Gymnasielærer: Fjern computeren fra eleverne, og de bliver både mere deltagende og nærværende

Når du fjerner computeren fra eleverne, så får du deres opmærksomhed tilbage. Og vi ved det godt i forvejen.

Det er budskabet fra den 45-årige gymnasielærer Tony Andersen, efter han har kørt et forløb med en gymnasieklasse, hvor de har lagt computeren væk fra undervisningen.

»Elevernes fokus ryger over på det faglige, de får mere lyst til at byde ind i timerne, de lytter mere intenst til hinanden. Hvis computeren ikke er der, så bliver man også mere nærværende og er mere til stede. Det afspejles simpelthen i den atmosfære, der er i en klasse,« siger Tony Andersen om forløbet.

I efteråret sidste år gik han i gang med projektet med klassen, som går i 2.g på Odense Katedralskole, hvor han underviser dem i dansk. Det er tredje gang, han har igangsat forsøget med en klasse.

»Jeg sagde til mine elever, at jeg syntes, de underpræsterede i forhold til, hvor dygtige, de egentlig er. Så jeg foreslog, at vi igangsatte det som et forsøg, og så kunne vi samle op på det efter jul,« fortæller Tony Andersen.

For at få eleverne til at tænke over, hvad de egentlig bruger computeren til i undervisningen, startede forsøget med en refleksionsøvelse. Her kunne eleverne fortælle, at de brugte den i matematik og til at tage noter på, men ellers ikke til faglige ting.

Ved at fjerne computerne kunne læreren hurtigt notere sig, at klassediskussionerne blev mere livlige, flere elever markerede i timerne, og eleverne begyndte at diskutere med hinanden - og ikke kun nødtvungent svare på spørgsmål, når han udpegede en enkelt elev.

»Det, at de er blevet mere nærværende og samtidig er blevet bedre til at deltage i undervisningen, det har været de bedste ting ved forsøget. Som underviser går man jo op i, at de skal lære noget, men også, at de skal være til stede og være opmærksomme på hinanden,« siger han.

I en evaluering efterfølgende kom det desuden frem, at 2/3 af eleverne følte, at de markerede mere i timerne, når computeren ikke var til stede.

»De bedste timer er dem, hvor eleverne laver noget, og jeg nærmest kan gemme mig. Hvis du pludselig har en klasse med 17-årige, der sidder og diskuterer en 200 år gammel tekst, så har jeg lavet mit arbejde – og samtidig har de haft god dag.«

Tony Andersen opfordrer derfor til en større diskussion om, hvad computeren har for en rolle i undervisningen.

»Det er det helt centrale: Hvorfor har vi computeren med i skolen? Hvad er det, vi tror, vi bliver bedre til af at have computeren med?«

Alle ved godt, at det virker, når man fjerner computeren, mener han. Og selvom der kan være argumenter for, at børn har brug for computeren som en del af den digitale dannelse, er han uenig.

»Så bør man spørge sig selv, hvad mener man med de med teknologiske færdigheder? Jeg kan ikke se, hvad det er, vi tror, de lærer ved det. Jeg kan sige, at hvis det handler om at gå på nettet – det kan de godt i forvejen. Handler det om at lave en lille smule kildekritik og finde ud af, hvad der er fake news – det kunne vi klare på 14 dage.«

I nogle timer kan det dog være relevant at bruge computeren, fastslår han. Men så handler det om, at computeren bliver et aktivt tilvalg i stedet for noget, der altid står på bordet.

»Computeren er relevant, når vi for eksempel snakker om medier, kortfilm og aviser. Men det er ikke relevant, når vi skal læse et digt af Michael Strunge. Altså hvad skal vi bruge den til der?«

Selvfølgelig er der undervisere, der godt kan få eleverne til at bruge computeren på en god og relevant måde. Men alligevel bør man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

»Det er også et frirum for eleverne. De synes, det er fedt, at de ikke bliver forstyrret hele tiden.«

Tony Andersen er sikker på, at han kommer til at køre forløbet med flere klasser i fremtiden. Forsøget fortsætter desuden med 2. g-klassen efter jul. Eleverne kunne selv vælge, om de ville fortsætte - det ville 24 ud af 30 elever.