Fagfolk vil give flygtninge ferien tilbage

Det går ikke hurtigere med at lære dansk og komme i job, efter man har frataget flygtninge retten til ferie, mener sproglærere, pædagoger og socialrådgivere.

Artiklens øverste billede
For to år siden protesterede flygtningene i den østjyske kommune Favrskov mod indførelsen af integrationsydelsen, som betød, at de mistede retten til at holde sommerferie. Nu mener fagfolk, at flygtningene skal have den ret tilbage. Arkivfoto: Christian Klindt Sølbeck

Det er ren symbolpolitik uden nogen effekt, når flygtninge de seneste to år ikke har haft ret til at holde sommerferie, og derfor bør denne ret genindføres.

Sådan lyder det fra de fagfolk, der i hverdagen har kontakten til flygtninge i kommunernes integrationsprogrammer.

Her havde de tidligere ligesom kontanthjælpsmodtagere ret til at holde sommerferie, men med indførelsen af integrationsydelsen skal de være i gang med sprogskole og virksomhedsaktivering året rundt.

Det bringer dem imidlertid ikke tættere på at lære dansk eller komme i job, siger Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, der organiserer lærerne på sprogskolerne.

»Alle mennesker, også flygtninge, har brug for en pause til at restituere og lade batterierne op. Ellers kører man sur i undervisningen. Vi kan ikke se nogen som helst positiv virkning af, at de ikke har sommerferie,« siger hun.

Majbrit Berlau, formand for landets socialrådgivere, og Elisa Bergmann, formand for BUPL, er enige. Elisa Bergmann peger på, at mange flygtninge har børn, og at de bliver taberne. Normalt opfordres forældre til at give deres børn tre ugers ferie fra daginstitutionerne, men flygtningenes børn skal afsted hele sommeren og kan ikke tale med om ferieoplevelser, pointerer hun.

»Konsekvensen er jo, at der er nogle børn, som aldrig nogensinde får lov til at holde en pause fra institutionslivet og dermed ikke får mulighed for at få den helt tætte tilknytning til forældrene i længere tid ad gangen. Det er dybt problematisk,« siger hun.

Jyllands-Posten har beskrevet, at kommunerne administrerer vidt forskelligt og nogle steder holder ferielukket på sprogskolen. Det er at gøre flygtningene en bjørnetjeneste, mener integrationsordfører Marcus Knuth (V), der afviser at genindføre ferieretten. Man skal ikke have fri fra at »tage Danmark til sig«, siger han:

»Man lærer mere dansk af at gå i sprogskole om sommeren end ved at holde tre uger fri og sidde derhjemme og kun tale arabisk eller somalisk med sine børn, som heller ikke i det tidsrum kommer ud og har med danske børn at gøre.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.