Ny jernbane skal sikre borgerne hurtigere tog, men de siger nej tak
Både mange borgere og flere kommuner siger nej tak til den højhastighedsbane, der skulle sikre, at jyderne kan komme hurtigere til København.
Vejle siger nej tak. Skanderborg siger nej tak. Odder siger nej tak. Dele af Aarhus Byråd siger nej tak. Den socialdemokratiske borgmester i Favrskov vil hverken sige ja eller nej tak, men erkender, at mange af hans indbyggere helst vil bevare den nuværende jernbane, så de fortsat kan stå på lyntoget til København i Skanderborg og ikke skal til Aarhus.