Lang og hård dagsorden venter de folkevalgte

2.432 kvinder og mænd har ved kommunalvalget 2017 fået stemmer nok til en plads omkring det besluttende bord i en kommune. I de kommende fire år har de magten. Til at lukke skoler og bygge nye. Til at sørge for varm mad til fru Jensen – eller vakuumpakket. Til at skaffe boliger til hjemløse eller lade være. Dagsordenen vil være lang – her er et bud på otte temaer, som helt sikkert vil fylde på dosmersedlen for de valgte lokalpolitikere.

Artiklens øverste billede
Når alle de afgivne stemmer er talt op, venter der store opgaver på de 2.432 kvinder og mænd, der skal sidde i byrådene de kommende fire år. Foto: Ritzau /Tariq Mikkel Khan

Så sad gamle fru Hansen en hel weekend på en spisestuestol, fordi kommunen ikke havde opdaget, at hun blev udskrevet fra sygehuset.

Frygten for denne tænkte situation bliver en af drivkræfterne i landets kommuner, for de næste fire års helt store udfordringer bliver at få indrettet det nære sundhedsvæsen, så fortsat behandling og pleje af borgeren kan foregå lokalt.

Det er nemlig en forudsætning, når supersygehusene – som tages i brug i den kommende valgperiode – udskriver patienterne langt tidligere. Borgere i titusindvis bliver et kommunalt ansvar, og endnu er de nære sundhedstilbud langtfra på plads. Skal plejehjemmet udbygges med ekstra akutstuer til de borgere, som er for raske til at være på et supersygehus og for syge til at klare sig selv derhjemme? Eller kan opgaven løses ved at sende flere specialuddannede sygeplejersker ud på gader og vej?

Efter kommunalvalget ventes regeringens udspil til det nære sundhedsvæsen at give nogle overordnede retningslinjer for, hvad kommunerne skal stille til rådighed. Desuden er der efter mange måneders forhandlinger og ventetid indgået en aftale med de praktiserende læger, som også kommer til at spille en central rolle i det nære sundhedstilbud.

Men tilbage står, at det er kommunerne, der skal samle trådene og spinde et sikkerhedsnet så tæt, at gamle fru Hansen ikke bliver efterladt på en stol, når sygetransporten har afleveret hende med kærlig hilsen fra supersygehuset.

 

Det ringer ind til flere skolelukninger og mere ballade

Fakkeltog og frustrerede forældre.

Skolelukninger har været på dagsordenen i mange af landets kommuner siden kommunalreformen i 2007, og selv om der ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er nedlagt 234 folkeskoler i den periode, er 76,9 pct. af børnene dog ifølge Danmarks Statistik fortsat elever i folkeskolen.

Ikke mindst i landlige kommuner er debatten om skolestrukturen stadig mere end brandvarm, fordi skolen ud over at levere undervisning til områdets poder betragtes som en dynamo og et omdrejningspunkt i mindre lokalsamfund.

Argumentet for at nedlægge og samle børnene på større skoler er typisk et ønske om at sikre bedre undervisning – flere lærere, der underviser i linjefag, og mere veludstyrede faglokaler. Samme målsætning, som ligger i skolereformen.

Den seneste evaluering af reformen viser, at det faglige niveau ikke rigtig har flyttet sig endnu. Samtidig går de lokale bølger højt i debatten om lektiecaféer og lange skoledage – også et par af reformens centrale punkter – og i mange kommuner er der gået lidt hjemmesløjd i implementeringen af reformen, så kommunalbestyrelsen ikke kun holder sig til reformens overordnede anbefalinger.

Så selv om mange kommuner lokalt har kortet skoledagen og lukket lektiecaféen, vil både antallet af skoler og indretningen af skoledagen også i de næste fire år rumme kimen til både fakkeltog og voldsomme lokale debatter.

 

En elektronisk kælesæl er ikke længere nok

En blød kælesæl, der kan sige rare lyde, når den demente plejehjemsbeboer stryger den over pelsen.

En hyggelig form for digitalisering af velfærden, men i fremtiden skal kommunerne tage stilling til langt mere indgribende former for teknologisk hjælp til borgerne, og det vil formentlig afføde mange diskussioner.

For selv om det snildt kan betale sig at installere overvågning af alle ældre, så hjemmeplejen ikke behøver at suse rundt fra dør til dør for at tilse beboerne, åbner det samtidig for mange etiske dilemmaer.

I det hele taget vil digitaliseringen spille en central rolle med en stigende ældrebefolkning og flere kroniske patienter, som kommunerne skal tage sig. I stedet for fysisk besøg af en medarbejder vil telemedicin og computerkontrol komme på banen.

En stor udfordring for kommunerne, som både skal investere, teste de enkelte produkter og i sidste ende også beslutte, om skyl selv-toiletter og madrobotter er den rigtige form for velfærd netop i deres område.

Digitaliseringen kommer yderligere også i spil, når det gælder kommunikationen med borgerne. Selv om e-boksen allerede er af ældre dato, har det vist sig, at mange borgere – også yngre, som med stor fingerfærdighed færdes på nettet – ikke fanger de elektroniske beskeder, når de kommer fra kommunen.

 

Lille Sofus og gamle Sofie

Oldemor og oldebarn. Lille Sofus på vej i vuggestue og gamle Sofie sidst i 80’erne med behov for hjemmehjælp og ældremad er blandt de borgere, som kommer til at fylde godt i den kommunale bevidsthed de næste fire år. Fordi der bliver flere af dem.

Børnetallet stiger igen – ifølge kommunernes forening, KL, bliver der næsten 27.000 flere størrelser i børnehavealderen i perioden 2018-2021 – og det betyder øget pres på børnepasning. Samtidig vil de seneste års fokus på dagpasning fortsætte.

Selv om kommunerne med den nye aftale om dagtilbud blandt et bredt flertal af partier på Christiansborg bliver sat mere fri og ikke skal leve op til et helt katalog af mål, vil daginstitutioner sluge mange kalorier og økonomi.

I oldemorgenerationen – ældre over 80 år – bliver der med en stigning på 14 pct. i den gruppe også flere at tage sig af for kommunerne. Ganske vist forsøger kommunerne at forebygge ved at tilbyde systematisk genoptræning – den såkaldte hverdagsrehabilitering – for at mindske udgifterne til pleje.

Men samtidig stiger levealderen i Danmark, og selv om de ældre holder sig friske og selvhjulpne længere end for blot et par årtier siden, viser erfaringerne, at de sidste leveår ofte indbærer svækkelse og behov for hjælpende, varme hænder.

Så både lille Sofus og gamle Sofie vil fylde godt i den kommunale hverdag, når der skal bygges nye daginstitutioner og ældreboliger. For slet ikke at tale om når der skal ansættes medarbejdere til at betjene de meget unge og ældre.

 

Det lukkede, åbne land

Når Til salg-skiltene lægger sig trætte i vejkanten, fældet af lang tids vind og vejr, er det tegn på affolkning af et område. Men langtfra alle borgerne, som ønsker at flytte fra landsbyen, er på vej mod København eller Aarhus.

I mange kommuner er der foregået en centralisering inden for kommunegrænsen de seneste 10 år efter kommunalreformen, hvor både offentlig service, kollektiv trafik, arbejdspladser og boligbyggeri er samlet i en eller flere af kommunens større byer. Mens de mindre må nøjes med Til salg-skiltene.

Den form for planlægning kommer under tryk i de kommende år, fordi flere og flere mindre bysamfund tømmes for indhold – til de tilbageværende borgeres store utilfredshed.

I mange kommuner vil diskussionen af den overordnede planlægning komme på tapetet, ofte båret af frivillige ildsjæle, som kæmper for at bevare bussen ind til byen, den sidste børnehave eller købmandsbutikken.

I en række kommuner er det en stigende erkendelse, at ønsket om stærke hovedbyer har alvorlige konsekvenser og kan hindre en kommune i balance. Samtidig står det ligeså klart, at kommuner med mange og spredte bysamfund må prioritere.

For befolkningsafvandring er en kendsgerning i mange af disse kommuner, så de nyvalgte politikere skal i gang med at vælge mellem Småkøbing og Lilleby, for det er ikke realistisk at fastholde funktionerne overalt. Beslutningerne vil uvægerligt føre til, at nogle landsbyer i det åbne land lukker endnu mere ned – især hvis de udvalgte centerbyer fortsat skal have næring.

 

Hundedyrt, hvis ikke Hans og Hassan kommer i arbejde

Det skal kunne betale sig at arbejde, lyder det landspolitiske mantra. Og i de kommende fire år bliver det i høj grad en sandhed, at arbejde betaler sig – for kommunerne i hvert fald.

Hvor der tidligere ikke har været så store økonomiske udsving i de statslige tilskud til kommunerne, uanset om en kommunes jobcenter fik mange eller få væk fra arbejdsløshed, indebærer et nyt refusionssystem, at det bliver hundedyrt for kommunerne at have borgerne gående rundt uden job.

Derfor bliver den lokale beskæftigelsespolitik et omdrejningspunkt i de nye byråd, fordi indsatsen kan aflæses i kommunekassen.

Integration spiller også en rolle i beskæftigelsespolitikken, fordi borgere med anden etnisk baggrund har højere ledighed, og her kommer ikke mindst bykommunerne på arbejde, fordi de har forholdsvis flere borgere af anden etnisk herkomst.

For et par år siden var det forventningen, at en stor flygtningestrøm ville præge kommunernes arbejde. Men strømmen blev ikke så stor som forventet, så den del af integrationen er rykket lidt ned på dosmersedlen.

Til gengæld er der fortsat stor fokus på, at indbyggere med anden etniske baggrund klumper sig i særlige boligområder og skoler. På gymnasieniveau er diskussionen om en spredning af eleverne i fuld gang, og den forventes også på kommunale skoler.

 

Når storme sender vand i forhaven og fylder kældre

Waders og watertubes.

Disse ord er blevet en del af det danske sprog i kystnære kommuner – og det er rigtig mange på landkortet – efter de seneste års storme, som har sendt vandet langt ind på land, ind i folks forhaver og ned i deres kældre, så det er nødvendigt med både gummistøvler formet som heldragt og midlertidige diger formet som orange vandpølser.

Kystsikring er allerede et stort tema i de kommuner, som har stået i vand til knæene eller set havet spise af kysten bid for bid. I udgangspunktet er det borgerne selv, der skal holde vandet ude, men kommunen bliver involveret både økonomisk og i form af planlægning.

De stigende vandmængder og stormene har ændret klimadiskussionen, så den ikke længere er så ideologisk – skænderiet om, hvorvidt de stigende vande er menneskeskabte eller ej, er afløst af en mere praktisk og løsningsorienteret tilgang.

Med de store vandmængder er miljøet i højere grad tilbage på den kommunale dagsorden, og det vil formentligt sætte sig som diskussioner om affaldssortering, begrænsning af sprøjtegifte – både i kommunale parker og på markerne ved drikkevandsboringer – og elbiler til hjemmeplejen.

Tidligere har miljødebatten både lokalt og landspolitisk været præget af ideologiske armlægninger, mens det fremover gælder lokale løsninger som at holde vandet ude i havet og andre konkrete løsninger, bliver det nemmere at finde sammen i brede flertal.

 

Skæve mennesker og boliger 

Hjemløse, misbrugere, handicappede og psykisk syge.

Antallet af mennesker, som er ramt af problemer i et omfang, så de har brug for fællesskabets sikkerhedsnet, bliver større og større. Ud over de menneskelige omkostninger for enkelte ved at leve på kanten af livet og samfundet er denne gruppe af borgere voldsomt dyre i skattekroner.

Kommunerne overtog opgaven med at hjælpe de særligt udsatte – store såvel som børn – i forbindelse med kommunalreformen for 10 år siden, og den kontante evaluering er, at den opgave langtfra er løst. Nærmest tværtimod.

I den kommende valgperiode vil de udsatte grupper trænge sig mere og mere på, og kommunerne bliver nødt til at prioritere opgaven højere – ellers vil det genstarte diskussionen om, hvorvidt opgaven egentlig ligger rigtigt hos kommunerne eller bør samles i større enheder.

Fra Christiansborg holdes der øje med den kommunale indsats, og her er der – f.eks. i forbindelse med uddeling af satspuljepenge hvert år – større interesse i at lade kommunerne afprøve forskellige metoder, som det er sket bl.a. inden for misbrugsbehandling.

Når resultaterne sammenlignes, kan den mest velfungerende metode bredes ud over landet. På den måde bliver kommunerne udviklingslaboratorier, og det kan måske skabe flere skæve boliger til hjemløse og flere individuelle løsninger til udsatte borgere.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.