Moden eksploderede i alle retninger i 1968 - og pludselig sås rullekraver, ponchoer og flower power-tøj i gadebilledet.
Fra modeverdenen sendes der i 1968 flere signaler, og det er en tid, da flere småbutikker i de store byer dukker op, hvor der er dansk og eller international mode på programmet.
Blandt de nye trends er, at arbejdertøj ikke længere er forbeholdt arbejderklassen. Andre går med meget enkle snit i kjoler, nogle meget lange, andre meget korte, mens moden dikterer noget midt i mellem. De modebevidste mænd går typisk enten i habitter a la Beatles eller vælger den anden yderlighed og løber rundt i lammeskindsfrakker.
Trends fra 1968’s garderobe:
Murerskjorten og arbejdsjakken: Formentlig som en følge af tidens strømning med, at man skulle være solidarisk, begyndte flere at gå med tøj, som ellers havde tilhørt arbejderklassen. Der taltes ligefrem om ”forvalterhabitter”.
Midi-kjolen: Navnet er udtryk for kjolens længde, der som det antyder lægger sig midt mellem mini og maxi. Mini’en var som bekendt var en meget kort nederdel eller kjole, og som stoppede mindst ti centimeter over knæene, mens maxien var dens diametrale modsætning, en sag, der gik helt ned til anklerne, og som var en reaktion på den helt korte mode. Derimellem kom som midi’en, der var en helt enkelt kjole, der lå midt i mellem de to førstnævnte. Arkivfoto: Knud JacobsenHippietøjet: Udover flower power-tøjet – med store blomster på tøjet – blev også ponchoer, mokkasiner, jesussandaler og pandebånd en del af det nye modebillede. Arkivfoto: Jørgen SperlingPolyester-slacks, fløjl og rullekrave til mænd: Kunststoffet var nemt at have med at gøre, og bukserne sad perfekt, var ikke så dyre og blev populære visse steder. Det samme gjorde rullekraven og store smykker samt tøj i fløjl. Foto: Wikimedia CommonsOp-art-stil: De mere trendy og modebevidste mennesker i 1960’erne iførte sig også tøj i såkaldt op art-stil. Op art – eller optical art – var en kunstart, hvor kunstnerne arbejdede med optiske effekter i sort-hvide mønstre og farver, der skulle give en reaktion hos beskueren. Bl.a. var op art-regnjakker i sort plastic med f.eks. hvide kanter moderne. Foto: Wikimedia Commons/Eric KochSmækbukser og kedeldragter: I dag ville man formentlig se noget skeptisk på medarbejdere, der møder op i smækbukser eller kedeldragt på kontoret. Arkivfoto: Ebbe AndersenBeatles-habitten: Snittet i habitten blev oprindeligt designet af Pierre Cardin helt tilbage i 1963, men i slutningen af 1960’erne hittede Beatles-habitten hos mange. Der var tale om et kort, enkeltradet, kraveløst jakkesæt, hvortil man kunne bære hvid skjorte eller en rullekrave – gerne garneret med sorte støvler med halvhøj hæl. Arkivfoto: APTwiggy-kjolen: Leslie Hornby, britisk fotomodel og skuespiller, blev kendt under navnet Twiggy og hun blev med sin meget tynde, næsten drengede skikkelse, korte hår og mørkt malede øjne nærmest et modeikon for mange unge i perioden. Fra 1966 lagde hun navn til sin egen kollektion, ”Twiggy”, der blev særdeles populær. Arkivfoto
Flower Power-tøj: I slutningen af 1960’erne og ind i 1970’erne blev flower power-tøjet populært hos bl.a. hippier – der klædte sig i tøj med store blomster på, deraf bl.a. navnet blomsterbørn. De store blomster fandtes både på designerkjoler og på langt billigere herreskjorter, og hele det modefænomen gav bl.a. navn til et Ulla Pias pophit af samme navn. I det hele taget blev tøj med store mønstre populært, og psykedeliske mønstre var in.
Mønstrede strømpebukser: Under mini eller midi-kjolerne blev det populært at gå med farvestrålende, mønstrede strømpebukser, der kunne være stribede, ternede, med blomster osv.