Skal robotter erstatte mennesker i dementes liv?

Nyt forskningsprojekt med robotter får demente til at gå fra at være stille og alene til at synge og dele historier, men den teknologiske udvikling skaber både et skræk- og drømmescenarie.

Artiklens øverste billede
Den sociale robot Telenoid giver liv til en ellers stille hverdag for demente. Foto: SOSU Nord.

På plejehjem kan dagene for demente nemt gå med at bladre i de samme ugeblade fra 1998. De sidder i stilhed og alene og siger nej tak til at snakke, når familie eller personale nærmer sig. Sådan beskriver projektleder Jens Dinesen Strandbech, Ph.d. ved Syddansk Sundhedsinnovation, en typisk hverdag for nogle personer med demens. I et forskningsprojekt har han undersøgt, hvordan en robot kan vende rundt på hverdagen.

Over tre måneder har han undersøgt, hvordan den sociale robot, Telenoid, kan gøre en forskel for otte svært demente på et demensplejehjem i Nordjylland. Projektet viser, at de demente bliver mere sociale og kan huske robotten.

Første gang Telenoid kommer ind på plejehjemmet er der et øjebliks undren over robotten, beskriver Jens Dinesen Strandbech. Telenoid er helt hvid, uden smilehuller, rynker, hår eller andre karaktertræk. Øjne, ører og mund er det eneste, som møder de demente, men det får dem til at løfte blikket fra deres ugeblade og sige ja tak til en kop kaffe og dele sine historier, fortæller han.

Jens Dinesen Strandbech forklarer, hvordan Telenoids simple udseende, når igennem et filter hos de demente, som mennesker ofte ikke kan komme igennem. Den umiddelbare positive reaktion fortsætter gennem de tre måneder.

Den menneskelignende robot er blevet en god ven for demensramte i forskningsprojektet. Foto: SOSU Nord.

»Den menneskelige hjerne opfatter alting hele tiden, men ved demens sker der kliniske og strukturelle ændringer, og vi mister blandt andet evnen til at overskue stimuli og bliver derfor nemt overstimulerede,« fortæller Jens Dinesen Strandbech og forklarer, at det fører til, at flere med demens kan blive udad reagerende eller skærmer sig fra omverden.

Med kun ører, øjne og mund er der kun det absolut vigtigste til stede for at kunne føre en samtale. På den måde er Telenoid en mere overskuelig samtalepartner og nemmere at huske. Det er i sig selv et gennembrud og gør Telenoid til en undtagelse i de dementes sociale liv.

Jens Dinesen Strandbech fremhæver f.eks., hvordan en tidligere sanglærer havde glemt alt om noder og toner, men begynder at lære Telenoid at synge. Han beskriver, at synet af Telenoid får hende til at klappe i hænderne og råbe »nu skal vi snakke, og nu skal vi synge.«

Denne glæde og nye minder kan løfte livskvaliteten, mener Jens Dinesen Strandbech. Men han er også varsom over for at indføre robotter i velfærdssektoren.

Vi skal passe rigtig meget på at skabe afstand til mennesker.

Jens Dinesen Strandbech

Han understreger, at Telenoidrobotten ikke kan noget uden mennesker. Den er fjernstyret. Hver en bevægelse og samtale er styret af en operatør, der sidder i et andet rum. Men der sker også meget forskning indenfor udviklingen af selvstyrede robotter.

»Et skrækscenarie er, at autonome robotter erstatter menneskelig kontakt eller øger afstanden mellem mennesker. Særligt hos udsatte borgere skal vi være varsomme,« advarer Jens Dinesen Strandbech.

Hans frygt er, at autonome robotter kan blive brugt til at pacificere besværlige eller aggressive personer med demens. Det kan blive den nemme løsning, der isolerer de svageste fra menneskelig kontakt og omsorg. Han mener derfor, at behovet altid skal komme før udviklingen, og at der altid skal være et menneske bag robotter brugt i plejesektoren.

»Forskningsprojektet viser, at der er fremtid i og mulighed for at løfte opgaver bedre, end vi gør nu. Vi skylder som det mindste at undersøge, om vi kan bruge teknologien til at hjælpe borgere til mere glæde«, siger han. Andre kan have mere glæde, af at snakke med et rigtigt menneske og måske mere tid til at kigge hinanden i øjnene.

»Det vigtige er, at vi skal tage diskussionen om, hvornår teknologi og robotter er det rigtige værktøj. Ellers amputerer vi os selv,« mener Jens Dinesen Strandbech.

Telenoid kræver mere udvikling og er lige nu for dyr at producere til at være aktuel på demensplejehjem. Samtidig kræver det også, at plejepersonalet bliver uddannet til at bruge robotten i daglig pleje.


Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.