyrkede grøntsager negativt.
Men Bjarne Klausen synes alligevel ikke, at det er rimeligt, at jægere har fået tilladelse til at skyde mårhunden døgnet rundt, året rundt. Alle må fange den i fælder, og jægerne kan få specialtilladelse til at skyde den fra biler, bruge kunstigt lys og spejle, og skyde dem ved foderpladser. Han mener, at det er i strid med dyreværnslovens paragraf 1, hvis man i ynglesæsonen skyder en mårhund, hvorefter ungerne risikerer at blive efterladt, fordi man ikke altid vil kunne findes deres bosted.
»Der er en grund til, at man f.eks. ikke må aflive ræve i ynglesæsonen. Det er fordi, at man ikke synes, at det er rimeligt, at ungerne skal ligge og sulte ihjel. Men når det er mårhunden, så synes man at det er i orden. Og det, synes jeg, er forkasteligt,« siger Bjarne Klausen.
Mårhunden formerer sig kraftigt og findes nu i et antal af ca. 3.000 i Danmark. Alene i området omkring Varde er der på få måneder blevet skudt 114 eksemplarer. En jæger har bl.a. fortalt, hvordan han var med til at aflive 11 hvalpe samt moderen og hannen.
Organisationen Dyrenes beskyttelse er enig med Bjarne Klausen. Den mener, at man aldrig kommer af med mårhunden uanset, hvor mange frivillige jægere, der sendes ud på jagt efter den. Samtidig mener den, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at mårhunden gør skade.
»Man forsøger at jage mårhunden på næsten alle tænkelige tidspunkter ud fra en gammeldags tanke om, at hver gang man rammer en mårhund, så bliver der en mindre. Derfor skal de også have en tur i yngletiden. Det er ikke måden at bekæmpe en bestand på, og hver gang man rammer en voksen mårhund, risikerer man, at dens unger ligger og dør af sult, og så når vi ud i noget, der ikke bare er på kant med, men som er en overtrædelse af dyreværnsloven,« siger projektleder Michael Carlsen, Dyrenes Beskyttelse. Han nævner, at f.eks. også den uønskede Nilgås kan skydes hele året.
»Det er det samme. Hvis du går ud og jager dem på tidspunkter, hvor man ender med, at der er afkom, der risikerer at dø af sult, så er man gået for langt. Vi accepterer det i Danmark med f.eks. rotter, men der er vi jo slet ikke med arter som mårhund eller nilgås,« siger Michael Carlsen.
Han foreslår at tage helt andre metoder i brug, når det gælder de uønskede arter. Herhjemme og i EU bør der laves en positivliste med dyr, som man tillader, mens det skal være forbudt at have dem, handle med dem og krydse grænserne med resten.
»Man er alt for sløset og for længe om at komme i gang. Der er bare ikke en omtanke om, hvordan man gør det bedst muligt både i forhold til dyret og i forhold til at nå sit mål mest effektivt,« siger Michael Carlsen.
Biolog Hans Erik Svart, Miljøstyrelsen, opfordrer jægerne til at holde øje med, om det er en diegivende hun, som man har fået i sigte.
»Hvis det er det, skal man opspore ungerne,« siger Hans Erik Svart.
Men det kan man jo ikke altid?
»Nej, men man kan jo se, hvor de går, og man kan jo gå efter dem. Vi er opmærksomme på det, og vi går ikke ind for, at man skyder en hun, der har hvalpe i graven. Man skal også huske på, at hunner og hanner opfostrer hvalpene sammen.«