Annonce
Indland

Elever om seksualundervisning: »Man kunne sagtens have det mere end det, vi har nu«

Holstebro-modellen var fra 2009-2012 et kompas for, hvordan landets skoler kunne undervise elever i seksualundervisning, men i de senere år er undervisningen blevet nedprioriteret. Også selvom eleverne efterspørger mere undervisning.

Eleverne i 9.sa savner seksualundervisning. Foto: Joakim Ladefoged

Det er næsten som at have fået et par nye elever i klassen.

Efter den lange sommerferie er overstået, er de 24 elever i sportsklassen 9.sa vendt tilbage for at begynde deres sidste år på Nørre Boulevard Skolen i Holstebro.

Her er dansk, biologi og historie blandt de fag, som eleverne til sommer skal til eksamen i, mens seksualundervisning bliver prioriteret mindre, da man ikke bliver testet i det. Kun i én uge om året bliver man undervist i emnet, hvilket ifølge nogle af eleverne på skolen betyder, at man ikke føler sig sikker nok på området.

»Jeg mangler viden om, hvordan man skal finde balancen i, hvornår man synes det er rart at være sammen med en i modsætning til, når man ikke synes det er rart. Man skal lære at sige stop. Det har vi ikke rigtigt haft noget om,« siger Nicoline Sølvsten.

Svært, men vigtigt fag

Sammen med veninderne Louise Højland Pilgaard og Julie Hoffmann går hun i 9.sa. De har gået i samme klasse siden 7., hvor de  blev samlet med elever fra forskellige skoler i Holstebro.

»Jeg kan ikke huske så meget fra de mindre klasser. Seksualundervisning fylder mere og mere efter vi er kommet i puberteten,« siger Louise.

Selvom det kan være svært at tale om, mener pigerne, at det er et vigtigt fag.

Uge Sex
Som en del af en landsdækkende kampagne tager Sex & Samfund rundt på landets skoler for at undervise børn og unge i seksualitet, trivsel, rettigheder og sundhed.

»Det er godt, at vi har det. Vi lærer en del om kønssygdomme og så videre. Men det er stadig ret akavet. Også fordi, at jeg tror, at det har ændret sig meget siden dengang vores lærere var unge. Det er lidt anderledes og svært at snakke med dem om,« fortæller Julie.

Selvom pigerne mener, at det er et vigtigt fag, har det ikke fyldt meget i dagligdagen.

Nicoline: »Vi har kun haft det én gang om året i de sidste to år i skolen. Dengang var det ikke rigtig seksualundervisning. De siger bare, hvad man ikke skal gøre. Sidste år kom der nogle fra Sex og Samfund ud på skolen og fortalte om det. Men det var ikke kun om seksualundervisning, men også om mobiler, om hvordan man opfører sig på de sociale medier.«

Frederik Skytte og Frederik Ultang går også i 9.sa. De er enige om, at undervisningen ikke har fyldt nok.

»Jeg synes ikke, at vi har haft det særligt meget. Sidste år havde vi det ikke rigtigt,« siger Frederik Ultang.

»Vi havde det i en uge, men det var ikke noget, man lagde så meget mærke til. Sidste år var der én dag, hvor vi var henne på Ungdomsskolen, hvor der var nogle skolesygeplejersker, der fortalte en masse,« forklarer Skytte.

»Man kunne sagtens have mere end det vi har. Især nu, hvor vi går i niende klasse,« siger Frederik Ultang.

Holstebro-modellen
Fra 2009 til 2012 satte Holstebro Kommune fokus på børn og unges seksualundervisning, så der var overensstemmelse med loven. Ved hjælp af satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen uddannede man en eller to lærere fra alle skoler. De blev nøglepersoner, som udviklede lokale læseplaner, samt nogle som kollegaerne kunne henvende sig til.

Reformen har gjort det udfordrende

I dag er der ikke lige så meget fokus på seksualundervisningen, men for blot et par år siden, var Holstebro en af de førende kommuner indenfor undervisning i faget.

I 2009 fik Holstebro Kommune satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. Med midlerne fik man uddannet en eller to nøglepersoner på hver enkelt skole, der skulle udarbejde en lokal læseplan for seksualundervisning. Frem til 2012 havde projektet succes og den såkaldte Holstebro-model blev videreført til Odder, Odsherred, Silkeborg og Københavns Kommune.

Jeg tror, at det har ændret sig meget siden dengang vores lærere var unge. Det er lidt anderledes, og svært at snakke med dem om.
Julie Hoffmann

Men med folkeskolereformen i 2014 kom seksualundervisningen under pres. Mindre forberedelsestid og implementeringer af nye undervisningsformer betød, at lærerne fik mere travlt. Det fortæller Birthe Vium, der er klasselærer for 9.sa og underviser i dansk og tysk:

»Vi skal nå rigtigt, rigtigt meget med ungerne. Så automatisk bliver de timeløse fag som seksualundervisning svære at få tid til. Og seksualundervisningen er jo vigtig.«

I stedet for en decideret time i seksualundervisning forsøger Birthe sammen med de andre lærere at tale om emner indenfor seksualundervisning, hvis det passer med temaerne i den generelle undervisning:

»Hvis der kommer en tekst i dansk, hvor en del fra seksualundervisning falder naturligt, tager vi fat i det og snakker om det.«

Kommunen har fremadrettet sikret supplerende seksualundervisning for alle elever på 7. og 8. klassetrin. Desuden åbner kommunen et kondomeri med rådgivning for at sikre fokus på de unges seksuelle sundhed.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

The Sound of Brexit

Som den gamle musicalklassiker handler brexit om to parter, der skal finde hinanden under vanskelige omstændigheder.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her