Populær medicin til svin kan koste menneskeliv
Brugen af antibiotikastoffet Neomycin er steget med over 80 procent på et år. Nu slår eksperterne alarm.
Det har længe været en kendt sag, at forbruget af antibiotika i det danske landbrug medvirker til dannelsen af resistente bakterier, og det kan få store konsekvenser for syge danskere.
Når svin bliver syge, bliver de ofte behandlet med penicillin, og et af de mest udbredte stoffer til at behandle infektioner i landbruget er stoffet Neomycin.
Fra 2016 til 2017 steg forbruget af Neomycin med 50 procent til 6,2 ton, og de første fem måneder af 2018 steg forbruget yderligere med 80 procent i forhold til samme periode sidste år.
Stigningen vækker stor bekymring blandt eksperterne og på landets sygehuse. Det skriver DR.
Neomycin minder nemlig utrolig meget om et af de antibiotikapræparater, som hospitalerne normalt tyr til, når patienter bliver indlagt med en ukendt infektion.
Det store stigning i forbruget i landbruget kan betyde, at danskerne bliver immune overfor behandlingen, og det kan i sidste ende komme til at koste menneskeliv, vurderer professor i klinisk mikrobiologi på Aarhus Universitet, Svend Ellermann-Eriksen.
»Hvis patienterne ikke får en effektiv behandling fra starten, så er resultatet dårligere. Og det betyder over hele paletten, at der alt andet lige vil være nogen, der dør af det,« siger han til DR.
Forskere fra Det Europæiske Lægemiddelagentur i London har i en ny rapport opgraderet Neomycin og dets søsterstoffer til at være en af de vigtigste grupper af antibiotika til behandling af mennesker, og netop derfor er det ifølge Michael Pedersen, formand for Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, altafgørende, at stoffet ikke bruges for meget i landbruget.
Han forklarer, at jo mere Neomycin der bliver brugt i svineproduktionen, jo hurtigere vil der ske en resistensudvikling, og jo hurtigere bliver behandlingen virkningsløs overfor mennesker.
Fødevarestyrelsen har i flere år, senest i den nyeste vejledning fra 2018, anbefalet Neomycin til brug i landbruget, fordi det indtil nu har været anset som et af de mindre skadelige antibiotikastoffer.
Thomas Hauskov, formand for Danske Svineproducenter, påpeger at det selvfølgelig er eksperterne, der skal afgøre, hvilken medicin der skal bruges i landbruget men tilføjer, at man er nødt til at kunne behandle syge dyr, når der er brug for det.
»Et forbud kan i yderste konsekvens betyde, at der vil ske en form for dyremishandling ude på gårdene, hvis ikke man har den medicin til rådighed, som det kræver for at behandle de syge dyr,« siger han til DR.
I en mail til DR skriver Fødevarestyrelsen, at de er opmærksomme på rapporten fra Det Europæiske Lægemiddelagentur, og at de efter sommerferien vil vurdere, om den skal have konsekvenser for den nuværende brug af antibiotika i landbruget.
I maj måned slog miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) fast, at han vil sænke brugen af antibiotika i den danske svineproduktion med 15 procent. Stramningen blev ifølge ministeren sat i værk for at nå målsætningen i mrsa-handlingsplanen fra 2015 og for at bekæmpe generel resistensdannelse.