DMI: Ekstremt vejr i maj er næsten umuligt at forklare uden klimaforandringer

Mens sommeren 2017 udgjorde et af de mindre opløftende nedslag i dansk vejrhistorie, kunne de kuldskære og forhandlerne af solcreme glæde sig over vejret i maj 2018.

Måneden skrev på flere måder historie, og det har fået DMI til at kigge måneden efter i sømmene. Konklusionen er, at temperaturen var så ekstrem, at det næsten er umuligt at forklare, hvis ikke klimaet er under forandring, skriver DMI på sin hjemmeside.

Måneden endte med en gennemsnitstemperatur på 15 grader, hvilket var mere end rigeligt til at slå tidligere varmerekorder.

De meget høje temperaturer i maj er ifølge DMI »uhyre sjældne«, men et nærmere kig i databasen viser, at maj langsomt men sikkert bliver varmere. Således er Danmark nu mellem 1 og 1,5 grader varmere end i slutningen af 1800-tallet.

DMI har foretaget en analyse for at konkludere, hvor ekstrem gennemsnitstemperaturen i maj er. Sidst vi oplevede noget lignende var i 1889 og 1947 som står hhv. på anden- og tredjepladsen over de varmeste maj måneder i historien. Her nåede gennemsnitstemperaturen hhv. 13,8 og 13,4 grader.

»Tager vi hensyn til den generelle opvarmning, så vil en maj som i år optræde hvert 400. år. Ignorerer vi den generelle opvarmning og insisterer på et stabilt klima, så kommer en maj som i år kun igen med meget længere end 1.000 års mellemrum,« siger DMI's klimaforsker Torben Schmith ifølge vejrinstituttets hjemmeside.

At maj 1889 kunne nå 13,8 grader i det daværende klima er ifølge analysen lige så usandsynligt, som at maj 2018 kunne ramme 15 grader i gennemsnit på barometeret og slå rekorden som den varmeste maj, der er målt i samtlige 145 år, DMI har registreret temperaturer over hele landet.

Det får Schmith til at pege på, at kun opvarmningen i den mellemliggende periode kan gøre forskellen.

Foruden varmerekorden endte maj også som den mest solrige måned, der er målt i Danmark med samlet 363 soltimer. Det var 16 flere end den næstsolrigste maj i 2008.