Beboere i ulovlig flydende frihavn vil ikke flytte: »Vi hjælper vandfuglene«
Naboerne klager. Borgmester kræver bådene fjernet. Men beboerne vil ikke flytte.
Træværket knager og brager, når man træder ud på træpladerne i ”Fredens Havn.”
»Så er det bare med at gå planken ud,« griner beboeren Esben Banke, hvorefter han viser vejen ud på de hjemmebyggede træpontoner, der ligger som et samlingspunkt for bådene i havnen.
Her lever ca. 100 mennesker i omkring 30 både. Der er kun så mange, fordi det er sommer, fortsætter Esben Banke. Om vinteren er tallet nok nærmere 10 både.
Bådene har - igen - skabt furore på Københavns Rådhus.
I 2015 afgjorde Kystdirektoratet, at bådene - som ligger ved Frederiks Bastion bag ved Christiania i København - ikke måtte ligge her. Ejerne skulle fjerne sig fra området, lød det. Men siden er der ikke sket noget.
Nu vil integrations- og beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard have bådene ryddet væk én gang for alle.
»Vi har bedt kommunen om at lægge ekstra pres på Kystdirektoratet,« siger hun til TV 2.
Men det mener Esben Banke, der har stiftet havnen for godt 11 år siden, slet ikke, at der kan være tale om. Han og beboerne går ingen steder, fortæller han:
»Vi hjælper vandfuglene. Vores vigtigste argument for at blive her er dels, at vi samler skrald og dels, at vores flydespærringer skaber de optimale forhold for vandfugle, der laver reder i flydende konstruktioner. Vi skærmer af for bølger fra for eksempel kanalrundfartsbåde,« siger han.
»Se, det her er et ganske fint eksempel,« fortsætter han og peger på en kanalrundfart, der netop er på vej forbi havnen.
På et eller andet tidspunkt skal der jo ske noget.Kystdirektoratets områdechef for kystzoneforvaltning, Hans Erik Cutoi-Toft
»Den laver bølger. Hvis du kigger derind, kan du se en gråhalset lappedykker. Deres rede er så følsom, at selv den mindste bølge oversvømmer reden. Men det hjælper vores afspærringer med,« siger han og peger på en fugl, der ligger på en rede i vandet.
Reden slipper ganske rigtigt for bølgerne fra kanalrundfarten, som bliver stoppet af bådene og træpladerne i Fredens Havn.
»Uden egentligt at have det som mål at hjælpe vandfuglene, så kom vi til at lave noget, som var helt perfekt for dem,« siger han. Han viser desuden, hvor to svaner holder til på træpladerne.
Ville du sejle væk, hvis fuglene bliver sikret?
»Ja, for pokker. Jeg er sømand. Jeg laver ikke andet end at sejle.«
Naboer til bådene har brokket sig over frihavnen til TV 2. En af dem kalder stedet en »losseplads i et naturskønt område«, og han opfordrer politikerne til at rydde havnen.
Desuden er sagen blevet en politisk varm kartoffel på Københavns Rådhus, hvor Jakob Næsager (K), der sidder i Teknik- og Miljøudvalget, mener, at bådene er en »krænkelse af retsbevidstheden, historiske værdier og miljøet.«
Han fortæller, at han med egne øjne har set beboere tømme toiletspande ud i vandet. Det mener Esben Banke dog ikke er rigtigt, og han fortæller, at beboerne har et muldtoilet.
Det er slet ikke første gang, diskussionen om »frihavnen« blusser op. Den startede, da Københavns Kommune modtog de første klager over bådene i 2010. Siden har sagen kørt løbende.
I 2011 fik Esben Banke og foreningen første gang besked på at fjerne bådene. Men Københavns Kommune har faktisk ikke særlig meget at skulle have sagt i vandgraven Erdkehlgraven, som området hedder, fordi det i 1990’erne gik fra at være et militært til et civilt område.
Forholdene blev sådan, at forsvaret i dag ejer vandet med Kystdirektoratet som myndighed, mens Københavns Kommune ejer bredene, skrev Berlingske i en artikel fra i sommer.
Vandområdet kan derfor ikke reguleres efter reglerne for de københavnske havne, men efter reglerne for dansk kyststrækning, hvor det er tilladt at »ligge for svaj.« Det er det, bådejerne siger, at de gør. Men det er en gråzone, for det er ikke længere lovligt, hvis bådene ligger der fast.
Så selvom havnen altså i 2015 blev erklæret ulovlig, ligger den der endnu.
Kystdirektoratets områdechef for kystzoneforvaltning, Hans Erik Cutoi-Toft, fortæller søndag til TV 2, at tiden endnu ikke moden til at gribe ind.
»På et eller andet tidspunkt skal der jo ske noget. Men vores helt klare udgangspunkt er, at dem, der har været i stand til at placere bådene også er i stand til at fjerne dem igen. For ellers vil det være skatteyderne, der skal betale, og det er ikke rimeligt,« siger han.
Esben Banke vil forsøge at få politikerne i Københavns borgerrepræsentation i tale. Derfor har han inviteret politikerne til »folkemøde« i september, hvor beboerne gerne vil fremlægge deres side af sagen.
»Vi har brug for dialog om det her,« siger han.
Se billeder af Esben Banke og Fredens Havn herunder: