Krokodille på menuen

Den Sultne Krokodille, Le Crocodile Affamé, hedder restauranten. Men denne gang har den snu krokodille forregnet sig. Her er det ikke krokodillen, der tager for sig af retterne, men mennesker, der spiser krokodiller.

Stedet er krokodilleparken (La Vanille Reserve des Mascareignes) i den sydlige del af ferieøen Mauritius. Parken har ca. 1.500 krokodiller, og hvert år slagtes omkring 200. Skindet forarbejdes i Afrika, inden det sælges som bælter, håndtasker og sandaler i krokodilleparkens souvenirshop, og kødet sælges i restauranten.

Ud af hver krokodille kommer omkring 10 kilo brugbart kød. Det bedste på krokodillen er halen, som bruges til steaks og kebab. Derefter følger ben, bryst og ryg, som bruges i sammenkogte retter med bl.a. karry.

Kødets smag har ikke noget med alder at gøre, gamle og unge krokodiller smager nogenlunde ens. Før en krokodille kan slagtes, skal den være mindst 31 cm rundt om maven - en størrelse, som den når i løbet af ca. tre år. Skindet koster, hvad der svarer til 575 danske kr. pr. centimeter.

Lidt hen ad kylling

I restauranten spises omkring fire kilo kød om dagen. Det er ikke nogen billig fornøjelse. På Mauritius, hvor en månedsløn i snit ligger på omkring 2.000 danske kr., koster en steak omkring 100 kr. Så det er mest turister, der spiser krokodiller i restauranten.

Og hvordan er det så? Udmærket.

Lidt som kylling, bare mere fyldigt og smagfuldt. Man kan se på kødet, inden det bliver stegt, at fedtstrukturen er meget anderledes end i en kylling eller et stykke svinekød. Men ikke alt krokodillekød smager ens.

»Krokodillekødet her smager bedre end kylling, kalv og svinekød. Det skyldes, at vi kun fodrer krokodillerne med friske kyllinger, som ikke er tilsat kemikalier eller skadelige stoffer. Hvis vi bruger fisk, kan det godt lugte i parken, og kødet vil også få smag af fisk,« siger Elvis Cornet, køkkenchef på Le Crocodile Affamé.

Ridetur på skildpadde

Der er ikke kun krokodiller i parken, men også en stor samling af aber, insekter, sommerfugle, får, geder, krybdyr og omkring 1.000 landskildpadder.

De yngste er bittesmå skildpadder. De sælges i forretninger som kæledyr. Men andre skildpadder er så store, at folk kan få en ridetur på dem. Den ældste skildpadde hedder Domino, er 95 år og vejer 275 kilo.

Krokodillerne er for det meste en han og seks hunner sammen. Parken har opdaget, at det er den ideelle kombination. Er der flere hanner, bliver de to hanner jaloux på hinanden, og er der flere hunner, kan hannen ikke klare dem alle. Og med én han og seks hunner opnås den største frugtbarhed. En ung krokodille kan lægge 40 æg, men en ældre krokodille kan lægge op til 90 æg.

Krokodilleparken har i modsætning til mange andre parker ikke krokodilleshows.

»Nej, det går vi ikke ind på. Men vi har fodring af krokodiller, hvor krokodillen springer op af vandet for at hente sin mad. Vi vil gerne gøre det så meget som muligt på dyrenes betingelser,« siger Elvis Cornet.

Uforudsigelige dyr

Hvordan ser folk på, at man kan spise krokodillekød og købe krokodilleskind hos jer?

»Nogle bliver vrede, men langt de fleste kan godt lide at komme her. Vi ser sådan på det, at når vi opdrætter krokodiller, er det et gode for krokodillerne generelt, fordi man så undgår, at krokodiller bliver jaget og skudt i naturen,« siger han og fortsætter:

»Jeg kan godt lige krokodiller og krybdyr. Jeg har selv et krybdyr hjemme. Man skal bare huske, at en krokodille er et vildt dyr, som aldrig kan tæmmes. Det er ikke intelligent nok til at kunne genkende et menneske, men lever på rutine og reaktion.«

Elvis Cornet fortæller, at der er helt bestemte rutiner, når en dyrepasser giver en krokodille mad eller renser buret. Hvis fodringen sker på en anden måde, hvor dyrepasseren f.eks. er få centimeter tættere på dyret, bliver krokodillen forvirret og angriber.

»Krokodillen er totalt uforudsigelig. Det er vel også derfor, at den er så spændende og har overlevet i millioner af år,« siger Elvis Cornet.