Stort frafald på jobordning for flygtninge

Der har været et massivt frafald fra det, der er en af krumtapperne i regeringens bestræbelser på at få flygtninge i gang på arbejdsmarkedet.

To år efter oprettelsen af den såkaldte IGU-ordning viser en ny opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, at mere end hver tredje – 36 pct. – er stoppet i utide eller aldrig mødte op på den første arbejdsdag.

IGU, der står for integrationsgrunduddannelsen, blev lanceret den 1. juli 2016 og indebærer, at flygtninge ansættes i to år i en virksomhed til en elevlignende løn. Undervejs er der 20 ugers uddannelse.

Siden ordningen trådte i kraft er der indgået ca. 1.500 IGU-kontrakter mellem flygtninge og arbejdsgivere.

Lars Larsen, partner i LG Insight, der rådgiver kommuner om integration, kalder det »stærkt utilfredsstillende«, at der er så stort et frafald. 

Ifølge ministeriet kommer 4 af 10 kort tid efter i ordinært job eller uddannelse.

»Det betyder omvendt, at størstedelen stopper uden at have et alternativ,« konstaterer Lars Larsen.

I Nordfyns Kommune er 13 af 15 IGU-forløb afbrudt. Arbejdsmarkedschef Søren Nielsen peger på, at det i de fleste tilfælde skyldes økonomi. For nogle flygtninge – f.eks. enlige forsørgere – vil rådighedsbeløbet være lavere end på integrationsydelse, da lønnen er lav, og der kommer udgifter til transport.

Det samme er erfaringen hos transportfirmaet Frode Laursen, hvor ni flygtninge er stoppet i utide.

»Syv af dem sagde, at de ikke kunne få det til at hænge sammen, når de også skal forsørge deres familie,« siger hr-chef Jesper Kallesø.

I Jammerbugt Kommune mener Morten Klessen (S), formand for beskæftigelsesudvalget, at den lave løn er en fejl ved ordningen. 

Integrationsminister Inger Støjberg (V) mener, at flygtningene ligesom studerende skal se IGU’en – og en lav indkomst i en periode – som en investering i fremtiden.