Politiets nye cybervåben, Pol-Intel, vækker jubel og frygt
Mens politiet jubler over sit nye cybervåben, frygter flere kritikere for lovlydige borgeres privatliv.
I Aarhus er en serie af lommetyverier på banegården omsider kommet til en ende. I Helsingør er en voldtægtsmand endelig blevet fanget.
De to forbrydelser er af vidt forskellig karakter og begået i hver sin landsdel, men helten – eller måske rettere sagt værktøjet – bag opklaringen er det samme: politiets nye cybervåben, efterforskningssystemet Pol-Intel.
Allerede kort tid efter Pol-Intel fandt vej til ind i computerne på de danske politistationer, førte Silicon Valley-softwaren fra den omstridte NSA-leverandør Palantir til de første anholdelser. Dansk politi har i sin begejstring talt kærligt om analyseværktøjet og stemplet det som både »en revolution« og »et kvantespring« for politiet. Men flere kritikere er bekymrede.
»Man kommer med systemet til at behandle så store datasæt, at man kommer til at berøre store dele af den danske befolkning, uanset om borgerne er under mistanke eller nogensinde kommer det. Og det smager lidt af masseovervågning«, siger Anja Møller Pedersen, der er jurist og ph.d.-studerende ved Institut for Menneskerettigheder, til Politiken.
Det nyanskaffede teknologiske værktøj, der kostede politiet et trecifret millionbeløb, har gjort efterforskere i stand til at samkøre data fra både politiets egne og eksterne registre frem for at skulle slå manuelt op i hvert enkelt, hvilket tidligere har været praksis.
Mange af de tidligere systemer, der nu er blevet overflødiggjort af Pol-Intel, kom til verden omkring årtusindeskiftet. Politiet priser sig derfor lykkeligt for opgraderingen, der øger effektiviteten og sparer store mængder arbejdstid.
»Hvor vi tidligere brugte 80 pct. af tiden på at søge oplysninger og 20 pct. på efterforskning, bruger vi nu 20 pct. på at søge oplysninger og 80 pct. på at efterforske«, siger Michael Kjeldgaard, der er chef for Nationalt Efterforskningscenter i Rigspolitiet til Politiken.
Succeshistorierne om nye opklaringer har fået flere højtstående inden for politiet til at lovprise systemet på den sociale netværksside Linkedin. Lars Ole Dybdal, koncern it-direktør i Rigspolitiet, har bl.a. skrevet, at Pol-Intel er et eksempel på, »når it virkelig er med til at gøre en forskel for samfundet«.
»Man kommer med systemet til at behandle så store datasæt, at man kommer til at berøre store dele af den danske befolkning, uanset om borgerne er under mistanke eller nogensinde kommer det. Og det smager lidt af masseovervågning«Anja Møller Pedersen, jurist og ph.d.-studerende ved Institut for Menneskerettigheder
Men ved Institut for Menneskerettigheder frygter man, at politiet gennem brug af Pol-Intel ikke tager tilstrækkelig højde for borgernes privatliv.
Ifølge Anja Møller Pedersen er problemets kerne, at man som borger ikke ved, hvornår data om ens person behandles i systemet, og i hvilken sammenhæng det sker.
I øjeblikket skal politiet ifølge lovgivningen anvende det mindst muligt indgribende middel til at opklare en sag, så efterforskningen ikke forbryder sig mod borgeres rettigheder. Om dette fortsat vil være tilfælde med implementeringen af Pol-Intel, stiller hun sig spørgende over for.
Ifølge den ph.d.-studerende kan Pol-Intel skabe en generel utilpashed blandt borgere, der vil gøre, at de agerer mindre frit i samfundet, end de ellers ville have gjort.
Der forelægger nemlig ingen nedre grænse for, hvad systemet kan bruges til. Politiet forsikrer dog om, at de primært vil bruge systemet i efterforskningen af personfarlig eller organiseret kriminalitet.