Radikalisering i fængsler bekymrer efterretningstjeneste

Terrortruslen i Danmark er fortsat alvorlig, og den kommer stadig først og fremmest fra militant islamisme. Især vækker radikalisering i fængslerne og i kriminelle miljøer med adgang til våben bekymring.

Det fremgår af en ny vurdering af terrortruslen fra Center for Terroranalyse (CTA) under Politiets Efterretningstjeneste.

Selv om Islamisk Stat (IS) er blevet svækket, har gruppen stadig en betydning for terrortruslen.

- IS kan dog fortsat både dirigere og understøtte angreb i Vesten, ligesom gruppens propaganda kan inspirere personer og grupper i Vesten til at begå terror, hedder det i analysen.

I Danmark kommer truslen om terror først og fremmest fra ”enlige ulve” eller mindre grupper, der opholder sig her i landet eller i vore nabolande. Et angreb med simple midler og kort planlægning er det mest sandsynlige.

Især socialt marginaliserede og sårbare unge kan være modtagelige over for radikalisering, ligesom afslag på asyl kan være en udløsende faktor for anvendelsen af vold, der kan have karakter af terror, vurderer CTA.

Desuden kan bestemte grupper i islamistiske miljøer, der i øvrigt optræder mindre synligt end tidligere, og kriminelle bander skabe grobund for radikalisering.

Især bekymrer radikalisering af personer i kriminelle miljøer med adgang til våben CTA.

- CTA vurderer, at der i de kommende år vil være en skærpet risiko for radikalisering af indsatte i fængsler, da et voksende antal personer vil komme til at afsone domme relateret til terror og derved ville kunne påvirke medfanger i militant islamistisk retning, hedder det.

Personer - både mænd og kvinder - der har kæmpet i især Irak og Syrien, har i flere år været en kilde til bekymring. Med deres træning er de blevet i stand til at udføre terrorangreb, og de kan være særligt radikaliserede, brutaliserede og voldsparate.

Siden 2012 er mindst 150 personer rejst ud for at kæmpe. Lidt over en tredjedel menes at være vendt hjem igen, mindst en fjerdedel menes at være dræbt, og godt en femtedel er stadig i konfliktzonen.

Resten befinder sig i forskellige tredjelande, vurderer CTA.

Men færre af dem, der har været ude at kæmpe, vender hjem igen.

Mange menes at ville blive og fortsætte kampen, hvor de er. Mange af dem har ikke længere deres pas eller opholdstilladelse, og det er mindre attraktivt at vende hjem på grund af udsigten til strafforfølgelse, påpeger CTA.

/ritzau/