Kirsten Hüttemeier havde i mange år fortalt danskerne om god mad, da det pludselig væltede ind med avocado, rejecocktail og landgangsbrød.
I 1960’erne kom flere kvinder på arbejdsmarkedet, og de brugte derfor mindre tid i køkkenet end tidligere. Det var også op gennem 1960’erne, at køleskab blev almindeligt i de danske køkkener, så man bedre kunne opbevare maden.
Gryderetter var meget populære – og det blev i årene i slutningen af 1960’erne moderne at spise nye eksotiske frugter og grøntsager. Det var også tiden, da Kirsten Hüttemeier lærte danskerne et og andet om mad på tv.
Tarteletter: Når familien samledes til en lidt bedre frokost blev der ofte serveret tarteletter med høns i asparges. Til forskel fra i dag var der tale om kød fra en hel kogt høne – og tartelletterne havde mor selv lavet. Foto: Nikolaj SvennevigSyrnede mælkeprodukter som ymer og youghurt: I dag kender vi dem som en fast del af morgenmaden, men i slutningen af 1960’erne var de syrnede mælkeprodukter relativt nye. De fik hurtigt succes i de danske hjem. Foto: Sofus ComerGryderetter: De mere traditionelle gryderetter som skipperlabskovs, mørbradgryde og svensk pølseret blev – som så meget andet – slået lidt af tidens franske inspiration i køkkenet, så der nu pludselig blev lavet retter som ragout og kalvefrikassé. Foto: Mads NissenMaskeret blomkål: Maskeret blomkål kunne serveres til feks. Weekendens frokost eller som forret ved en middag. Man kogte blomkålshovedet og så kunne man pynte det med f.eks. en dressing af mayonnaise, cremefraiche, dild, karse og rejer. Arkivfoto: Klaus GottfredsenRejecocktail: Rejecocktailen blev det helt store hit i slutningen af 1960’erne. Den består som bekendt af pillede rejer serveret på en bund af sprød salat og med thousand island-dressing. Det hele typisk serveret i et højt drinksglas – deraf formentlig cocktail-navnet. Foto: Tobias Nørgaard PedersenCordon Bleu: Som et eksempel på fransk-inspireret mad holdt Cordon Bleu også sit indtog på de danske middagsborde. Retten, der består af en schnitzel rundt om ost og stegt på panden, blev serveret f.eks. om søndagen. ArkivfotoMikro-makro-mad: Mikro-makro var et modsætningspar, der opstod i 1960’erne inden for især historieskrivningen; man blev interesseret i den lille historie som modvægt til den store fortælling. Eller på yin-yang-principperne. Den består hovedsageligt af grøntsager og korn i en blanding, der skulle tage hensyn til balancen i yin-yang-princippet, som er kendetegnet ved altings iboende dualitet.Boller i karry: Karry var et ret eksotisk – om end ikke helt ualmindeligt krydderi – i slutningen af 1960’erne. Karryen gav et for mange tiltrængt spark til de ofte så blege farsretter, der også blev serveret. Arkivfoto: Miriam DalsgaardLandgangsbrød: Landgangsbrødet var et langt brød – en slags højt belagt smørrebrød, hvor det var, som om man ikke rigtigt kunne beslutte sig for, hvad der skulle på, så på det lange brød blev kunne der både være leverpostej, æg, rullepølse og roastbeef. Det hele garneret med lidt grønt salat. Landgangsbrød blev ofte spist ved lidt festligere lejligheder. ArkivfotoEksotisk frugt og grønt som ananas, avocado og broccoli: Æbler, pærer og blomkål – og anden slags kål – havde været normale fødevarer, når danskerne skulle indtage frugt og grønt. Men i slutningen af 1960’erne blev vi også præsenteret for helt nye varer, som i dag indgår i køkkenet; avocadoer, broccoli og f.eks. ananas. Arkivfoto