Annonce
Indland

Mistanke om svamp i SFO - rummer til daglig 226 børn

En sporhund skal fredag tjekke hele skolen efter for eventuel svampevækst.

Usserød Skole har tidligere fået konstateret skimmelsvamp i store dele af skolens bygninger. Foto: Johnny Frederiksen/Polfoto

Frem til marts vil 226 børn blive sendt ud i andre lokaler, end de er vant til, når de om eftermiddagen går i SFO.

Det skyldes, at Hørsholm Kommune i forbindelse med et årligt bygningstjek i slutningen af januar fik mistanke om, at der var vækst med svampespore i SFO-bygningen ved Usserød Skole i Hørsholm på Nordsjælland.

»Kommunen iværksatte med det samme undersøgelser, og der er på nuværende tidspunkt konstateret vækst, der kan være med svampesporer i de lukkede konstruktioner i syd gavlen,« lyder det i en pressemeddelelse fra Hørsholm Kommune.

Tjekliste: Skimmelsvampens yndlingssteder i din bolig

Det forventes, at der vil ligge et endeligt svar på, hvilken type vækst der er tale om, ved udgangen af uge 8.

De børn, som er tilmeldt SFO'en i vinterferien er allerede blevet flyttet til andre lokaler på skolen. Det samme vil være tilfældet for de resterende børn, når de efter vinterferien vender tilbage til skolens SFO.

»Kommunen forventer, at problemet vil være løst i starten af marts,« oplyses det.

Selvom SFO-bygningen ikke ligger sammen med andre af skolens bygninger, har man alligevel valgt fredag at sende en sporhund ud, som skal tjekke hele skolen efter for eventuel svampevækst.

Skimmelsvamp udvikler resistens og øger dødeligheden

Tilbage i 1990'erne blev der konstateret skimmelsvamp i større dele af bygningerne, der huser Usserød Skole. Det medførte dengang, at en tredjedel af bygningerne blev revet ned og nye opført.

SFO-bygningen var ifølge Hørsholm Kommune ikke en af de berørte bygninger dengang.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

En falsk regning har skabt drama i Davos

Indsigt: På søndag skal vælgerne i Davos ved en folkeafstemning tage stilling til, om de vil betale den voksende regning for at huse årsmøderne i World Economic Forum.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her