Han lever af værtshuse og københavnerpassion

Kommunalpolitik er en underlig størrelse.

Tag nu København, hvor man som konservativ – eller i hvert fald historiebevidst/dannet/udstyret med et hjerte for den by, man bor i – bør stemme kommunistisk. Når bare man sørger for at søge ned ad Enhedslistens kandidatliste og finde navnet Allan Mylius Thomsen.

Når alskens spekulanter i skattely, arkitektbarbarer med svagheder for ubeboelige glaslegoklodser samt entreprenører, der allerhelst ville rydde samtlige brolagte gader og bindingsværkshuse for at opføre vindtunneler, parkeringshuse og ejerlejligheder til plus 10 millioner uden bopælspligt, rigtig slår sig løs, skal man ikke regne med modstand fra hverken socialdemokrater eller borgerlige.

En rod fandt sin hylde

Men Allan Mylius Thomsen tager kampen op. Hans baggrund taget i betragtning kan det ikke undre, for han udgør en minoritet i hovedstaden: en rigtig københavner.

At Allan Mylius Thomsen skulle komme til at leve af at fortælle, lå ikke just i kortene.

Den ord- og talblinde baggårdsrod fra et kommunistisk arbejderhjem i København skulle igennem en rodet ungdom med småkriminalitet og en kuldsejlet læreplads på B&W, før han tog realeksamen som privatist og blev uddannet som reklametegner. Han debuterede som forfatter i 1980 med den politiske kriminalroman ”Skyggeboksning”, og herefter fulgte en årrække som kreativ direktør på forskellige reklamebureauer, inden han blev optaget på Den Danske Filmskoles manuskriptuddannelse.

Københavnerglimt

Det blev dog hans interesse for Københavns historie, der for alvor satte ham på danmarkskortet.

Først fik han en fast ugentlig udsendelse på DR Københavns Radio, siden fik han sit eget program på Kanal Hovedstaden: Det populære ”Københavnerglimt”, der stadig genudsendes.

I en årrække var han også tilknyttet en række dag- og lokalblade med Københavns historie som speciale, og han er stadig en institution i gadebilledet, når han fører an på sine populære byvandringer.

35 bogudgivelser

I dag tæller hans bibliografi mere end 35 bøger, hvoraf barndomserindringerne ”En baggårdsrod i København” indtager en særplads sammen med værtshusguidebogen ”De ydmyge steder”, der smukt lagde sig i forlængelse af værker som ”Maa jeg be’ om en kælderbeværtning”, udgivet i 1964 af Sigfred Pedersen m.fl.

Dengang var de klassiske værtshuse truet af tåbelige sundhedsregulativer, nu er det emsige tilflyttende overboer og førnævnte spekulanter, der truer »den gamle lune beverding«, som Peter Belli så smukt sang om i ”Bli’ væk fra vort kvarter”.

Og dén sang kunne man passende istemme nu, hvor banditter i habitter har været på opkøb omkring Kongens Nytorv og forsøger at presse Skindbuksen og Hviids Vinstue ud af ejendommen.

Sommerlyst kalder

Sidstnævnte er Skandinaviens ældste værtshus og har igennem årene huset flygtninge fra den franske revolution og H.C. Andersen; det har været udsat for shalburgtage under Besættelsen og er fast tilholdssted for gamle medlemmer af Siriuspatruljen. Men naturligvis vil boligmatadorer uden affinitet for Nordens smukkeste by hellere have endnu en kønsløs café, der kan sælge dårlig mælkekaffe til turister.

Det er den slags, der kan få en københavner op i det røde felt, og Allan Mylius Thomsen har fra sit sæde i Borgerrepræsentationen taget initiativ til en bevarende lokalplan, der forhåbentlig redder de historiske steder. De skulle nødigt få deres eget kapitel i næste udgave af hans seneste bestseller ”Byen der forvandt”.

Så kære Allan: stort tillykke med din runde dag. Jeg håber, du får en dejlig fest på Sommerlyst i Dyrehavsbakken. Og jeg glæder mig til vi igen ses på lægterne, når BK Frem spiller hjemmekamp. Dét er byens hold – ikke den der Gentofte/Frederiksberg-Alliance, som af uransagelige årsager kalder sig FC København.

Der er visse ting, man gennemskuer bedst som indfødt.